Giv din økonomi et nytårsforsæt!
Så er 2018 ved at rende ud, og et nyt år står for døren. Det betyder som sædvanligt en masse nytårsforsætter. Disse omhandler ofte motion, kost, ol., men hvorfor ikke gøre noget godt for sin økonomi også?
Med en fokuseret indsats kan alle få mere ud af deres penge. Alle typer privatøkonomi kan forbedres – du skal bare vide, hvor du skal lede efter forbedringerne, og så skal du være villig til at bruge tiden på det. Er du det?
Hvordan ser din økonomi ud?
Uanset om du har en god eller mindre god økonomi, så er det muligt at forbedre dele af din økonomi, som tiden går. En privatøkonomi kræver løbende vedligeholdelse og en vis mængde tidsforbrug fra din side. Det nytter ikke noget, at kigge væk – det rammer dig selv hårdest. Hvis du har en god økonomi så vil fokus i vedligeholdelsen ligge et andet sted, end hvis du har en knapt så god økonomi. Typisk vil en person med en god økonomi skulle koncentrere indsatsen omkring formuen, mens de andre skal se meget mere på forbruget. Dette for at skabe et råderum og en fremtidig formue.
Det kan være en fordel, at fordele opgaverne i løbet af året og kontrollen af din økonomi til de enkelte opgaver. Dermed forbedrer du også din mulighed for at gennemføre et eftersyn optimalt. Derudover bevirker det også, at du ikke løber hurtigt sur i det, som der ellers er en tendens til med nytårsforsætter.
Starten på et nyt år
I januar vil det eksempelvis være fornuftigt at se på dine vilkår i banken, fordi du modtager årsopgørelser, der vil vise omkostningerne på alle dine dele i banken. Har du formuedepoter, så vil det sikkert være denne del, som skal dyrkes. I andre tilfælde vil være gebyrer og låneomkostninger, som skal tjekkes. Det skal gøres hvert år, da priserne i markedet ændrer sig ret meget løbende. Men det er selvfølgelig ikke hvert år du kan forvente, at forbedre din økonomi på alle punkter. Men måske du kan gøre noget andet? Hvis du ikke allerede investere, kan dette jo også være en økonomisk målsætning – du kan læse mere om hvordan man kommer i gang med at investere.
Omkostninger…
Eksempelvis vil du lige nu få en del ud af at se på omkostningerne i en ”private banking”-aftale. Du kan se om du både betaler banken for denne aftale og for omkostninger i de investeringsforeninger banken har foreslået, at du skal investere i. Typisk vil disse investeringsforeninger også betale banken for at anvise kunder til dem, og banken vil måske endda have ”ejerinteresser” i disse. Du betaler altså banken dobbelt for, at arbejde med din formue.
Et andet sted, du med fordel kan se på dine omkostninger, er din transport. Har du bil så bør du eksempelvis se på omkostningen per kørt kilometer. Der er mange som glemmer at kørselsbehovet kan ændre sig væsentligt over tid, og at omkostningen på bil/kollektiv trafik derfor også ændrer sig. Det er ofte mange tusinde kroner hver måned, der går til denne post i en families økonomi.
Opgaverne sætter du selv, da du kender din økonomi bedre end nogen anden. Dermed kan du forbedre din privatøkonomi – det kunne jo være dit nytårsforsæt.
Ha en god jul og et godt nytår!
Med venlig hilsen
Signe Fejerskov
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!