Crowdlending

Kort og godt: crowdlending

  • Afkast: 10-20 % om året (ingen garanti selvfølgelig)
  • Risiko: Høj.
  • Minimumsbeløb: 5.000 kr. + (kan være lavere, læs mere her)
  • Muligheder for at likvidere investering: Ringe, ide du låner dine penge ud.

Introduktion:

  • Crowdlending er et nyere begreb. Her udlåner du penge til projekter.
  • En virksomhed kan skrive sig op på en platform og bede om et lån på 100.000 kroner. De giver 10 % i rente. Du kan give de 5.000 kroner, mens andre investorer giver de 95.000 kroner. Det minder om traditionel bankvirksomhed i den forstand at du får renter af låntager – og hvis denne går konkurs, ja så mister du også pengene til lånet. Det er dermed ret let at se, at der er en del risiko i denne investeringsform.
  • Crowdlending er endnu nyt i Danmark, men der er flere gode eksempler på, hvordan det har tjent penge og bidraget til at opbygge virksomheder. Det ses i Danmark primært ved opstart af virksomheder, eller i ejendomsbranchen. 
  • Du kan låne fra små beløb til flere hundrede tusinde kroner ud af gangen.
  • Det kræver mere risikovillighed med investering i crowdlending end f.eks. aktier og obligationer, men du kan også blive belønnet i den anden ende. Høj risiko og mulighed for højt afkast går bare hånd i hånd, det kommer vi ikke uden om. 

Fordele:

  • Højere afkast på din investering
  • Du hjælper virksomheder med at få finansiering og skabe arbejdspladser i Danmark – her er et socialt aspekt af din investering, som du måske ikke ser på samme måde normalt. 
  • Du kan blive mere involveret og se, hvilken virksomhed dine penge går til og støtte dem ved at købe deres produkter – eller se hvilket projekter dine penge går til. 

Ulemper

  • Du låner penge ud til virksomheder, der ikke kunne låne dem af banken – det var der måske en grund til? Så ha fornuften med, hvis du begiver dig ud i dette.

Kort opsummering: Kunne du tænke dig at agere bank og låne dine penge ud? Det kan du med crowdlending, hvor du låner penge til virksomheder og får renter (som om du agerer banken). Du udsteder ikke selv lånet, men gør det sammen med en række andre personer, og renten afhænger af hvor mange, der ønsker at låne pengene ud. Risikoen er højere, fordi du låner penge til virksomheder, der nogle gange er blevet afvist i banken. Til gengæld er der som tidligere nævnt også et højt muligt afkast.

2 replies
  1. Frederik
    Frederik says:

    Der findes platforme, der er langt mere attraktive end de danske. Platforme som Mintos, Peerberry og Grupeer er platforme, hvor du har mulighed investere ned til 10 € i personlige lån. Typisk til en rente på 10-15 %.

    De er langt mere interessante, når vi kigger på afkast, da de har buyback-garanti. Det sætter krav til økonomien på platformen, men det giver en del mere sikkerhed. Jeg trak mig selv ud af Lendino, da jeg følte, at risikoen var alt for stor grundet misligeholdte lån.

    Bedste hilsner
    Frederik

    Svar
    • Signe Fejerskov
      Signe Fejerskov says:

      Hej Frederik
      Ja, der findes rigtig mange platforme, og man skal virkelig være opmærksom. Det er også derfor, at jeg ikke nævner nogle i dette indlæg, da det skal være op til det enkelte individ hvad de er bedst tilpas med.

      Men er glad for at høre, at du har tænkt over din handel og handlet på din utilfredshed. For derefter at finde noget mere attraktivt.

      Mvh
      Signe Fejerskov

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *