Standard kategori til blogindlæg.

EjendomsTorvet

Ejendomstorvet.dk: Portalen med de mange investeringskvadratmeter

Ejendomstorvet.dk er landets største portal for erhvervslokaler og erhvervsejendomme med mere end 10.000 aktive annoncer. Her får du et overblik over ledige lejemål og ejendomme til salg fra de førende erhvervsmæglere og udbydere i hele landet. På portalen kan du søge gratis og uforpligtende blandt alle ejendomme og erhvervslokaler. 

Ejendomstorvet.dk er grundlagt af foreningen Erhvervsmæglerbasen f.m.b.a. i 1999 og har tidligere heddet Oline.dk. Foreningen består af over 200 erhvervsmæglere fra hele landet.

Vores fornemmeste opgave er at samle alle ledige lokaler og ejendomme på ét sted. Og dette skal gøre det nemt, gratis og overskueligt for dig at søge efter erhvervslokaler og investeringsejendomme.

Lige fra start har vi haft fuld fart på vores vækstrejse i Ejendomstorvet.dk, og vi har oprustet fra 1 til 11 medarbejdere på knap 3 år. Ejendomsbranchen er lysår bagud, hvad angår digitalisering. Dette giver masser af udviklingspotentiale for en portal som vores, som for alvor er ved at manifestere sin position som markedsleder og primær kilde til branchedata for erhvervsmæglere.

I 2018 lancerede vi en ny statistiksektion, hvor man blandt andet kan følge statistikker indenfor investering herunder efterspørgsel, prisudvikling, antal handler foretaget samt afkast i 11 forskellige landsdele.

Statistiksektionen på Ejendomstorvet.dk kan ses her.

Ejendomstorvets erhvervshub

Ejendomstorvets erhvervshub er din vej til effektivitet – en erhvervsblog med fokus på den effektive arbejdsplads. På vores Erhvervshub belyser vi emner, som alle relaterer sig til den effektive arbejdsplads. Til at hjælpe os med dette har vi startet en række spændende samarbejder med virksomheder og personer, som deler interessen for effektivitet med os. Vi deler blandt andet indlæg inden for kategorier som investering, ergonomi, effektivitet, kontorindretning, branchenyt m.m.

Ligesom at Ejendomstorvets portal samler alle ledige lokaler og ejendomme på ét sted, så er tanken bag vores erhvervshub, at denne skal samle alt det bedste inden for effektivitet på ét sted.

Det er vigtigt for os, at vi også kan være noget for dem, som ikke nødvendigvis er i ejendomsmarkedet lige nu og her. Og netop dette bruger vi vores erhvervshub til. Her sætter vi skarpt fokus på den effektive arbejdsplads og deler spændende historier og artikler, som fanger interessen hos vores 130.000 besøgende hver måned.

I 2. kvartal af 2019 har vi på vores erhvervshub fokus på investering. Det har vi både fordi, at vi har over 2000 forskellige investeringssager på vores portal, men i særdeleshed også fordi vi gerne vil slå et slag for ejendomsinvestering som en effektiv måde at investere sine penge på. Vi har derfor indgået nogle spændende partnerskaber med relevante personer, som alle har en stemme, når det gælder investering.

Men hvad er formålet med denne erhvervshub, tænker du måske?

Jo det skal vi sige dig. Vi vil inspirere dig til at blive mere effektiv i dit arbejde. Vi tror på, at der er mange måder, hvorpå du kan optimere din effektivitet. Du vil nå mere hver eneste dag og få mere overskud, og det kan vi garantere dig for vil resultere i mere arbejdsglæde!

Så vores Erhvervshub er til dig, der ønsker at blive mere effektiv. Og den er sådan set også til dig, som mener, at du ikke kan blive mere effektiv – for det kan du, det lover vi dig. Vi vil på det stærkeste opfordre dig til at dykke ned i vores effektivitetsunivers, for der venter dig mange gode tips og tricks. Og når først du begynder at tage de gode råd til dig, så er det faktisk ikke så svært det der med effektivitet. Du vil lynhurtigt mærke, at det faktisk giver pote!

Menneskerne bag

Og hvem er vi så? Bag portalen Ejendomstorvet.dk sidder vi 12 mennesker, som til dagligt vedligeholder og udvikler portalen.

Vi, Amalie og Mette, står bag erhvervshubben. Vi sidder i marketing- og kommunikationsafdelingen hos Ejendomstorvet.dk. Mette som marketing- og kommunikationschef og Amalie som studentermedhjælper til kommunikation og PR. Vi er begge helt vildt nysgerrige på effektivitetsbegrebet, og vi bliver konstant klogere, hvad det angår.

Vi brænder for at gøre dig og din arbejdsplads mere effektiv, og vi håber, at I er med os!  

Lyt aldrig ukritisk til råd

Lyt aldrig ukritisk til råd

Det lyder for mange helt basalt, men jeg må sande, at det ikke er det for alle.

Læs hvad der står

Jeg blev efter et interview kontaktet af en kammerat. Han havde været på Jodel, og set, at der nu blev snakket investering der. Dette med mig omtalt – uden jeg overhovedet kendte til det. Det er for mig fint, at jeg ikke kender til det, men det gør ondt at se folk ikke læser hvad der egentlig står.

Interviewet handlede nemlig om, at jeg prioriterer erfaring over karakterer, men på Jodel hed det sig pludselig, at jeg havde tjent kassen på investeringer – og dette er ikke sagen. Jo, det er da sandt, at jeg ikke har tabt noget videre på investering, men jeg investerer på min SU. Dermed kan det altså ikke lade sig gøre, at tjene kassen.

Vil du gerne i gang lige som vedkommende der har lavet denne Jodel, så tag et kig på mine indlæg om netop dette.

Ved andre mere end dig?

Det kan godt være, at de ved mere på nogle punkter, men de ved garanteret ikke mere når det kommer til en konkret aktie. Årsagen til dette er, at mange ofte bare siger deres tanker og holdninger højt. Dette uden at have noget videre belæg for det.

Derfor skal du altid lige tænkt “hvor har de denne viden fra?” når du høre noget. Ofte vil folk sige hvad der falder dem ind, så hvis det var en stor ting om en specifik virksomhed så ved ledelsen det (hvis de gør dette må de ikke sige det) og ellers ved alle det. For den dag du læser det i medierne, så vil jeg gerne love dig, at du ikke er den eneste der ved det.

Tilbage til overskriften

Dermed er mit budskab med dette indlæg, at du aldrig skal lytte ukritisk til hvad du høre. Hvad end det er en ukendt person, eller en af dine gode venner så bør du altid tænker over hvorvidt de har en baggrund for at sige det de siger. Derudover skal du også tænker over hvad nummer du har i rækken. Når jeg skriver rækken mener jeg, at du aldrig vil være den første der får noget af vide. Så når det kommer frem til dig, så vil det ofte havde været igennem så mange, at aktiemarkedet allerede har reageret på det. Dermed kan du altså ikke nå at handle på det.

Hertil skal det også nævnes, at dette selvfølgelig også gælder på sociale medier. Her hentyder jeg særligt til Facebook, hvor der findes flere grupper hvor der debatteres aktier. Dog er ikke alle disse grupper lige saglig, og nogle er faktisk så meget reklame at jeg holder mig langt væk fra dem. Med reklame mener jeg, at de har en kontakt til enkelte virksomheder, som hypes ekstremt. Derudover mener de, at de er den bedste gruppe i hele verden – hvilket desværre sjældent er realiteten.

Lær at lægge budget

Debat – en øjenåbner

I dag deltog jeg i en debat (som tilskuer). En debat om paradigmeskift vs. integration, dog fik jeg en hel masse økonomiskindsigt ud af det.

Udklip fra TV2FYNs indslag om denne debat.

”Du er sej, det er du virkelig. Du kan godt være stolt af dig selv!”

Dette var hvad en politikker mere eller mindre ironisk fik sagt til mig, da jeg sagde, at det faktisk er muligt at leve af sin SU og stillede spørgsmålet til hvorledes de vil prioriterer, når det kommer til at vores land skal finansieres. Dette skal dog ikke være en politisk snak, men endnu en snak om økonomi.

For ja, jeg har sagt det før, men det er åbenbart nødvendigt igen. Alle kan prioriterer deres penge, og lære at lægge et budget (derfor har jeg besluttet, at jeg laver et Excel dokument, som mine læsere kan downloade til at få styr på deres budget). Alt dette handler dog om at ændre sine tanker og beslutninger. Dette er ikke let, men det kan lade sig gøre.

”Studerende kan tage et job”

Puha, den ramte mig hårdt. En kommentar fra en politikker, som åbenbart ikke helt har lagt mærke til, at et stigende antal unge går ned med stress og depression. Nej, det er ikke så let at tage et studiejob. Dette er der flere grunde til:

  1. Der er ikke nok studiejob (læs mit indlæg om dette her)
  2. Der er et ekstremt forventningspres på de studerende. De skal studere på fuldtid, klare det til et 12-tal, og så skal de hurtigt igennem systemet. Dette er i hvert fald de forventninger som mange studerende fornemmer fra landets øverste magter.

”Hey, hvordan gør du”

En ung knægt kom efter debatten hen til mig. Flink, høflig og nysgerrig. Han ville gerne høre mere om, hvordan jeg formår at leve af min SU. Her måtte jeg forklare, at jeg prioriterer. Jeg cykler gerne længere, når jeg skal handle, for at kunne spare penge (jeg har et madbudget på 400-500 kr./mdr.). Dernæst sparer jeg også op. Jeg tænker konstant over hvorledes jeg bruger mine penge – men jeg bruger også dumme penge. Jeg bruger tid på at det fungerer bedst muligt for mig.

Denne unge knægt fik jeg motiveret til at gå hjem og kigge nærmere på sit forbrug og hvordan han måske kan ændre nogle ting. Det her er hvor vi skal hen.

Studerende, gør dine ting

For hvordan skal vi egentlig kunne forvente, at de studerende kan leve for deres SU, hvis de ikke har lært at lægge et budget. Og dermed ikke har lært noget om privatøkonomi, budget og skat. Det er altså ikke så let, men er derimod endnu et bevis på (i mine øjne), at vi har brug for, at privatøkonomi bliver en del af undervisningen. Det behøves ikke være hverken forældre ansvar eller et fag, men det skal indlægges i pensum – dermed kan vi lære de kommende generationer at blive selvstændige individer. Individer som ved hvordan de skal håndterer dette, og som ikke skal presses til yderligheder grundet studie + studiejob og et forventningspres.

privatøkonomi på skoleskemaet

Er pengelære et forældre ansvar?

Privatøkonomi på skoleskemaet? Eller over på forældrenes skuldrer? Hvor meget kan vi lægge over på forældrenes skuldre? Kan vi lægge alt derover? Jeg har mødt en, som mener det er forældrenes ansvar at lærer deres børn om penge, økonomi, investering og SKAT. Dette fik mig til at tænke disse tanker:

Vi kan hurtigt blive enige om, at forældre skal guide og lærer deres børn om de ting og udfordringer de kan møde i løbet af livet.

Hjælp i skolen

Nogle forældre er bedre til at hjælpe med skoleopgaver end andre, og dette skyldes ikke, at de ikke vil. Dette skyldes i høj grad også hvilke kompetencer de besidder. For nogen har en lang uddannelse i f.eks. matematik, og har dermed letterer ved at hjælpe deres børn i dette fag end mange andre forældre.

Luksusfælden

Jeg har nævnt det før, men nævner det da gerne igen. Vi uddanner generation luksusfælden, i vores stræben på at lægge mere og mere læring over på forældrenes skuldre.

Jeg forstår godt, hvis der er forældre, eller nogen som endnu ikke er det, som blive skræmt ved tanken om det stigende ansvar der lægges på deres skuldre.

Videreformidling af en viden man ikke besidder

Mennesker har mange forskellige kompetencer, det kan vi hurtigt blive enige om. Nogle er ordblinde, nogle er talblinde, nogle har svært ved at føle empati, osv.

Dette bringer mig hen til et hurtigt spørgsmål: hvordan skal man kunne videreformidle en viden, som man ikke besidder? Jeg tænker umiddelbart, at det er en kæmpe udfordring, at give en viden om økonomi til sine børn, hvis man ikke selv forstår det.

Ansvar på et tabubelagt område

Jeg har tidligere skrevet om, det tabu der er i forbindelse med at snakke om penge, økonomi og investering. Og jeg tænker ikke umiddelbart, at dette gør det lettere for forældre, at lærer deres børn om økonomi.

Jo, de fleste lærer dem da helt basale ting, som:

  • Hvor mange penge skal vi af med, når vi når til kassen?
  • Mange skal have flere indtægter end udgifter.
  • Man skal arbejde for at få penge at leve for.
  • Lommepenge: optjening og brugen af disse.

Men ovenstående er ikke nok. Økonomi er ofte noget der skiller vandene, og derfor er det også ofte noget der først bliver snakket om, når børnene er lagt i seng. Dette i et forsøg på at beskytte børnene for den negativitet der er forbundet med paneldiskussionen.

Hvad så nu?

Min konklussion på ovenstående er, at min kamp for at få privatøkonomi (budget, penge, investering og SKAT) på skoleskemaet fortsætter. For jeg er bange for hvor meget vi kan blive ved med at lægger over på forældrenes skuldrer. Måske vi skal revurderer pensum – det behøves ikke være et fag – og tilføje netop økonomi i matematik og samfundsfag. Dermed sikre vi fremtiden lidt mere, og vi presser ikke forældrene derud hvor der ikke længere er tid til at give omsorg og kærlighed til deres børn.

Udbytteaktier

Kort og godt: udbytteaktier

Når du køber aktier i en virksomhed, bliver du i princippet medejer. Du køber højest sandsynlig aktier i det pågældende selskab, da du regner med, at de vil klare sig godt og vækste. Du kan ved aktieinvestering både tjene penge ved, at kursen på aktien stiger og/eller ved udbyttebetalinger.

Udbytte kaldes også dividende og betyder i bund og grund bare, at udbytteakter er hvor selskabet betaler en del af deres årsoverskud til aktionærerne.

Udbetaler alle selskaber udbytte?

Nej, det gør de ikke. Det er virksomhedens ledelse som vurderer om det er selskabet selv eller aktionærerne, som har bedst mulighed for at geninvestere i selskabets indtjening. Dette betyder, at selskabet i nogle tilfælde beholder indtjeningen for så at geninvestere den. Selvom aktionærerne ikke får udbetalt udbytte, kan det dog godt være en gevinst for dem. Hvis virksomheden geninvestere, kan det nemlig falde ud som et bedre afkast. Hvorfor skal jeg overveje at investere i udbytteaktier?

To korte

  • Generelt set klarer udbytteselskaber sig godt, da de typisk ikke er videre følsomme over for konjunkturer.
  • Den lavere risiko. Der vil typisk være væsentligt mindre kursudsving.
Investering i aktier

Hvad er investering i aktier?

Et overordnet kig ind i hvad det egnetlig vil sige at investere i aktier – og hvad der dertil hører.

At eje en aktie er det samme som at eje en andel af en virksomhed.

Aktier vil som genereltset give et højere afkast end obligationer. Samtidig er der dog også en større risiko forbundet med investering i aktier.

Ser man på de forskellige aspekter i aktier, så består afkastet af dels aktieudbytte og dels kursændringer. Afkastet er derfor afhængigt af udviklingen i de selskaber, som du har købt aktier i. Derfra er der endnu en afhængighed. For selskabernes udvikling afhænger af udefrakommende faktorer som, f.eks. lovreguleringer og den aktuelle markedssituation.

Hvad er risikoen egentlig?

Kursen på aktier kan svinge afhængigt af, hvordan forventningerne til indtjening i den pågældende virksomhed udvikler sig. Det er altså baseret på forventninger til væksten i virksomheden. Dette afhænger igen af en udefra kommende faktor. Og endnu en gang af den generelle økonomiske situation samt udviklingen på markedet. Det marked, hvor virksomheden befinder sig.

Du kan læse mere om det med risiko i mit tidligere indlæg.

Brug en investeringsforening og spred din risiko

Fordelen ved at investere i aktier gennem en investeringsforening fremfor at investere i enkeltaktier er, at risikoen spredes på flere selskaber. Dette kan godt være svært at opnå som privat investor. Nogle typer af værdipapirer svinger nemlig utrolig meget fra år til år og er dermed meget svære at forudse. Det kræver dermed stor indsigt og præcis timing at “ramme rigtigt” med sådanne udsving (som kan opstå).

Hvis du investerer i investeringsforening får du via spredningen “råd til” at investere i mere risikobetonede papirer, som samtidig kan give et potentielt højere afkast.

Dog skal du gøre lige hvad der passer dig bedst. Jeg synes personligt, at det er meget federe at investere i enkelt aktier og har derfor ikke selv nogle investeringsforeninger i min portefølje.

Økonomi på skoleskemaet

Målet er at sætte økonomi på dagsordenen i folkeskolen

Hvor kommer pengene fra? Hvordan holder man lejlighed med dem? Kan man bruge flere, end man har? Og i så fald til hvilken pris? 

Alt for mange unge har ikke tilstrækkelig viden om basale økonomiske forhold. Og dette er en yderst skræmmende tendens. Op imod halvdelen af en ungdomsårgang har ingen eller meget lidt forståelse for deres egen økonomi. De kan eksempelvis ikke udpege forskellen på et dyrt og et billigt lån – 4 ud af 10 ved ikke hvad rente er.

Hvordan skal de nogensinde komme ud og kunne klare sig selv økonomisk? Når de helt basale ting ikke er på plads. Dette er en yderst uholdbar situation, som vi allerede ser tegn på i dag.

Generation lukusfælden

Vi uddanner generation luksusfælden, og fodrer tv-tilrettelæggerne med deltagere til et skræmmende tv-program. Et program der sætter fokus på, at der er alt for mange mennesker, som bruger flere penge end de har.

Der er intet overblik over udgifter kontra indtægter, som ellers burde være et helt simpelt regnestykke.

Hvordan kan vi ændre denne tendens?

I mine øjne er den bedste måde hvor på vi kan ændre denne tendens ved at sætte økonomi, penge og skat på skoleskemaet. Allerede i de mindre klasser skal de unge lærer, at rentes rente er essentielt. Samt at hvordan man håndterer sin penge – lad os gøre det simpelt og lærer dem det ud fra deres lommepenge.

Når de komme op i de ældre klasser kan der tages mere fat. De kan lave deres egne budgetter og efterfølgende fremlægge det for deres klassekammerater (omkring 8.-9. klasse). Derudover er det fra 6.-7. klasse, at der skal dykkes ned i begreber og laves opgaver om hvordan de håndterer og prioriterer brugen af deres penge.

Herunder kan du se min kommentar til en debat ved ØresundsDagen 2019. Resten af debatten, “Investorklimaet i Danmark”, kan ses her.

Pension

Hvorfor skal jeg tænke over pension?

Har du en arbejdsgiver, så har du garanteret også en indbetaling til pension. Der er dog ikke noget lovkrav om, at din arbejdsgiver skal betale ind til en pensionsordning. Dermed har du kun krav på arbejdsgiverbetalt pension, hvis det er aftalt i din ansættelseskontrakt – eller hvis din ansættelse er omfattet af en overenskomst, som indeholder regler om dette.

Dine valg

Det er egentlig meget simpelt. De valg du træffer i dag, kan have betydning for det liv du kan leve som pensionist. Dette gælder også selvom du måske kun er 20 år gammel, og din pensionisttilværelse først starter mange år ude i fremtiden. For du skal sikre dig, at der er balance mellem din indtægt, din opsparing, og det liv og de muligheder du vil have, når du bliver gammel. De valg, du gør i dag, kan have betydning for det liv, du kan leve som pensionist. Det gælder også selvom din pensionisttilværelse måske først starter mange år ude i fremtiden. Er du sikker på, at der er balance mellem din indtægt, din opsparing, og det liv og de muligheder du vil have, når du bliver gammel?

Dit liv

Dit liv følger med stor sandsynlighed det samme mønster, som de fleste andres. Du kommer på arbejdsmarkedet i 20’erne og er der frem til du er i 60’erne. Dernæst skal du leve 15 til 20 år som pensionist. Når du er pensionist har du ikke længere indtægt fra dit arbejde. Derimod skal du betale alle dine udgifter fra en opsparing. Denne opsparing kan være i form af folkepension, arbejdsmarkedspension eller noget helt tredje.

Dine tanker

Du skal på baggrund af ovenstående afsnit tidligt begynde at tænke over din pension. I hvert fald hvis du ønsker at være sikker på, at du har en opsparing, som du kan leve af, når du en gang bliver pensionist. Og hvis du ønsker at leve livet som du gerne vil, og ikke med strenge restriktioner fra din økonomi (og dit fortidige jeg).

Som du måske kan fornemmer kræver denne opsparing, at du starter i god tid, og tænker over hvordan du lever nu kontra hvordan du ønsker at leve i fremtiden. Måske du skal sænker dit forbrug i dag, så du har penge at leve for, når du bliver ældre.

Dette er i hvert fald tilfældet, hvis du ønsker, at kunne rejse rundt i verden, tage børnebørnene med på tur, eller noget helt andet. Du skal altså allerede i dag tænker over, hvor de penge, som du skal bruge på disse aktiviteter skal komme fra.

Penge til fremtiden

Det kan sagtens være, at du allerede har penge nok til, at kunne leve det liv du drømmer om som pensionist. Dog ved du det ikke før du har sat dig ned og kigget på det. Du skal særligt kigge på følgende:

  1. Hvor meget kan du regne med at få udbetalt som pensionist?
  2. Hvor stort et forbrug regner du med at have som pensionist?
  3. Stemmer de to tal nogenlunde overens med hinanden?

Hele livet vil din indkomst, forbrug og opsparing ændre sig. Og det er netop derfor du bør tænker på det allerede i dag.

Pensions-konto

Du har i gennem de seneste afsnit nok fanget, at du bør tage hånd om din fremtidige økonomi allerede i dag. Derfor kommer jeg her med en ide til hvor meget du kan sætte til side hver lønning. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er et endegyldigt svar – og ikke giver dig drømme tilværelsen (for jeg ved ikke, hvorledes du ønsker at leve når du bliver gammel).

Tilsidesættelse af løn

Du kan med fordel starte med, at sætte 11 % til side, og lade beløbet stige med alderen.

AlderProcentsats
30 år 13%
35 år 16%
40 år 20%
45 år 24%
50 år32%

Hvis du vil vide mere om din egne pension, og om du/din arbejdsgiver allerede indbetaler til det. Så tag et kig på www.pensionsinfo.dk

Crowdlending

Kort og godt: crowdlending

  • Afkast: 10-20 % om året (ingen garanti selvfølgelig)
  • Risiko: Høj.
  • Minimumsbeløb: 5.000 kr. + (kan være lavere, læs mere her)
  • Muligheder for at likvidere investering: Ringe, ide du låner dine penge ud.

Introduktion:

  • Crowdlending er et nyere begreb. Her udlåner du penge til projekter.
  • En virksomhed kan skrive sig op på en platform og bede om et lån på 100.000 kroner. De giver 10 % i rente. Du kan give de 5.000 kroner, mens andre investorer giver de 95.000 kroner. Det minder om traditionel bankvirksomhed i den forstand at du får renter af låntager – og hvis denne går konkurs, ja så mister du også pengene til lånet. Det er dermed ret let at se, at der er en del risiko i denne investeringsform.
  • Crowdlending er endnu nyt i Danmark, men der er flere gode eksempler på, hvordan det har tjent penge og bidraget til at opbygge virksomheder. Det ses i Danmark primært ved opstart af virksomheder, eller i ejendomsbranchen. 
  • Du kan låne fra små beløb til flere hundrede tusinde kroner ud af gangen.
  • Det kræver mere risikovillighed med investering i crowdlending end f.eks. aktier og obligationer, men du kan også blive belønnet i den anden ende. Høj risiko og mulighed for højt afkast går bare hånd i hånd, det kommer vi ikke uden om. 

Fordele:

  • Højere afkast på din investering
  • Du hjælper virksomheder med at få finansiering og skabe arbejdspladser i Danmark – her er et socialt aspekt af din investering, som du måske ikke ser på samme måde normalt. 
  • Du kan blive mere involveret og se, hvilken virksomhed dine penge går til og støtte dem ved at købe deres produkter – eller se hvilket projekter dine penge går til. 

Ulemper

  • Du låner penge ud til virksomheder, der ikke kunne låne dem af banken – det var der måske en grund til? Så ha fornuften med, hvis du begiver dig ud i dette.

Kort opsummering: Kunne du tænke dig at agere bank og låne dine penge ud? Det kan du med crowdlending, hvor du låner penge til virksomheder og får renter (som om du agerer banken). Du udsteder ikke selv lånet, men gør det sammen med en række andre personer, og renten afhænger af hvor mange, der ønsker at låne pengene ud. Risikoen er højere, fordi du låner penge til virksomheder, der nogle gange er blevet afvist i banken. Til gengæld er der som tidligere nævnt også et højt muligt afkast.

crowdfunding

Idéen om lånebaseret crowdfunding

Sammen kan vi skabe et bedre finansmarked, sådan er det bare – og gudskelov for det, ellers var det jo enkelt personer der sad på det hele. ”Alle burde have mulighed for at investere i den værdiskabelse, som sker på ejendoms- og virksomhedsmarkedet. Til et højt forventet afkast. Vi har derfor skabt en platform som gør det muligt – en platform for lånebaseret crowdfunding.” Sådanne skriver Kameo, som i de seneste år er rykket ind på det danske marked.

Målrettet plan

Kameo bygger på ideen om, at inkludere flere mennesker i finansmarkedet. For mange lyder dette nok meget basalt og måske lidt absurd, men de har fat i noget. De åbner dørene for deres låntagere. De gør det helt grundlæggende muligt for privatpersoner, at investere i lån til ejendomsprojekter. Og man kan komme i gang for blot 500 kr. – what not to like. Det er da virkelig inkluderende. Derudover er der et forventet afkast på 5-15 % (det kan vi jo godt lide!). Ved hjælp af disse lån kan ejendomsudviklere og virksomhederne gennemføre flere projekter. Eller blot investere i andre ejendele og tiltag, som giver en større vækst – og dermed et afkast.

Sikkerhed

Det lyder som en meget lovende overskrift, men husk lige, at intet er sikkert – heller ikke når det kommer til investering. Dog fik Kameo i år 2016 koncession som betalingsvirksomhed fra Finanstilsynet i Danmark. Dette gør, at de tager ansvar for at udføre de respektive opgaver der er i firmaet – dette i henhold til Finanstilsynets krav. Det er så afgørende.

Ydermere gør Kameo alt hvad der står i deres magt for at formindske risikoen. Dette gør de gennem risikoanalyser, og ved at være velovervejede før der handles –  til glæde og gavn for investorerne.

Crowdfunding

Crowdfunding gør det helt grundlæggende muligt for ejendomsudviklere og små virksomheder at få finansiering direkte fra en gruppe af investorer. Dette frem for, at man skal i banken. Via denne investeringsform kan du og jeg investere i ejendomsprojekter, som vi ellers ikke ville finde på markedet.  

Ved denne form for crowdfunding forsøger man sig på, at reducere afstanden mellem låntager og långiver og på den måde hjælpe investorer med at få et bedre afkast

Nyt og farligt

”Jamen Signe, hvis de er ret nye er det så ikke farligt?”. Det korte svar ville for mig at se være ”nej”. For Kameo har en baggrund i Sverige og er dermed ikke en ny virksomhed, bare fordi du måske ikke har hørt så meget om den. (Dette skyldes jo også hvad du lige ser i medierne og hvad algoritmerne sortere til din Facebook startside). Kameo har en klar vision, og er etablerede. De har faktisk investeret for 201.799.787 DKK. Dette i 134 projekter. (Dette er tal fra deres egen hjemmeside, med noten: For totale mængder regner vi i DKK og benytter den gennemsnitlige valutakurs for seneste år: DKK 100 = NOK ~129,162 & SEK ~149,188).

Udover Sverige er Kameo også at finde i Norge, og de har et klart ønske om, at være den foretrukne crowdlending-platform i Skandinavien om blot fem år – og dette er der klart et potentiale for.

Udarbejdet i samarbejde med Kameo.