Lær at lægge budget

Debat – en øjenåbner

I dag deltog jeg i en debat (som tilskuer). En debat om paradigmeskift vs. integration, dog fik jeg en hel masse økonomiskindsigt ud af det.

Udklip fra TV2FYNs indslag om denne debat.

”Du er sej, det er du virkelig. Du kan godt være stolt af dig selv!”

Dette var hvad en politikker mere eller mindre ironisk fik sagt til mig, da jeg sagde, at det faktisk er muligt at leve af sin SU og stillede spørgsmålet til hvorledes de vil prioriterer, når det kommer til at vores land skal finansieres. Dette skal dog ikke være en politisk snak, men endnu en snak om økonomi.

For ja, jeg har sagt det før, men det er åbenbart nødvendigt igen. Alle kan prioriterer deres penge, og lære at lægge et budget (derfor har jeg besluttet, at jeg laver et Excel dokument, som mine læsere kan downloade til at få styr på deres budget). Alt dette handler dog om at ændre sine tanker og beslutninger. Dette er ikke let, men det kan lade sig gøre.

”Studerende kan tage et job”

Puha, den ramte mig hårdt. En kommentar fra en politikker, som åbenbart ikke helt har lagt mærke til, at et stigende antal unge går ned med stress og depression. Nej, det er ikke så let at tage et studiejob. Dette er der flere grunde til:

  1. Der er ikke nok studiejob (læs mit indlæg om dette her)
  2. Der er et ekstremt forventningspres på de studerende. De skal studere på fuldtid, klare det til et 12-tal, og så skal de hurtigt igennem systemet. Dette er i hvert fald de forventninger som mange studerende fornemmer fra landets øverste magter.

”Hey, hvordan gør du”

En ung knægt kom efter debatten hen til mig. Flink, høflig og nysgerrig. Han ville gerne høre mere om, hvordan jeg formår at leve af min SU. Her måtte jeg forklare, at jeg prioriterer. Jeg cykler gerne længere, når jeg skal handle, for at kunne spare penge (jeg har et madbudget på 400-500 kr./mdr.). Dernæst sparer jeg også op. Jeg tænker konstant over hvorledes jeg bruger mine penge – men jeg bruger også dumme penge. Jeg bruger tid på at det fungerer bedst muligt for mig.

Denne unge knægt fik jeg motiveret til at gå hjem og kigge nærmere på sit forbrug og hvordan han måske kan ændre nogle ting. Det her er hvor vi skal hen.

Studerende, gør dine ting

For hvordan skal vi egentlig kunne forvente, at de studerende kan leve for deres SU, hvis de ikke har lært at lægge et budget. Og dermed ikke har lært noget om privatøkonomi, budget og skat. Det er altså ikke så let, men er derimod endnu et bevis på (i mine øjne), at vi har brug for, at privatøkonomi bliver en del af undervisningen. Det behøves ikke være hverken forældre ansvar eller et fag, men det skal indlægges i pensum – dermed kan vi lære de kommende generationer at blive selvstændige individer. Individer som ved hvordan de skal håndterer dette, og som ikke skal presses til yderligheder grundet studie + studiejob og et forventningspres.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *