“Banken sagde mindst 50.000 kr., så jeg gav op.”

Jeg er den seneste tid flere gange blevet mødt af investerings interesserede mennesker. Dette er folk, som nu har taget sig mod til at de vil investere, og har kontaktet banken. Dog har velkomsten ikke været som forventet, hvilket er årsagen til at jeg nu kommer med mine kommentarer til den.

Banken siger minimum 50.000 kr., kan det passe?

Flere der har kontaktet mig er blevet mødt af, at de i banken har fået af vide, at de skal investere for minimum 50.000 kr. før end at det kan betale sig at investere. Dette med en overbevisning i stemmen, som skræmmer folk helt væk, og gør at de ikke undersøger andre muligheder. For på trods af, at danskerne ikke har megen tiltro til bankrådgiverne, så tror de på dette.

Dette passer dog ikke, da der findes så mange andre muligheder. Bankerne kunne her, ret ofte, henvise til deres egen robo-advisor, o.l.. Dette er såsom Danske Banks June, Jyske Banks Jyske Munnypot, osv. Derudover kan du også vælge at skære ned på gebyrerne og selv stå for dine investeringer. Dette kan du gøre ved De Giro, Saxo, eller Nordnet.

Der er altså masser af andre muligheder, for du slipper uden om banken og et krav på 50.000 kr.

Pres banken

Hvis du nu ikke ønsker at stå for dine investering selv, så pres banken. Nævn, at hvis de mener du skal have 50.000 eller 10.000 kr,, men dette ikke passer dig, så vil du blot selv stå for dine investering. Banken er en virksomhed, og de tjener penge på at de produkter du har ved dem. Derfor kan det nogen gange betale sig at vise overskud og udfordre dem.

Hvis ikke dette lykkes, så vend dem ryggen i forhold til investering. Når du først er kommet i gang, og har styr på det, så vil de fortryde.

Min første investering – beløbet

Jeg har tidligere skrevet om mulighederne og dette startbeløb – det kan du læse her.

Min første investering var på 1.500 kr. et beløb som for mange uden for branchen virker overkommeligt, men som folk i branchen mener er et alt for småt beløb og at det slet ikke kan betale sig at foretage en sådanne investering.

Jeg er super glad og tilfreds over min første investering, for hvis jeg ikke havde valgt et lavt beløb, så var jeg nok aldrig kommet i gang – og det ser jeg som værende meget værre end at investere 1.500 kr.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *