Aktieinvestering

Kort og godt: aktieinvestering

  • Afkast: 6 % om året (historisk afkast i Danmark)
  • Risiko: Lav.
  • Minimumsbeløb: 1.000 kr. + (eller hvad der føles godt for dig). 

Introduktion

Du kan købe aktier i børsnoterede selskaber – aktien er en ejerandel af virksomheden. En gang om året betaler nogle virksomheder udbytter (hvis det går godt) – nogle vælger også, at geninvestere i virksomheden.

Du tjener penge på at købe en aktie og vente med at sælge indtil den er steget i værdi. Du kan i dag overføre penge til dit aktiedepot online og købe fra dig til dag til lave kurtager (gebyrer).

Aktier er en ret nem måde at investere på (man skal selvfølgelig lige lære det først), og du kan som regel sælge dem når det passer dig (dette handler selvfølgelig om udbud og efterspørgsel). 

Jeg investerer selv, når jeg har fået nok sat til side. Dette skyldes, at jeg lever af min SU og dermed ikke har et stort overskud hver måned. Dog er jeg begyndt nu for at lære både hvordan man gør og hvordan jeg reagerer (på fald såvel som stigninger). Dermed føler jeg mig bedst muligt rustet til når jeg tjener lidt flere penge – og dermed har flere penge at investere for. 

Fordele

  • Du behøver ikke, at have mange penge for at investere i aktier. Derudover kan du investere løbende (altså i mindre portioner af gangen)
  • Aktiemarkedet giver et historisk afkast på 6 % om året (dette er der ingen lovning på, men det skal gå ekstremt skidt før aktieinvestering ikke er bedre end din bankkonto – hvis du er langsigtet). 
  • Investeringer i nogle selskaber giver aktionærfordele. Dette kan f.eks. være  gratis opgraderinger hos SAS, billetter til fodboldkampe eller “blot” adgang til aktionærmøder med mad og præsentationer (sidst nævnte betyder i hvert fald noget for mig og min økonomi).

Ulemper

  • Mange danskere investerer dumt. Det lyder voldsomt, men det er nu ikke sådan ment. Jeg mener blot, at de handler tit og samler deres risiko ved at sætte mange penge i selskaber, som ’de tror på’. Det mest optimale er, at placere pengene i flere forskellige selskaber og sektorer eller købe indeksforeninger (spredning!).
  • Aktiebeskatning – vi kommer i Danmark ikke uden om, at der skal betales skat af vores investeringer. 

Opsummering

Aktieinvestering er en af de meste brugte måder hvorpå man kan investerer. Du køber en andele i et selskab og får til gengæld en del af den kommende indtjening. Det er nemt at investere i aktier og du kan investere lige så godt som alle andre – da alle har adgang til samme viden. Dog skal du ikke tro, at du er klogere end alle andre i markedet – for så begår I de samme dumme fejl og det er der ingen fordele i. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *