Standard kategori til blogindlæg.

Spredning

Hvor meget skal du sprede dine investeringer?

Hvis du har læst bare lidt med tidligere, så har du hørt mig nævne, at man skal sprede sine investeringer. Grunden til du skal det, er for , at du dermed er mindre udsat. Mindre udsat, når der er udsving i de forskellige aktier. Med den rette spredning opnår du det bedste udgangspunkt for en langsigtet investering, som giver et jævnt afkast. Men hvor mange aktier er det optimalt, at sprede sin portefølje over? 

Der findes ingen garantier mod tab, når du investerer. Men den bedste måde at sikre sig mod tab, er at sprede dine investeringer over flere aktier i flere forskellige sektorer.

Hvad betyder spredning?

Diversifikation af risikoen betyder, at du spreder din investering over flere forskellige aktier. (Dette selvfølgelig først, når du er blevet etableret i denne investeringsverden, da man jo skal starte et sted). Aktierne bør være forskellige virksomheder, forskellige sektorer, og gerne fra forskellige lande også – alt sammen for at du står bedst muligt. 

Årsagen til, at spredning er så vigtigt er i tilfælde af, at en virksomhed eller branche oplever et kursfald. Hvis dette sker bliver du hårdt ramt, hvis du kun har investeret i denne ene virksomhed eller branche. Hvis du i stedet deler din investering ud på f.eks. 10 forskellige aktier i forskellige brancher, så rammer et kursfald kun 10 % af din samlede investering (og det er klart bedre, end at den rammer 100 %)

Hvor stor skal min spredning være? 

Når man skal bestemme den optimale porteføljestørrelse, skal man kigge på standardafvigelsen. Standardafvigelsen viser nemlig hvor stor usikkerhed der er omkring potentialet for et afkast i fremtiden. Jo lavere procentsatsen over standardafvigelsen er, jo lavere er risikoen for et tab af penge. 

I starten vil hver eneste spredning – altså hver gang du investerer i en ny virksomhed i en ny branche – have en rigtig stor påvirkning på risikoen.

Fra en til to aktier, falder den eksempelvis til 40 %. Ved fire aktier er den på 28 %, mens den ved 20 aktier kommer ned omkring 22 % (men 20 forskellige virksomheder er også mange – for hvor meget tror du lige på den 20. bedste aktie – så brug din sunde fornuft, det når du virkelig langt med).

Jo større spredning du laver, jo mindre falder risikoen for hver ekstra spredning. Der findes mange anbefalinger på, hvor mange aktier man bør have i sin portefølje (beholdning af forskellige aktier). Dog vil svaret ofte være, at du skal sprede din investering over  8 til 20 forskellige aktier. Hvis du gør dette vil din risiko ligge på 22-25 %. Hvilket er meget tæt på den mindste teoretiske risiko, som kan opnås ved investering i aktier.

Er økonomi et tabu?

Økonomi, et tabu?

Vi taler om alt sammen og blander os hellere end gerne i hinandens måde at gøre ting på. Men når det kommer til økonomi, så taler vi ikke med hinanden om det. Dette på trods af, at vi netop her kunne lære en masse af hinanden. Hvad end det kommer til budgetlægning, besparelsesmuligheder, investering eller pension.

Hvordan går det med økonomien?

Hvis man spurgte en; “hvordan går det med økonomien?”, så ville de kigge underligt – og du ville højest sandsynligt ikke få et svar. Mange mener, at økonomi er helt privat, og bestemt ikke noget som angår andre. Når det kommer til sociale medier deler vi til gengæld glædeligt alt med hinanden – ja, selv med folk vi ikke kender.

Hvorfor er det lige, at vi blander os i andres ting. Ting hvor vi ikke kan drage den store nytte af hinanden. Men når det kommer til økonomi, som er en af grundstenen til at leve livet, så er vi tavse.

Hvad taler vi så egentlig om?

Her ville det være oplagt blot at notere vejret – for det snakker vi da virkelig om… Men lad os i stedet for se på børn. Selv har jeg ikke børn, men dette er et emne der fylder rigtig meget i medierne og er derfor oplagt.

Ja, for selv børneopdragelse blander folk sig hellere end gerne i, og de har altid noget negativt at sige – imponerende nok! Dette er et punkt, hvor de fleste ikke reagere, men dog lytter. Det er blevet så normalt, at man skal lægge øre til alt, at man slet ikke tænker over det mere. Men hvordan kan det være, at man hellere taler om børneopdragelse? Børn – folks kæreste eje. Fremfor økonomi, hvor der for alle, uanset hvordan ens økonomi ser ud, er plads til forbedringer.

Hvorfor er det, at man vender siden til, når man høre gode råd til ens økonomi – økonomiskfrihed, er noget de fleste et eller andet sted drømmer om (på den ene eller anden måde). Skal vi ikke lægge dette irritations emne til side, og tale om økonomi?

Så lad os spille hinanden bedre

Der er ingen der siger, at du skal fortælle alt; hvor meget du tjener, hvad din partner tjener, og hvad i investerer i. Men måske kunne vi ved at tale lidt mere om noget så basalt spiller hinanden bedre. Spille hinanden bedre, fremfor altid at prøve på at trække andre ned for selv at komme længere op. For det er der vel egentlig ikke nogen grund til? Vi kan vel lige så godt hjælpe andre, og dermed gøre både dem og os selv bedre? 


Bæredygtige investeringer

Bæredygtig investering

Kan bæredygtighed og aktieverdenen overhovedet føres sammen? Svaret er ja. Med impact investments er du nemlig med til at støtte selskaber, som arbejder for en mere bæredygtig verden. Dette sker samtidig med, at din aktiegevinst måske vokser. Hvis du ligesom så mange andre ønsker, at støtte op om virksomheder, som går efter en bedre verden indenfor miljø, klima, ligestilling eller  sociale vilkår, findes der flere muligheder.

Præg verden med din pengepung

Det lyder uden tvivl, godt – og som noget de fleste kan se meningen med. Impact investments er helt basalt investeringer der gør en forskel. Dette kan som tidligere nævn være for mennesker, klima og natur.

Du bruger den magt du har som investor til at investere dine penge i firmaer med en grøn eller på anden måde etisk korrekt profil.

Dette er en trend, der blandt andet er opstået for at afskaffe investeringer i olie, gas og kul ud af fra et miljømæssigt aspekt. Bæredygtig investering er uden tvivl noget, som vi kommer til at se meget mere til i år 2019, hvor vi i år 2018 fik en meget tydelig introduktion til det. Derudover vil det generelt i de kommende år fylde meget på markederne, såvel som i medierne – en meget positiv udvikling.

BæredygtiginvesteringHelt basalt

Helt basalt har du altså muligheder, som investor. Muligheder for at investere ud fra dine egne værdier, og dermed præge fremtiden med dine investeringskroner.

Hvis du f.eks. vælger en kapitalforening  med en bæredygtigagenda skal du dog være opmærksom på, hvad de derudover har af mål. Her tænker jeg på afkastmål! For hvad er en bæredygtig investering værd, hvis der ikke er nogle mål og forventninger til afkast? Det lyder hårdt, for selvfølgelig er bæredygtighed vigtigt, men man investerer jo i bund og grund også for, at ens penge arbejder for en – fremfor at man kun arbejder for dem.

Investering og velgørenhed går hånd i hånd

De fleste investeringsforeninger og banker går i dag uden om investeringer, som støtter op om virksomheder, der støtter op om atomvåben, kul og våben. Dog er der er en stor gråzone, hvor der er potentiale for, at påvirke virksomheder mere aktivt i bæredygtighed, klima og menneskerettigheder (børnearbejde).

De fleste investeringsforeninger investerer i dag i et eller andet omfang ansvarligt, hvilket er rigtig godt. Dog er impact investment at gå længere end det. Det er på grænsen mellem investering og velgørenhed. Man binder ved denne investeringsform sine penge i længere tid og accepterer muligheden for et mindre afkast. Dog står man muligvis tilbage med en bedre følelse i kroppen, da man har gjort noget der føles godt for en selv.  

En anden faktor er, at virksomheder som scorer højt på bæredygtighed, typisk også er mere robuste på finansiel styrke. De står også stærkere på konkurrencemæssig positionering og har mindre kursbevægelser. Med andre ord klare bæredygtige investeringer sig særligt godt (vurderet på disse tre dimensioner).

Det er glædeligt, da disse faktorer ofte korrelerer med stærke langsigtede afkast. Dog skal man være opmærksom på, at der intet sted kan loves et højt afkast – men dette gælder alle investeringer.

 

Valg af aktie

Hvilken aktie skal jeg vælge?

Hvad er en aktie egentlig? En aktie er en del af ejerskabet i en virksomhed. Aktier repræsenterer et krav på virksomhedens aktiver og indtjening. Når du køber flere aktier, bliver din del af ejerskabet dermed også større.

Inden du trækker pengepungen op af lommen, så sørg for at læse alt, hvad du kan finde om det pågældende selskab. Du skal finde alle de oplysninger du kan omkring selskabet situation – historien såvel som markedet.

En god start

Forstå det selskab, du investerer i – det lyder for nogle helt basalt og for andre som noget af en gåde. I bund og grund handler det blot om, at læse og lære alt om det selskab, du gerne vil investere i.

Tag dig tid til at forstå selskabets historie, dets marked, konkurrenterne og hvad du ellers kan finde om det. Des mere du forstår om selskabet, desto bedre et grundlag har du for, at træffe en beslutning om at købe deres aktier eller lade være.

Tænk langsigtet! Ja, jeg har nævnt det før, men det kan vidst ikke nævnes ofte nok. De bedste aktieinvesteringer er dem, du beholder i lang tid. Som Warren Buffett siger: »Hvis du ikke er villig til at eje aktierne i 10 år, så lad være med at bruge 10 minutter på at overveje et køb«. Derfor skal du sikre dig, at selskabets produkter også er på markedet om 10, 15 og 20 år.

Her er nogle spørgsmål du kan besvare

  • Hvem er deres kunder?
  • Hvem er deres konkurrenter?
  • Hvad er deres produkter og er de langtidsholdbarer?
  • Har selskabet tidligere vist, at de har været gode til at tilpasse sig forandringer?
  • Er det et selskab, der har stor risiko for at blive overhalet af teknologien eller politiske indgreb eksempelvis? Også selvom det har 20 års succes bag sig..

Derudover er det en fordel, at se på, hvem der står i spidsen for selskabet. Er det en person, som man kan have tillid til? En som sætter nogle mål, og gennemfører dem?

Vælg aktier der er rimelige

“Rimelig”, ja, hvornår er den lige det? (Rimelig: passende og fornuftig under de givne omstændigheder; som er på sin plads.)

Det er ikke let at sætte to streger under, men man kan kigge på, om prisen for aktien er rimelig i forhold til selskabets værdi? Dette er ikke en selvfølge, for aktiemarkedet kan pumpe priserne op.

Hvordan man læser en aktietabel

Aktieudvikling

Kolonne 1 – Aktie: Dette er navnet på virksomheden/aktien.

Kolonne 2 – %: Dette er den procentvise ændring på den pågældende dag fra børsens åbningstid. Den danske børs har åbent fra 9:00-17:00.

Kolonne 3 – +/-: Dette er ændringen på den pågældende dag fra børsens åbningstid, bare i kroner af aktiens kurs.

Kolonne 4 – Senest: Denne kolonne viser de seneste kurser for aktierne.

Kolonne 5 og 6 – Bud/udbud: Viser det laveste og højeste bud på aktien.

Kolonne 7 – Omsætning: Viser det totale antal kroner, der er blevet udvekslet mellem aktionærer.

Kom i gang med investering

Køb virksomheden, ikke deres produkter

Der er mange grunde til at glæde sig over internettet. Det har blandt andet gjort det muligt for enhver med en internetforbindelse og en billig computer at udbrede deres budskaber – og dette gøres virkelig også. Man kan på ingen tid oprette en blog, en YouTube kanal, en Facebook profil eller noget helt andet. Herfra kan man hurtigt kommunikere sit budskab -dog kommer læsere og seere selvfølgelig ikke bare fra den ene dag til den anden, det kræver noget arbejde.

Alle kan investere

Internettet har også gjort det meget lettere for almindelige mennesker at investere.

I dag kan man investere mindre beløb af gangen, hvilket betyder, at ALLE kan være med. Man behøver ikke allerede at være rig og have penge til at betale høje handelsomkostninger for at kunne skabe et afkast. Derudover er det let at finde masser af viden om investeringsstrategier, skatteregler, osv. Det hele er en googls-søgning væk. Så hvis man oprigtigt ønsker at blive rig, eller blot investere, så er der ikke en god undskyldning for ikke blot at begynde at investere.

Tidsaspektet

Når det nu er så let, hvad afholder så almindelige mennesker fra at investere? Hvorfor lader mange deres mindre formuer stå i banken, når de så let kan lade markedskræfterne øge deres formue? Mange tør ikke at investere – påstår de i hvert fald.  Tænk hvis jeg mister mine penge siger de, mens de langer dankortet over disken for at købe en jakke til 2.000 kr. eller en bil til 300.000 – altså “Investeringer” hvor der er garanti for tab.

Ofte tror jeg, at frygten mest af alt er en undskyldning. En undskyldning der skal dække over en ubehagelig sandhed: Mange vil hellere tilfredsstilles nu og her end at have større økonomisk råderum og frihed i fremtiden. De vil hellere kunne fremvise den nye taske, end at have pengene i deres depot. De føler, at der er mere status i det, at folk kan se at man er med på moden, eller bruger penge på sig selv. De glemmer blot, at de penge de investere oftest giver et positivt afkast. Et afkast de kan vælge at geninvesterer, eller bruge på denne nye taske (eller måske begge). Dette er for mig at se en langt bedre investering, hvis man ønsker at få begge behovs stillet.

Frygten er en stor faktor

Men ud over den manglende vilje til behovsudsættelse, så tror jeg også, at frygt spiller en reel rolle. Hvis jeg investerer, så mister jeg måske pengene – og det er trodsalt sandt. Al investering medfører en risiko for tab, sådan er det bare og det kan ingen ændre på. Det er derfor, man skal have en nødopsparing (buffer), til hvis det bliver nødvendigt. Størrelsen på sådan en buffer er individuel, og skal passe til lige netop den enkeltes temperament og behov. Derudover mener jeg dog, at man bør investere. Hvis ikke man gør det, så står opsparingen bare på en bankkonto og ædes langsomt op af inflationen – det er da ikke særligt tiltalende!

Al begyndelse er svær

Det er min påstand, at den første investering er den sværeste. Ikke på grund af risikoen for tab, men fordi man kaster sig ud i noget nyt. Noget som man ikke har en erfarring med. Netop dette kan godt være angstprovokerende. Jeg husker tydeligt følelsen af det første aktiekøb. Du overfører dette beløb til noget, som måske – måske ikke – vil give afkast. Hvordan ved jeg, at det ikke er svindel det hele? Eller måske har jeg misforstået noget, som kommer til at koste mig hver en krone…

Man skal vænne sig til følelsen af, at lade sine penge arbejde for sig. Og der er altså ikke så meget andet at gøre end at kaste sig ud i det. Når man først har tillagt sig en grundlæggende viden om emnet, føles det faktisk rigtig godt. Jeg er personligt blevet kæmpe fan af, at mine penge arbejder for mig, fremfor at, jeg arbejder for mine penge. Der kommer selvføglelig også tab fra tid til anden – det kan man ikke komme uden om, men det er trods alt bedre at miste noget til en skidt investering, end hvis du havde mistet det hele ved at bruge pengene på en ny taske (som du for øvrigt kun brugte et par gange fordi den så var umoderne).

Med en tilstrækkeligt diversificeret portefølje, vil lidt tab ikke betyde noget. Efter nogen tid vil det ikke længere føles utrygt, men helt naturligt en gang i mellem at overføre nogle tusinde kroner til sine investeringskonti, eller mindre. For du bestemmer jo helt selv hvor stort et beløb du investerer. Det kan faktisk være ganske sjovt at tage på shoppetur til Wall Street!

Køb virksomheden, ikke deres produkter

Køb virksomheden, ikke deres produkter

Hvordan kommer man så i gang? Jeg tror også, at der er mange, som faktisk gerne vil, men som ikke får taget sig sammen. Man finder aldrig lige tiden – og pengene bruger man så på noget andet (som egentlig var unødvendigt).

Her er en simpel måde at komme i gang på: når du overvejer at købe et produkt, så vurdere, om du ikke hellere vil købe virksomheden bag produktet.

Hver gang du står i Fakta og siger “Nej, jeg vil ikke købe en Coca Cola. Jeg vil hellere købe Coca Cola Company (KO)“, så overfører du de omkring 20 kroner til en konto (til formålet), som varen ville have kostet. Når du så har sparet op, kan du investere pengene i virksomheden.

Når du så har investeret i virksomheden kan du på dine turer i Fakta, kigge ned i folks indkøbskurv, og glæde dig hver gang du ser et Cola produkt. Nu køber de dine varer – det er da smart! Og det betyder selvføglelig ikke, at du aldrig må købe en Cola, men du behøves den nok egnetlig ikke – men er blot fristet.

Hold ferie herhjemme fra tid til anden (dette er vildt let når man lever af din SU), og køb f.eks. SAS-aktier (SAS) for pengene. Så tjener du penge, når dine venner og familie rejser – det er da let.

Forbrug

Gæsteindlæg af Jesse Saray

Stå af hamsterhjulet; hvor der er vilje, er der vej.

Lidt om mig

Jeg begyndte at investere i foråret 2018, og i april 2018 blev jeg 22 år. Mit mål er, at kunne trække mig fra arbejdsmarkedet når jeg bliver 30 år. Af de penge jeg tjener på mit arbejde, investerer jeg cirka 6.000 kroner om måneden (cirka 72.000 kroner om året). De penge jeg tjener ved investering, bliver jeg ved med at geninvestere (renters rente).

Mit bedste råd: husk at sprede pengene for dermed at sprede risikoen, og husk også at banken er en butik – som prøver at tjene penge!

Forbrug

Inden du begynder at investere, så er det bedst først at kigge på dit forbrug. Se om du har et abonnement som du ikke bruger, eller som du ikke behøves. Eller om du måske kan finde et billigere alternativ, som du kan bruge, som eksempel:

Hvis du bor alene, så i stedet for at have bredbånd, så skift til et mobil abonnement med mere data, og så skråt dit bredbånd. Dermed kan du bruge hotspot fra din smartphone til din computer eller tablet. Du kan også se om der er et andet selskab, som har et bedre mobil abonnement. Hvis en telefonsælger, fra et mobilselskab ringer, så hør om han/hun har et bedre alternativ i stedet for at bare lægge på – som de fleste gøre.

I stedet for at købe en ny smartphone hvert år, så behold den du har –  indtil den ikke virker mere.

Mere om forbrug…

Når du skal købe ind, så køb kun det du har brug for, og gå direkte til det, i stedet for at daler rundt i butikken og lade sig friste. Du kan også spare penge ved, at købe mad på sidste salgs dato og undgå mærkevarer. Discount er jo billigere og lige så godt!

  • Skift strøm leverandør.
  • Sluk stikkontakten i stedet for, at have den på standby.
  • Have kun lys tændt i det rum hvor du befinder dig.
  • Brug kun led pærer (jeg bruger Philips 3-in-1 led pærer).
  • Købe din egen trimmer, og spar frisøren væk. Eller få nogle af dine bekendte til at klippe dig, der er nok en som sagtens kan.
  • Hvis du har et kvik lån, så betal det af først.
  • I stedet for at bestille pizza hver weekend, så kan du nøjes med en gang om måneden (eller selv lave det).
  • I stedet for at tage i byen hver weekend, så kan du nøjes med en gang om måneden.
  • Hvis du ryger; så stop (ved godt det lettere skrevet end gjort).

Og husk nu, at hvis der på et tidspunkt står 500.000 kroner, så betyder det ikke at du behøves at købe noget du ikke har brug for. Det er stadig bedre at fortsætte med at geninvestere pengene. På den måde kommer du hurtigere i mål – det er nemmere at holde sit forbrug i bund, end at gøre sit forbrug mindre (endnu en gang).

Investering

Der er mange som forbinder investering med aktier og kedeligt papirarbejde. Dog behøves investering ikke, at handle om aktier og obligationer. Jeg investerer ikke i aktier og obligationer, og det behøves heller ikke at være dyrt at investere. Se med her, så skal jeg vise dig nogle meget mere enkelte og simple former for investeringer:

Hvis man gerne vil investere i aktier, så findes der også investeringsfonde, som eksempel Falkon Invest.

Crowdlending: det er hvor du investerer i kvik lån, realkreditlån eller andre typer lån, og dem du låner penge til, de skal betale dig renter. Her kan du ofte tjene en rente på cirka 10 %. Jeg bruger Mintos, som vist også er den mest populære platform. Jeg vil også snart begynde at bruge Fastinvest som er en anden platform.

De fleste crowdlending platforme har noget som hedder auto invest som er, at platformen investerer de penge du har sat ind på din profil, imens du bare kan læne dig tilbage i din sofa.

Hvis du vil vide mere om crowdlending, så har Christian har også lavet en masse gode Podcasts.

Andre investerings ideer

Better globe: det er et svensk firma fra Göteborg, hvor du kan investerer i træer i øst Afrika, og når du investerer i et træ, så får du 0 % i afkast de 4 første år. I de resterende år vil du få et årligt afkast på 15 %, og i det 20 år som også er det sidste år, vil du få 10 gange det beløb som træet kostede for dig. Et træ koster 17 €, så du vil få 170 € tilbage.

Her er en video fra da Sanne fra passivindkomst.nu var på ferie i Afrika der hvor better globe havde træerne, og der kan man få meget viden om dem.

Ari farm: det er et svensk firma fra Göteborg, hvor man kan investere i frugtplantager, geder og kameler. Investering i frugt plantager varer i 18 måneder. Hvis man investerer i kameler, så kan man tjene penge på salget af mælken (alternativer til komælk er jo blevet yderst populært).

Join trine: her kan man investere i solcelleparker.

Brickshare: her kan man investere i Københavnske boliger med et minimums beløb på 10.000 kroner.

Reinvest24: er et firma fra Tallinn i Estonia, hvor man kan investere i boliger.

Kritikere

Afslutningsvis er det vigtigt at få med; du vil høre kritik fra både højre og venstre, men det handler om at stå ved! Årsagen til det er nemlig, at dette er en meget usikker og ukendt verden for mange mennesker.


Kender du en (eller investerer du selv), der har noget at byde på, så skriv endelig. Så kan vi altid finde ud af et gæsteindlæg 😉
hvor mange penge for at investere

Hvor mange penge skal jeg investere?

Puha jeg får dette spørgsmål ofte: “Hvor mange penge skal jeg investere?”, og lad os lige få det på plads. Det er helt op til dig selv, hvor meget ud ønsker at investere! Et godt råd er, at starte med et mindre beløb. Dermed kan du finde ud af, hvordan du reagere, når din aktie falder, og du kan lærer hvordan man helt generelt investerer. Personligt var min første investering på 1.500 kr. (på SU), da jeg syntes det lød farligt, og ikke vidste ALT (jeg kan godt lide, at vide alt, før jeg gør noget). Dog måtte jeg ret hurtigt sande, at det er umuligt at vide alt.

Jamen hvor mange penge skal jeg så investere?

Jeg har ærligtalt ikke svaret, men sætte mig gerne ned og hjælper dig! Det er altid en god ide, at sætte sig ned og kigge på sin samlede formue, da du skal have penge på kontoen, til hvis der sker noget. Dermed er det altså essentielt at have en buffer (en opsparing, som du kan bruge, når du står i en nødsituation og har brug for det). Derudover skal du se på, hvornår du skal bruge dine penge. Hvis du skal bruge dem om ét eller to år, så er det ikke optimalt, at investere (men du skal selvfølgelig være velkommen til at gøre det).

Helt grundlæggende skal du gøre, hvad der føles godt for dig. Det er helt individuelt, hvordan man har det bedst med sine investeringer. Dog skal du hele tiden have i baghovedet, at der er handelsomkostninger.

100 kr. om måneden

De fleste mennesker kan uden større anstrengelser finde 100 kr. i deres månedlige budget. Forestil dig, at du hver måned investerer 100 kr., og at du gør det måned efter måned, år efter år. Så vil pengene efter 20 år været vokset til 33.495 kr. og efter 50 år til 145.224 kr., hvis vi tager udgangspunkt i et gennemsnitligt årligt afkast på 3,2 pct. efter omkostninger og skat, og det er bestemt ikke urealistisk.

Denne form for månedsopsparing findes der flere muligheder for. Bland andet har Nordnet en månedsopsparing, hvor du har flere muligheder, når du skal vælge indholdet til din månedsopsparing. Du kan vælge en løsning med en færdig portefølje, eller du kan selv udvælge de fonde, som du vil investere i. Der er forskel på, hvad du kan investere i – alt efter om det er fra et aktie- eller et pensionsdepot.

Økonomi mål

Giv din økonomi et nytårsforsæt! #3

Jeg har også selv sat mig nogle mål for 2019 – jeg er ikke fan af ordet ”nytårsforsæt”, da det ofte forbindes med noget der ikke sker.

Budget

Det kan godt være jeg lever på SU, og ikke har de store indtægter. Dette skal dog ikke afholde mig fra at gøre endnu mere ud af mit budget i 2019. Det skal kunne sættes endnu flere penge til side hver måned – alt imens der selvfølgelig stadig skal være plads til at hygge sig. De fastudgifter ændre sig ikke (husleje, forsikringer og de andre fasteudgifter), derudover skal der også fortsat mad på bordet. Ja, det giver vel egentlig god mening, men det er for mig en leg at leve så billigt som muligt, alt imens jeg selvfølgelig ikke går på kompromis med at have mad med næring.

Måske 2019 er året, hvor jeg skal lave et Excel dokument til Jer læsere? Så I også kan få styr på Jeres privatøkonomi, og om ikke andet så et bedre overblik.

Investering

Investering, jeg snakker jo ikke om andet – og ja, der skal investeres endnu mere i år 2019. Dog er mine egne investering ikke det største mål, det største mål er, at få flere til at investere – eller i hvert fald sætte sig lidt ind i det og derefter tage stilling til det (det skal være et aktivt valg).

Selvfølgelig betyder mine egne investeringer da også noget, for jeg vil blive en endnu bedre investor! Jeg vil have meget bedre styr på markedet, og have mere is i maven. Det lyder meget basalt, men det er et punkt hvor jeg tror, at jeg kan få flere penge ud af det – hvis jeg mestre dette.

Bestyrelser

Mine bestyrelsesposter giver mig min motivation, de giver mig muligheden for at gøre noget jeg virkelig holder af, og hvor jeg kan se jeg udvikler mig og gør andre glade. Derfor skal dette selvfølgelig ikke lægges på hylden. Jeg kan ikke forestille mig en tilværelse uden disse, da det er menneskerne, arbejdet og udviklingen der driver mig.

Dermed bliver dette med et ønske om, at optimere det endnu mere. Få endnu flere til at have interesse for investering og komme ud af de trygge rammer og snakke med nogle, som har samme interesse.

Drømme for bloggen   

Jeg har et brændende ønske om, at komme ud og holdere flere oplæg om økonomi og aktier. Så dette skal der uden tvivl også stå på listen over mål for den nye år. Det kommer ikke af sige selv, så kender du nogle der mangler en oplægsholder, så send mig endelig en mail!

Udover oplæg, skal der selvfølgelig være mindst én ugentlig udgivelse til Jer læsere (puha, nu ved I det og kan holde mig op på det…), og jeg kan allerede nu afslører, at de først 17 ligger klar. Jeg holder meget af struktur, og det skal fastholdes i det nye år, hvis man vil så meget på en gang, som jeg gerne vil.

Jeg har mange flere ønsker og drømme, men ved også, at man ikke kan det hele på en gang. Jeg har en første prioritet, som er mit studie – og det skal fortsat være første prioriteten. Jeg tager tingene som de kommer, og ved der kommer nogle spændende nye udfordringer, som jeg ser frem til. Har du nogle nytårsforsætter? Hvis du mangler inspiration kan du se mien to forrige indlæg i denne forbindelse (#1 og #2)

Kom i gang med at investere

Giv din økonomi et nytårsforsæt! #2

Dagen er kommet, det er for mange tid til champagne og god mad med dem de holder aller mest af.

Det er i disse dage, at mange tager livet op til overvejelse og finder ud af hvad de er stolte af i det forgangene år, hvad der skal ændres og sætter sig nogle mål for det kommende år. Det er i bund og grund en rigtig fin ting at gøre, så længe man også gør noget ud af at holde det.

Vil du arbejde mod at blive økonomisk uafhængig, eller blot få bedre styr på din økonomi, så har jeg nogle gode ideer til nytårsfortsætter til dig.

opsparing
Opsparing

Brug mindre end du tjener

”Hvor svært kan det lige være?”, ”Det er da logisk!”, ja, der er mange holdninger til dette, men det er alligevel noget der er svært for rigtig mange mennesker. En ide kan være at fastsætte en procentsats, som du hver måned sætter til side, af din indkomst. Dette skal gøres i starten af måneden, da det ellers er meget sværere og ikke fungere på sammen måde rent psykisk. Det skal dog ikke afholder dig fra også, at sætte det du har tilbage hver måned over på en opsparing, eller investere dem. Det du på langsigt bliver mest glad for er, at lægge så meget til side hver måned – ja, det er ikke sjovt nu og her.. Men tro mig, du vil takke dig selv om nogle år, når du ser tilbage på det.

Du kan måske få lidt inspiration af denne udsendelse: Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet

Udgifter
Udgifter

Gennemgang af dine udgifter

”Jeg bruger kun penge på nødvendige ting”. Man har hørt det før, og ja, det passer for nogle. Som ung må jeg sige, at jeg hører mange af mine jævnaldrende har konto på diverse platforme. Har et fitnessabonnement, Netflixkonto, Spotify, Viaplay, osv., som de aldrig bruger. Dette betyder ikke, at du skal sige nej til det hele – overhovedet ikke! Du skal blot tænke over det, har du et dyrt mobilabonnement, hvor du alligevel ikke bruger alt det der følger med? Jamen, så kunne det da være ret smart, at se på hvilke alternativer der findes på markedet. Når dette er gjort kan du for motivationens skyld lægge de beløb sammen, som du fremover spare. Gang det så med 12 (månederne der er på et år 😉 ), nu tror jeg for alvor det går op for dig, hvor god en handel du lige har foretaget dig.

Udover dine abonnementer, som hver måned automatisk bliver trukket fra din konto, så kan det også være en god ide, at kigge på alle dine udgifter. Du føler garanteret du har styr på det, men hvilke af dine udgifter er reelt set mad og hvilke er øl? Kunne du måske skære ned op dit forbrug af fastfood? Kunne du handle i en billigere butik? (”amen det er jo bare småpenge!”.. ”Ja, men det er de beløb der i det lange løb løber op til et noget større beløb”)

Kom i gang med at investere
Hvis du synes det med investering er svært, så hold dig ikke tilbage fra at kontakte mig. Jeg er her fordi jeg ønsker at hjælpe netop dig!

Lær at investere

Ja, den havde du nok set komme. Men vi kommer altså ikke uden om det, der skal virkelig tages stilling til dette. Holdningen ”det kan jeg ikke”, kan du godt gemme langt væk, for ALLE kan investere. Et godt sted at begynde er med dette blog indlæg.

skal jeg selv investere

Skal jeg investere selv eller lade andre gøre det?

Det helt store spørgsmål, når det kommer til investering er: “Skal jeg selv stå for det, eller skal banken gøre det?”. Jeg har ikke svaret, da du skal gøre, hvad du finder bedst for dig selv. Dog vil jeg gøre dig opmærksom på, at der selvfølgelig er nogle omkostninger forbundet med, at få en anden til at gøre det. Derudover er investering ikke så farligt og svært, som mange går og tror. Du behøves ikke vide hverken vide alt eller have en økonomisk baggrund.

Fordele og ulemper

Der er fordele og ulemper, uanset om du vælger at passe dine investeringer selv, eller om du vælger en professionel porteføljeforvaltning.

Hvis du vælger selv at stå for dine investeringer, har du altid selv overblik over den. Så oplever du selv glæden, når værdien af din investering stiger. Samtidig slipper du for at betale den andel, banken tager i gebyrer. Til gengæld skal du så selv sætte dig ind i, hvilke aktier, brancher og markeder, du bør investere i. Samt hvordan de adskiller sig fra hinanden.

Tid som faktor

Det tager uden tvivl mest tid i starten, da det er her du skal sætte dig ind i tingene, og lærer en masse nyt. Dog kræver det ikke mere tid, end du selv ønsker at bruge. Man skal dog være opmærksom på, at tid og afkast til tider hænger sammen. Der er rigtig meget information at finde, når det kommer til, at komme i gang med, at investere – så dette er ikke den afgørende problematik.

Det mest afgørende for, hvorvidt man skal gøre det ene eller det andet, er der ingen andre end en selv der kan svare på – så sæt dig ned og skriv fordele og ulemper. Dermed finder du den løsning som passer netop dig bedst.

Ved investering af større summer er det desuden mere aktuelt med rådgivning på grund af den større risiko.