Standard kategori til blogindlæg.

Investér dig selv

Investér dig selv er den nyeste kampagne, som Dansk Aktionærforening står bag. Her er de unge for alvor blevet målgruppen, når vi er fire unge mennesker der rejser landet rundt for at videreformilde vores viden om investering. Dette med formålet af inspirere andre unge til at tage stilling til deres egen opsparing.

Udover aktivitet i form af oplæg på diverse gymnasier, så skriver vi også om investering, privatøkonomi og vores tanker om disse på de sociale medier.

Investér dig selv består af Rasmus, Anne, Mikkel og jeg.

Min vej til projektet

Som de fleste af mine læsere nok ved, så har jeg i knap fire år været aktiv i Dansk Aktionærforening i form af bestyrelsen hos Unge Aktionærer Fyn. Sidenhen kom jeg også i bestyrelsen ved Dansk Aktionærforening Fyn, i repræsentantskabet for Dansk Aktionærforening og ikke mindst i Generalforsamlingsudvalget. Jeg har altså et brændende ønske om at gøre særligt unge klogere på deres muligheder når det kommer til deres opsparing og investering.

Da projektet for alvor kom på tegnebrættet, var det derfor også oplagt at jeg skulle melde mig til at deltage. Jeg ser projektet som et sideløbende projekt til Unge Aktionærer – her er jeg med til at stable arrangmenter om investering på benene. I Investér dig selv er jeg så ude at snakke med de elever som potentielt kunne have interesse i disse arrangementer. Elever som måske ikke helt ved hvad investering er, og som aldrig har tænkt på, at man kan investere for under 50.000 kr.

En snak om investering

En platform hvor man kan snakke og diskutere investering er essentiel, hvis man vil lære mere. Man kan komme langt med at læse bøger, blogs og andet godt om investering. Dog er det mindst lige så vigtigt, at man snakker med ligesindede om penge og investering. Det er ved at snakke med andre, at man virkelig lærer noget, da det er her man kan stille spørgsmålstegn og ikke blot er en nikkedukke i forhold til hvad en forfatter skriver.

Det er ikke altid let at finde andre med samme interesse, hvis ikke man italesætter denne. Så tal om interessen. Tal om at investering er spændende og ikke så farligt som det til tider kan fremgå. Det er essentielt at man tager hånd om sin privatøkonomi, eller i hvert fald valg herom. For det er bare federe at se sine penge arbejde for en, end at man arbejder for dem.

Følg vores rejse på Facebook og Instagram under navnet Investér dig selv.

Få overblik over din økonomi – 6 trin

Budget er for mange et ord de ikke har det super godt med. Dog er det vigtigt, da et budget hjælper dig med at skabe overblik over din økonomi. Budgetlægningen er ganske enkel, og overblikket hjælper dig med at prioritere dine penge bedst muligt. Dermed er det lettere at få det overstået end at udskyde det.

“Skal jeg altid lægge et budget?”

Nej, du behøves ikke altid lægge et budget, men det er aldrig en ulempe at gøre. Det at lægge et budget er dog særligt vigtigt, når din livssituation ændrer sig. Det kan f.eks. være:

  • Når du skal flytte hjemmefra.
  • Når du skal flytte sammen med din kæreste.
  • Når du venter barn.
  • Når du står overfor store omkostninger, f.eks. køb af hus eller bil.
  • Når du går på pension, eller der sker andre betydelige ændringer i dine indtægter.
  • Når du ønsker at få et bedre overblik over din økonomi.

De 6 trin

For at gøre det her med budget mere spiseligt har jeg valgt at inddele det i 6 trin.

Trin 1: kortlæg dine indtægter. For at du kan lægge dit budget skal du have styr på dine månedlige indtægter. Dette kan være løn, SU, dagpenge, børnepenge eller udbytte af investeringer.

Trin 2: kortlæg dine faste udgifter. Faste udgifter er dem du betaler hver måned. Dette kan for eksempel være husleje, el, forsikringer, abonnementer, vand, o.l.

Trin 3: beregn dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb er det beløb du hver måned har til råde når dine fasteudgifter er betalt. Dermed finder du det ved at tage dine indtægter og trække dine fasteudgifter fra.

Trin 4: kortlæg dine variable udgifter. Når vi snakker om variable udgifter, så er det de udgifter som ikke er de samme hver måned. Her kan der være tale om udgifter til dagligvarer, tøj eller gaver.

Her kan du med fordel inddele dem i kategorier, for at danne dig et bedre overblik. Det kan være kategorier som; ferie, mad og byture.

Trin 5: tag højde for de fremtidige variable udgifter. Dette punkt tager højde for fremtiden, det kan for eksempel være større ting som bil, ferie, o.l. – så du får budgetteret med, og sparet op til disse.

Det handler altså om, at planlægge fremtiden. Det lyder stort og voldsomt, men det er faktisk slet ikke så svært. Du starter med, at notere dine nødvendige udgifter, f.eks. mad. Dernæst notere du dine øvrige udgifter. Herefter kan du vurdere hvad der bør henholdsvis opprioriteres og nedprioritereres.

Trin 6: sørg for, at budgettet balancerer. Det er helt essentielt, at dit budget ikke går i minus, da du dermed ellers får en dårlig start. Derfor skal du ved budgetlægning være realistisk og tage et nøje kig på om det holder, eller om du på forhånd ved, at du vil overskride nogle poster.

Det er faktisk ret simpelt; hvis dit budget går i minus må du enten skære ned på dine udgifter eller øge dine indtægter.

Virkelighedstjek af din økonomi

Hvordan ser din økonomiske situation ud i dag? Du undgår ikke at skulle have et fuldt overblik og et budget, uanset hvor meget du gerne ville undgå dette.

Heldigvis er det ret simpelt – gå igennem alle dine kontoer. Hvad har du i indkomst og hvad er dine udgifter? Nu kan du nemlig finde ud af, hvor du kan spare penge. Har du nogle automatiske betalinger, som går til noget du slet ikke benytter? I så fald er der vidst ingen grund til, at de penge bliver trukket fra din konto hver måned.

Hvordan laver jeg et virkelighedstjek?

Når man skal lave ændringer, er det altid vigtigt, at man har et reelt billede af hvordan det egentlig står til. Det er ret simpelt – sæt dig ned, med en motivation og måske en kop kaffe (eller hvad der nu gør dig i godt humør). Dernæst kigger du tilbage på de seneste måneder og finder ud af, hvor stor en andel af din indkomst du har brugt på de forskellige poster. For at få det bedste overblik, kan du med fordel lave et cirkeldiagram (den famøse lagkage). Din hverdag er dermed en lagkage, og du vælger selv (så vidt muligt, da der selvfølgelig er fasteudgifter) hvem der skal have et stykke.

Når du nu har et overblik over hvordan det reelt ser ud, så kan du tilrette det efter hvordan du ønsker det skal være. På denne måde har du faktisk fået fastsat et budget, så du fremadrettet ved hvordan du skal bruge dine penge. Du har garanteret slet ikke tænkt over, at det var det vi var i gang med, for du har været fokuseret og tænkt det som lagkager. Det er da smart!

Dette er selvfølgelig en overdrivelse, men “overdrivelse fremmer forståelsen”.

Når man skal i gang med at investere handler det om, at forberede sig både mentalt og fysisk – man skal ud i terrænet og finde ud af hvordan det er. Dermed opnår man nemlig det bedste resultat, da man giver sig selv den bedste chance – da forberedelse og muligheder møder hinanden.

Nu er det din tur

Nu er det tid til, at du sætter dig ned og kigger på din økonomi, og finder ud af hvorledes du bruger dine penge, samt hvor der kan optimeres. For at hjælpe dig lidt på vej har jeg lavet et Excel ark, som du kan bruge hvis du vil. Her kan ud indsætte dine indtægter og udgifter – og danne dig et overblik.

Skabelonen er lavet ud fra, at du er studerende – dog kan alle benytte den. Du kan altid tilføje eller slette poster, hvis det er noget der er/ikke er relevant i din livssituation.

Hvis du har nogle udfordringer, så kontakt mig endelig – så skal jeg nok hjælpe dig så vidt muligt 🙂

“Banken sagde mindst 50.000 kr., så jeg gav op.”

Jeg er den seneste tid flere gange blevet mødt af investerings interesserede mennesker. Dette er folk, som nu har taget sig mod til at de vil investere, og har kontaktet banken. Dog har velkomsten ikke været som forventet, hvilket er årsagen til at jeg nu kommer med mine kommentarer til den.

Banken siger minimum 50.000 kr., kan det passe?

Flere der har kontaktet mig er blevet mødt af, at de i banken har fået af vide, at de skal investere for minimum 50.000 kr. før end at det kan betale sig at investere. Dette med en overbevisning i stemmen, som skræmmer folk helt væk, og gør at de ikke undersøger andre muligheder. For på trods af, at danskerne ikke har megen tiltro til bankrådgiverne, så tror de på dette.

Dette passer dog ikke, da der findes så mange andre muligheder. Bankerne kunne her, ret ofte, henvise til deres egen robo-advisor, o.l.. Dette er såsom Danske Banks June, Jyske Banks Jyske Munnypot, osv. Derudover kan du også vælge at skære ned på gebyrerne og selv stå for dine investeringer. Dette kan du gøre ved De Giro, Saxo, eller Nordnet.

Der er altså masser af andre muligheder, for du slipper uden om banken og et krav på 50.000 kr.

Pres banken

Hvis du nu ikke ønsker at stå for dine investering selv, så pres banken. Nævn, at hvis de mener du skal have 50.000 eller 10.000 kr,, men dette ikke passer dig, så vil du blot selv stå for dine investering. Banken er en virksomhed, og de tjener penge på at de produkter du har ved dem. Derfor kan det nogen gange betale sig at vise overskud og udfordre dem.

Hvis ikke dette lykkes, så vend dem ryggen i forhold til investering. Når du først er kommet i gang, og har styr på det, så vil de fortryde.

Min første investering – beløbet

Jeg har tidligere skrevet om mulighederne og dette startbeløb – det kan du læse her.

Min første investering var på 1.500 kr. et beløb som for mange uden for branchen virker overkommeligt, men som folk i branchen mener er et alt for småt beløb og at det slet ikke kan betale sig at foretage en sådanne investering.

Jeg er super glad og tilfreds over min første investering, for hvis jeg ikke havde valgt et lavt beløb, så var jeg nok aldrig kommet i gang – og det ser jeg som værende meget værre end at investere 1.500 kr.

Er recessionen på vej?

Det helt store samtaleemne for tiden er hvorvidt recessionen er på vej, så lad os lige finde ud af hvad recession egentlig er, og hvordan det ser ud økonomisk.

Hvad er recession?

Recession defineres i Europa som negativ vækst to kvartaler i træk – altså en mild konjunkturafmatning, hvor væksten falder. Ser man på USA er definitionen dog noget mere uklar. Årsagen hertil er, at man har et særligt råd, der ud fra en række økonomiske parametre erklærer, hvornår økonomien er i recession.

Helt præcist taler man om recession, når et lands bruttonationalprodukt har været direkte faldende i mindst to kvartaler i træk. (Bruttonationalprodukt er værdien af et lands samlede produktion med fradrag af værdien af de varer og tjenester, der er blevet brugt i produktionen.)

Hvorfor kan recession i USA ramme Danmark?

Mange danske virksomheder lever direkte eller indirekte af eksport til USA. Derfor påvirkes de, hvis det går dårligt for de amerikanske virksomheder. For forbrugerne betyder det mindre eksport. Disse to ting leder til lavere omsætning og indtjening i Danmark.

Er recessionen så på vej?

Ja, den er på vej, men det vil den altid være, da vi ved den vil komme – dog ikke hvornår.

Ser vi på FED så var der det første rentefald i ’18 og det næste i ’19 – dertil forventes der to rentenedsættelser i 2020. Men skal vi frygte en rentenedsættelse, eller bør vi være mere bange for at den sættes op? Det burde vi måske egentlig, for i tilfælde af, at renten sættes op, så vil det komme som en overraskelse, da det ikke er dette man har forventet.

Ser vi på arbejdsløshedsindikatorer for recession, så skal denne op på 0,5 %. Dette er en ikke endnu, men når den rammer dette niveau, plejer det at være et tydeligt tegn på en snarlig recession. Der er typisk 19 måneder fra invertering af rentekurven til recession (fra indikation til reel udvikling i USA)

På nuværende tidspunkt er der ikke umiddelbart en overvejende sandsynlighed for recession inden for de næste 12 måneder. Flere analyser viser, at der er noget nær 30 % sandsynlighed. Dog skal man som investor være opmærksom på, at økonomien er følsom overfor eksterne chok. Dette kan for eksempel være Trump, når han kommer med nogle udmeldinger.

Trump som trussel

Ser vi på Trump har vi flere gange set, at han har magt over aktiemarkedet. Man kan faktisk gå så vidt at sige, at ”nyt tweet rammer amerikanske aktier”. For når der kommer et tweet, så ses det på aktiemarkedet.

Dog skal man være opmærksom på, at 2020 er valgår i USA. Et valg, hvor Trump ønsker at genvælges, og dette kan betyde, at han er mere påpasselig – han er dog uforudsigelig, så intet er garanteret. Dermed vil det være dumt at følge ham for tæt, da han kan sige noget i dag og mene noget helt andet i morgen. At handle alene baseret på hans tweets vil være alt for volatilt.

OBS: hverken jeg eller nogen anden ved hvornår recessionen kommer. Dette indlæg er udelukkende baseret på statistik og mine egne tanker omkring dette emne.

teknisk analyse

Kom i gang: teknisk analyse #2

Sidst jeg skrev om teknisk analyse var det helt basalt. Det var om, hvad det egnetlig er, og jeg nævnte en masse udtryk som den almindelige dansker ikke kender til. Derfor kommer der her en kort gennemgang af de vigtigste begreber indenfor teknisk analyse, herunder korte beskrivelser af betydninger, formationer, m.m.

Glidende gennemsnit

Ved anvendelse af glidende gennemsnit (moving averages) kan man opfange om en aktie er i en optrend eller en nedtrend. Man kan vælge at anskue et chart ved, at anvende f.eks. 20, 50 eller 200 dages gennemsnit. Ved 200 dages gennemsnit ligger der 200 dages kurshistorik til grund og et brud over eller under 200 dages glidende gennemsnit vægter dermed mere end, f.eks. brud af 20 dages gennemsnit. Man taler om at en aktie giver et købs- eller salgssignal (henholdsvis, Golden og Death Cross) når den bryder over hhv. under f.eks. 200 dages glidende gennemsnit. Dog kan flere faktorer spille ind. Dette begreb er dog et godt fingerpeg for at tolke den mulige kommende bevægelse for et givet aktiv.

RSI

Står for Relative Strength Index. Groft sagt, så befinder en aktie sig i en optrend når RSI befinder sig imellem 60 og 80. En nedtrend er gældende når RSI befinder sig i 40-20, mens trenden kaldes neutral når RSI er i 40-60. RSI udregnes ved hjælp af en matematisk formel, som beregner det gennemsnitlige antal dages stigninger divideret med samme antal dages gennemsnitlige fald. Man kan anvende RSI 9 eller 14 eller noget helt tredje afhængig af hvad de chartsman anvender giver en af muligheder. Med hjælp fra RSI-indikatoren kan man tale om, at en aktie er oversolgt eller overkøbt. Førstnævnte er tilfældet hvis RSI er nær eller under 20, mens man har en overkøbt situation hvis RSI er nær 80 ellerover.

Hvis vi ser RSI over 80 for en given aktie er sandsynligheden for yderligere kursfremgang på kort sigt meget lille. Årsagen hertil er, at tekniske analytikere enten vil tage gevinst eller afvente køb til RSI er faldet til mere normale tilstande. Det kan således ofte være en god ide for kortsigtede investorer at tage gevinst hvis RSI er markant over 80, og omvendt købe en aktie, såfremt RSI er markant overgjort med et niveau omkring eller under 20. Pointen i RSI er altså at man bliver opmærksom på om en aktie har flyttet sig for hurtigt op eller ned. Og dermed støder på modstand eller støtte.

Blue and Yellow Graph on Stock Market Monitor

Omsætning

Man skal også forholde sig til omsætningens størrelse. Bryder en aktie overet glidende gennemsnit under stor omsætning, indikerer det stor køberinteresse og aktien kan givetvis stige yderligere. Stor omsætning på en top signaler udmattelse, og det samme gør sig gældende ved en stor omsætning ved en bund.

Modstand / Støtte

Ved at se nærmere på udviklingen i et chart, kan man ofte indtegne nogle vandrette eller skrå liner. Disse linjer flugter med toppe eller bunde, dvs. såkaldte kanaler. Dette kan give et fingerpeg om hvor modstand og støtte med stor sandsynlighed vil indtræffe. Hvis man, f.eks. kan tegne og flugte en linjen ved hhv. 54 og 56, vil det indikere støtte/modstand ved de respektive niveauer.

Flag og vimpler

Viser sig som formationer, hvor en formation snævres sammen for at slutte i en spids. Herefter skal vi se et brud ud af formationen, og her er tommelfingerreglen med mindre andre begreber indikerer noget andet, at et brud vil ske i sammeretning som ved indgangen til formationen. Det er altid nemt bagefter at se en sådan formation. Det er meget sværere at definere og lokalisere denne mens opbygningen finder sted.

Gaps

Et gab opstår når kursdannelsen ”springer et led over”. Altså hvis en aktie på en dårlig nyhed falder mere eller mindre uden handel. Dette kan, f.eks. være fra 120 til 100. Der er så et gap fra 120 til 100. Gaps bliver normalt altid lukket, og derfor er der grund til at tro, at vi trods et markant kursfald fra120 til 100 alligevel før eller siden ser kursen stige til 120.

NB: tro ikke at denne regel er 100 % sikker.

Turned-on Monitor Displaying Frequency Graph

Triangler og rektangler

Førstnævnte kan minde om en vimpel med stigende toppe og stigende bunde, men hvor der ikke er tale om tendens til at linjerne mødes til sidst. Det kan også være faldende toppe og faldende bunde, men altså et billede hvor modstands- og støttelinjerne (trendlinjer) kører parallelt enten i opad- eller nedgående retning. Et rektangel minder om en triangel, men her løber trendlinjerne parallelt og vandret. En tommelfingerregel ved disse formationerer, at mønstret oftest ender med et udbrud i samme retning, som da mønstret blev indledt.

Top og bund

I mange charts kan man ud fra de historiske data udregne mulige toppe og bunde – såkaldte targets. Modstands- og støtteområderne defineres ved at se på langsigtede charts. Hvis en aktie over de seneste, f.eks. fem år adskillige gange har testet en kurs på 500 for derefter at falde tilbage, taler man om en top ved 500. Har niveauet været testet flere gange, er toppen mere markant end hvis det er første gang kursen afvises ved det pågældende niveau. Man kan derved tale om dobbelt, tripel, osv. toppe eller bunde. Jo flere gange en modstand eller støtte er blevet testet og efterfølgende blevet afvist, jo mere markant er niveauet.

Det betyder så også, at når vi ser et brud af det pågældende niveau, så bliver bevægelsen oftest meget markant i enten opad- eller nedadgående retning. Tester vi, f.eks. en gammel top ved 500, og det sker med en RSI værdi som kun lige er steget over 60, og hvor vi samtidig kan se et mønster med stigende toppe og bunde. Så er oddsene gode for, at vi kan se et endeligt brud over 500 modstanden. Bemærk at heller ikke her er noget 100 % sikkert. Nogle gange ser vi et brud over eller under en vigtig modstands eller støtte zone, hvor det efterfølgende viser sig at bruddet var falsk. Det var næsten også for nemt, hvis vi kunne aflæse alt via gamle charts.

Head & Shoulders

Populært kaldet S-H-S (skulder-hoved-skulder). Ideelt ses en skulder, en efterfølgende stigning i en hovedformation og så et fald til samme niveau som skulderen på venstre side. Så tydeligt er det imidlertid ikke altid, da det kan være spejlvendt eller skråt faldende. S-H-S indikerer imidlertid en trendvending, og er derfor overordentligt vigtigt at prøve at se i charts. Det er altid nemt at se tingene i bagklogskabens lys, men det vigtigste er at kunne forudse en mulig opbygning af et sådant mønster.

Der er tale om usikre forudsigelser, da mønstret jo oftest først bekræftes når trendvendingen indtræffer, og så er det for sent. Det er efter min mening ulempen ved signallister, m.m., som først ser tingene når de er indtruffet. Detkan være rigtig svært at se i praksis. Lad os tænke os et eksempel, hvor man kan se venstre skulder i intervallet 54-56, og efterfølgende en stigning til 61,50 som måske endda testes to gange. Stigningen klinger herefter af, og højreskulder opbygges igen i intervallet 54-56. Hvis det er tilfældet, er der taleom et S-H-S mønster, og peger i retning af efterfølgende kursfald.

Det er utroligt spændende at studere charts, ”lege” med dem og prøve at fange diverse signaler. Nogle gange kan man se disse formationer, andre gange ser man dem først når ”ulykkerne” er indtruffet.

Under alle omstændigheder er tekniskanalyse et godt værktøj. Jeg vil dog kun anvende teknisk analyse sammenholdt med almindelig sund fornuft.

Teknisk analyse

Kom i gang: teknisk analyse

Hvad er teknisk analyse?

Teknisk analyse er en analyseform, der gør brug af forskellige tekniske indikatorer til at afsløre, hvor markedet, er på vej hen (kursen på en aktie, råvarepriserne, o.l.,). Disse indikatorer bruger hovedsageligt historiske data. Dermed kan de fortælle noget om det aktiv, du kigger på.

Nogle indikatorer viser hvor stærk en trend er f.eks. ADX-indikatoren. Mens andre indikatorer kan vise om en aktie f.eks. er “overkøbt” eller “oversolgt” som RSI-indikatoren. Der findes også indikatorer, der kan bruges til at spotte et skifte i trenden. Her kan man f.eks. se på to eller flere glidende gennemsnit.

Tekniskanalyse

Hvordan kommer jeg i gang med teknisk analyse?

For at komme i gang med teknisk analyse kræver det mere information om emnet, end du får i dette blogpost (MEGET mere – der kommet også et mere dybdegående indlæg). Et godt sted at starte vil være med en dybdegående bog om emnet. Dette kunne f.eks. være Technical Analysis of the Financial Markets. Der findes som om alle andre mener også et hav af muligheder, for at blive klogere, online. 

For at indlægge de tekniske indikatorer er det nødvendigt med noget software. Der finds mange muligheder – også gratis muligheder, heriblandt Yahoo Finance’s InteractiveChart. Her kan du indsætte de forskellige indikatorer (glidende gennemsnit, RSI, m.m.).

Investering i vin

Interesserer du dig for investering, men også vin – hvorfor så ikke kombinere de to? Det har du nemlig rig mulighed for – bliv klogere på området og få viden om hvem du kan kontakte her.

Hvorfor investerer i vin?

Vin laves i bestemte årgang, og der vil dermed aldrig bliver flere af dem. Dette er en af kontrasterne til aktier, da man ved aktier kan udstede flere – det kan du altså ikke ved en vin. Over tid bliver der færre og færre flasker af en bestemt vin og årgang. Dermed falder udbuddet og efterspørgslen stiger – det er helt grundlæggende mikroøkonomi, at dette påvirker prisen.

Ser vi generelt på verden er der en stigning i velstanden verden over, og dette påvirker efterspørgslen på klassificerede vine fra Bordeaux f.eks. I den forbindelse er der indført regler, som gør, at vinslottene ikke må udvide eller tilkøbe Grand Cru vinmarker – og dermed ikke kan producerer mere vin end de gør på nuværende tidspunkt.

Hvordan investerer man i vin?

Grundlæggende er der 2 måder hvorpå du kan investerer i vin.

Den traditionelle er, at man køber nogle flasker fra et eller flere kendte slotte hos sin vinhandler og så henlægger dem et antal år, inden man sælger dem igen. Når man gør det på denne måde skal man særligt være opmærksom på, at det ofte sker gennem et auktionshus, som tager et forholdsvis højt honorar for at sælge vinen (+ 15 %). Dermed skal der opnås en ret stor værdistigning før end der er en fortjeneste at hente.

En Primeur vininvestering betyder, at man køber vinen inden den kommer på flaske. Man køber den altså mens den stadig ligger på fad. Dog er dette ikke noget du som almen kan komme i nærheden af, det er kun vinfirmaer der kan dette.

Ved dette princip sælger man så vinen når det kommer på flaske, eller nogle år efter. Her er der dog langt lavere omkostninger.

Hvem kan hjælpe dig?

Har du fået blod på tanden i forhold til investering i vin, så kan jeg varmt anbefale de gæve folk bag Rare Wine Invest. Jeg har ved flere lejligheder mødt dem, og er blevet meget klogere på vin investering.

Disclaimer: jeg har ikke selv benyttet dem, og jeg får intet ud af at nævne dem her.

Ligestilling inden for pension?

Hvis du har fulgt med i medierne de senere år, så ved du, at pensionsalderen stiger. Kvinder forlader arbejdsmarkedet* før mænd, selv om de har færre penge på pensionskontoen og en højere levealder, viser analyser.

Hvorfor er der denne forskel?

Denne forskel i pensionerne skyldes flere ting. Det er blandt andet de store forskelle i mænds og kvinders livsforløb, hvor kvinderne fortsat tjener betydeligt mindre end mændene. En af faktorerne er, at det er kvinderne, der tager fri fra jobbet og går på barsel, når der kommer børn i hjemmet.

Sikker DIN fremtid

Er du i tvivl hvorledes du på bedst muligvis får sikret din fremtid og pension? Så har jeg faktisk skrevet om dette tidligere. Her får du blandt andet et forslag til hvordan du selv kan stille dig bedst muligt.

Pension er super relevant uagtet af, om du er 20 år eller 55 år. Derfor kan du lige så godt nu sætte dig ned og kigge på det – det kan ikke være negativt at tjekke sin fremtidige økonomi ud.

Kvinde, tag dig sammen!

Ligestillingssnakken er simpelthen ikke nok, det er nødvendigt, at kvinderne selv tager ansvar og prøver at skabe forandringer. Vi skal væk fra myten om, at kvinder ikke har forstand på økonomi, pension, eller for den sag aktieinvestering.

Dette kommer dog ikke at sig selv. Man er nødt til at ville det, og selv skabe forandringerne frem for at himle op om, at der ikke er ligestilling. Man skal simpelthen selv tage ansvar for kampen, handlingen, og sin økonomi.

*Kvinderne tjekker i gennemsnit ud af arbejdslivet mere end 1 år før mændene

Ejendomsinvestering til udlejning

Jeg har tidligere skrevet et ‘kort og godt’ indlæg om ejendomsinvestering, og hvis du har læst dette kender du til alt det helt grundlæggende i forbindelse med dette.

Ejendomsinvestering er en af de få investeringstyper hvor de rent faktisk står med noget fysisk, idet du står med en grund og en bygning. Dette kan få nogle til at føle sig mere trygge. Når du investerer i en ejendom, så investerer du i ejendommens fremtidige indtjening – det vil sige, en investering i de penge ejendomme kan generere i årene fremover.

Hvad skal jeg kigge efter?

Her er nogle ting, som du grundlæggende bør kigge på og vurderer:

  • Beliggenhed? (er der efterspørgsel på hvis du vælger at udleje i dette område)
  • Stand? (hvor mange penge og ressourcer skal der bruges på at istandsætte)
  • Optimeringsmuligheder? (tilbygning, o.l.)
  • Afkast
  • Drift vs. Upsides
  • Lejeregulering

Hvis ud ikke har fundet ejendommen endnu, så kan du med fordel kigge på Ejendomstorvet eller boligsiden.dk

Hvem skal stå for ejendommen?

Når du har fundet den rigtige ejendom skal du se på, om du selv vil stå for det. Hvis du selv vil stå for det kan du f.eks. vælge at sætte den i stand og så sælge. Ellers kan du vælge udlejning, med selvadministration. Hvis du ikke selv ønsker at stå for det kan du vælge at finde en administrator, som står for din udlejning. Hvis du altså ikke ønsker at bruge alternativer som Brickshare.

Derudover skal du se på, om det er mest optimalt, at du har det privat eller som et selskab. Der kan nemlig være stor forskel på følgende:

  • Hæftelse
  • Fremtidsplaner
  • Parcelhusreglen
  • Likviditet
  • Skat

Omkostninger

Der er flere omkostninger forbundet med ejendomsinvestering end der er med aktieinvestering. Årsagen hertil er, at der er langt flere ind over processen:

  • Mægler
  • Rådgivere
  • Bank
  • Forhandling

Lejer

Inden du kigger på ejendomme kan det være en fordel at have en forestilling om, om det er let at finde en lejer (eller flere) til boligen. Du kan vælge selv at bo i den og så udleje de resterende værelser. Ellers kan du vælge at udleje det hele. Fordelen ved at udleje mens du selv bor i ejendommen er, at du kan have en husleje (på udlejningsdelene), som gør det muligt for dig, at bo gratis.

Opsamling

  • Find den rigtige bolig.
  • Find den rigtige lejer.
  • Hav styr på juraen og lav en god lejekontrakt.
  • Få god finansiering, så du betaler mindre i rente end du forrenter dine penge til.
  • Og hav styr på SKAT, så du ikke betaler mere, end du behøver.

OBS: dette er bare kort og godt, og du bør derfor snakke med en ekspert når du kigger på en så stor investering. Derudover skal du være meget opmærksom på al den lovgivning der er på området.