Standard kategori til blogindlæg.

Kom i gang med investering

Hvordan kommer man i gang med at investere?

/1 Kommentar/i /af

Her er mine råd til dig som gerne vil begynde at investere, men ikke ved hvordan. De første skridt handler om at man skal tage kontrol over hele sin privatøkonomi, før man begynder at investere. Da dette er alt afgørende. Jeg mener ikke, at man skal investere for lånte penge. Man skal have et budget, man kan holde, og en ‘buffer’, man er tilfreds med  – og ikke mindst tryg ved.

Alle har været der, hvor de ikke vidste noget om hvad de skulle gøre, eller hvordan – så hold ud, det skal nok gå!

  1. Se på dit budget. Hvad kommer der ind på kontoen hver måned, og hvad er dine omkostninger til husleje, mad, forsikringer, osv. Når du har styr på dette, ved du også hvor meget du kan spare op og hvor meget du kan investere hver måned.
  2. Definere din buffer. Dette er meget vigtigt. En buffer  penge, som er på en bankkonto. Disse penge er til, hvis det skulle ske noget uforudset, som hvis bilen går i stykker, eller du får en dyr tandlægeregning. Du må aldrig sætte dig selv i en situation, hvor du bliver nødt til at sælge aktier, for at kunne klare den økonomisk. .
  3. Hvilken tidshorisont har du? Invester ikke penge som du snart skal bruge. Har du kortsigtede opsparingsmål, som f.eks. indskud eller udbetaling til bolig eller rejse. Så mener jeg ikke disse penge skal på markedet. Igen; du bør ikke være nødt til at sælge aktier. Der er ingen der ved om børsen ser rød, lige når du står og skal bruge pengene.
  4. Hvilken risikoprofil har du? Dette er ligeså meget vigtigt og er meget individuelt. Hvor meget kan du tåle at se dine investeringer gå ned? Risiko er også koblet til afkast. Når du sparer op på din bankkonto, har du en meget lav risiko – men også et meget lavt afkast. Som det hele ser ud i dag er det faktisk en virkelig dårlig ide med en bankkonto, for uden renter spiser inflationen faktisk lidt af dine penge hvert år. På Nordnet kan du nemt teste din risikoprofil, hvilket jeg vil opfordre dig at gøre.
  5. Spar op regelmæssigt. Gør du dette, så køber du både når det går godt, og når det ikke går så godt. Du får en jævn indkøbspris, og du lægger også hele tiden flere penge ind samtidig med at dine investeringer vokser. At regelmæssigt spare op/investere kaldes også med en fint ord for “Dollar Cost Averaging“. Det er et koncept, som heldigvis er meget nemmere end det lyder til.

Hvad skal man købe – Aktier eller investeringsforeninger?

Når du er tryg ved dit budget, din buffer og din risikoprofil, er det tid at begynde at investere.

Her er mit største tip at bare kaste dig ud i det! Om det er en aktie eller en investeringsforening betyder ikke så meget, selvom jeg synes investeringsforeninger er en god start for en begynder. Årsagen til dette er, at disse automatisk giver en god fordeling i forskellige aktier, og du behøver ikke passe dem så meget, når du har købt og fordelt din risiko (mere om fordeling i det næste afsnit). Når du køber og sælger aktier eller investeringsforeninger betaler du en afgift, som kaldes kurtage. Husk at kurtagen er på måske 29 kr. (denne kan fås lavere, hvis man for eksempel er medlem af Dansk Aktionærforening) eller mere, kan blive en stor del af dit købspris, hvis du prøver at købe en aktie for 1 krone.

Men hvad er en aktie? En aktie er en andel i et selskab. Køber du en aktie i f.eks. Bavarian, så ejer du en del af selskabet.

Men hvad er en investeringsforening? En investeringsforening investerer f.eks. i aktier (høj risiko) eller obligationer (lav risiko). Jeg plejer at forklare på det som en æske med chokolade – hvor hvert stykke chokolade er en aktie. Når du køber en del i en investeringsforening, køber du en lille del af alle aktier som investeringsforeningen har i sin portefølje

opsparing

Sådan får du penge at investere for – sparetips

/0 Kommentarer/i /af

Når man skal have penge at investere for, handler det om, at sætter nogle til side. Det er lettest for en selv, hvis man hver måned sætter penge til side (i starten af måneden overfører nogle til en anden konto).

  • Spare op til dig selv først.
    Det betyder at når lønnen kommer, så overføre jeg det hele til min opsparing. Dette kan jeg udelukkende da jeg bor så billigt, at jeg kan leve af min SU. Ellers kan man blot overføre en procentdel (f.eks. 70 %). Derudover overfører jeg 10 % af min løn, eller mere til min konto på Nordnet. Dermed har jeg altid pengene der og kan så investere når jeg har det beløb, som jeg ønsker at investere for.
  • Sid ikke fast i automatiske overførsler! 
    Man glemmer let disse udgifter. Det er udgifter til Netflix, Spotify, fitness, o.l. Disse forretninger kører rigtig godt, da de tilbyder abonnementer, så man ikke aktivt behøver at betale regningen. Dermed opdager man faktisk ikke pengene forsvinder – hvis man ikke er inde og kigge på sit kontoudtog. Mit råd er, at tænke over dette. Er det nødvendigt, at have så mange streamingtjeneste? Måske man kan få studierabat, eller dele med venner eller familie. Dermed beholder du dit abonnement, men skærer ned på omkostningerne.
  • Struktureret budget
    Budget er så vigtigt. Har du styr på dit budget ved du også hvor meget du kan spare op hver måned. Hvad end det er til mål-opsparing eller investeringer. Mange tror det er ret tørt, at sidde med sit budget, men det er det faktisk ikke. Man får styr på sine ting og et fantastisk overblik.
  • Få styr på udgifterne
    Her tænker jeg på alt fra de små til de store udgifter. Alt fra take-away kaffe til forsikring, el, renter, tv- og internetpakke, osv. Hvad betaler du, og hvad får du? Kan du samle forsikringer et sted? Får du måske tilbud via dit job eller studie?  Har du gæld, især dem høj rente – kan du samle dem på nogen måde? Har du en strategi for at afdrage på disse så hurtigt som muligt for at få lavere månedsomkostninger?
  • Tydelige opsparingsmål
    Dette er ret vigtigt. Hjernen har nemmere ved at sætte penge i forskellige pre-definerede kasser. Penge er ikke kun økonomi, det er også følelser. Dette betyder, at man ikke altid håndterer penge rationelt. Derfor er det godt at kende sin hjerne lidt, og hjælpe den. Lønningen er f.eks. en kasse, som bruges for at betale regninger, imens de penge man får i fødselsgave eller tilbage fra skat er følelsesmæssigt noget helt andet. Så find opsparings-mål som gør dig motiveret og som betyder noget for dig. Hvad motiverer dig og din hjerne?

MAD

  • Cykel til arbejde/skole om muligt
  • Tag kaffe i termokande med (student eller hvis det ikke er gratis på arbejde)
  • Handle ind ugevis, lav store ‘batcher’ med mad, lav madbudget (handle stort ind og gør det i billigere butikker. Kvaliteten er ikke værre fordi det er et andet mærke, men der er mange penge at hente)
  • Planlæg madplan hver uge og undgå madspild (Spis rester, og frys det evt. ned. På den måde bruger du al maden og slipper for at skulle smide det ud – hvilket svarer til at smide penge i skraldespanden.)
  • Handle aldrig ind når du er sulten (Da dette øger risiko for impuls-køb)

BUDGET & INVESTERING

  • Betale ikke for meget i ÅOP for dine investeringsforeninger. Se over kurtage, eventuelt     depotgebyr og skift bank om du ikke er tilfreds! 
  • Afdrag på lån for at få lavere rente-omkostninger.
  • Se over dine lån. Skal du skifte bank og få bedre rente? Husk at forhandle! (Det lyder måske farligt, men det er det ikke. Det er banken der vinder, hvis du ikke forhandler).
  • Betale regninger i tide så du ikke får unødvendige rykkergebyrer.
  • Har du en buffer du er tryg ved, – starte dit regelmæssige månedsopspar. 

ØVRIGT

  • Sammenlign mobil abonnement (Er det virkelig nødvendigt at have alle de ekstra ting i pakken, og er der evt. en anden udbyder som er billigere.)
  • Husk at slukke lyset i de værelser hvor du ikke befinder dig
  • Er du student?  – prøv at finde eventuelle rabatter
  • Planlæg din garderobe. Gå ikke på spontan shopping ture, men tænk igennem hvad du har brug for.
  • Køb/sælg second hand
  • Låne bøger/læs aviser på bibliotek (Køb brugte studiebøger)
  • Kig altid efter et bedre pris (tjek prisen på det du ønsker hjemme fra. Ofte kan du få varen forhandlet ned på det du har set den til et andet sted. Derudover har det aldrig skadet at prutte om prisen. Det er måske grænseoverskridende i starten, men det er så rart nå det lykkes.

REJSE

  • Skal du ud og rejse – book på mærkelige tider, så får du det bedste pris
  • Rejseforsikring – kig igennem hvad som indgår i den forsikring du allerede har til dit hjem/VISA kort f.eks., så du er sikker på at du ikke betaler dobbelt.

Hvor mange penge bliver to take away kaffe om ugen?

Vi siger, at en take away kaffe koster 30 kroner. Hvis du afstår fra at købe to af disse hver uge, så sparer du 60 kroner om ugen, og 240 kroner i måneden. Det er 2.880 kroner om året. Hvis disse 240 kroner i stedet investeres i en almindelig investeringsforening, f.eks. en billig og bred indeksforening har du om 20 år 120.000 kroner.

Tænk så hvad det kan blive til hvis du laver madpakker, cykler mere og tager en “café date” hjemme.

Dette smukke regnestykke er lavet af MoneyPenny og beskriver det hele så godt <3

Udgifter

Hvad kan man investere i?

/0 Kommentarer/i /af

Bankkonto

Dette er den nemmeste form for “investering”. Grunden til jeg skriver det “investering” er, at mange nok ikke vil kategorisere det således. Vi alle kender bankkontoen, og vi ved efterhånden også, at der ikke er de højerenter herpå – renter som ville være vores afkast, hvis vi definerer det som en investering. Dog er det værd at nævne, at mange banker efterhånden har en ‘opsparingskonto’, hvor du får lidt mere i rente – her skal man bare huske, at være opmærksom på hvor mange penge man egentlig får renter af.

Aktier

Aktier er nok den mest kendte investeringsform. En aktie er helt basalt en ejerandel i en virksomhed. Førhen var aktier noget man have i papirform, sådan er det dog ikke længere – nu er det hele digitalt. Man kan købe aktier i banken eller på diverse handelsplatforme.

Obligationer

En obligation er et lån – eller gældsbrev. Der findes overordnet set tre typer af obligationer, som man kan investere i. Dette er: statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer. Statsobligationer er lån til staten, realkreditobligationer er lån til huskøb og virksomhedsobligationer er lån til virksomheder.

Ved investeringer i obligationer tjener man penge i form af renterne. Sammenlignet med aktier er det dog værd at nævne, at obligationer har en mindre risiko. Med den mindre risiko følger dog også, at de historisk set har givet et noget mindre afkast end aktier.

Ejendom

“Sæt pengene i mursten”, det har jeg hørt ofte – “det er sikkert”… Ejendomsinvestering er helt grundlæggende køb af en bolig for så at sætte i stand og sælge, eller at leje ud. De senere år, er der dog også kommet andre muligheder. Heriblandt Brickshare, hvor man for 10.000 kr. kan komme i gang med at investere i ejendomme.

Ædelsten

Ædelsten er endnu et investeringsaktiv. Her er der eksempelvis tale om diamanter, smaragder og rubiner. Dette kan du læse mere om i mit tidligere indlæg om investering i diamanter, ellers kan jeg opfordre til at kigge på diamantbørsen.

Ædelmetaller

Når vi taler om ædelmetaller er de mest omtalte guld og sølv – guld mest omtalt når det kommer til investering. Guld kan købes på to måder, enten fysisk (som en guldbar), eller som kontraktguld, et bevis hvis værdi er afhængig af prisen på guld.

Crowdlending

Crowdlending er de seneste år steget meget i popularitet. Crowdlending går helt grundlæggende ud på, at man samler en række investorer og sammen investerer i noget. Dette ser man f.eks. ofte når virksomheder søger kapital til opstart. Alt efter hvor etableret virksomheden er svinger risikoen også – det vil selvfølgelig være mere risikofyldt, at investere i en helt ny virksomhed.

Valg af handelsplatform

Valg af handelsplatform

/0 Kommentarer/i /af

Hvad er vigtigt, når man skal vælge handelsplatform?

At vælge handelsplatform er for mange nye investorer, et af de første store og udfordrende valg man støder på – når man først har besluttet sig for at ville investere selvfølgelig (for dette er den største overvindelse). En af dine venner bruger Nordnet, din bank anbefaler du bruger din netbank, du støder på reklamer med Saxo Bank… og så har du hørt om en mindre udenlandsk handelsplatform med meget lave omkostninger, som er kommet til Danmark. Hvad skal man dog vælge?

Det kan være et rigtig svært valg (og jeg forstår din frustration), men overordnet set er der nogle ting du kan se efter, for at valget bliver nemmere.

Kurtage og omkostninger

Kurtage er den pris du betaler når du henholdsvis køber og sælger aktier.
Det første er selvfølgelig kurtage på handel med aktier og handelsomkostninger ved handel med alle de andre mulige produkter, du gerne vil handle. Find en handelsplatform, som har lave og konkurrencedygtige priser, så du som investor ikke kommer til at tabe for mange penge på at handle. Prisen på at handle er altid vigtig, da det er penge der går fra dit overskud i sidste ende. Jo mindre du betaler i kurtage, jo mere er der til dig selv i sidste ende.

Dette betaler du kun pr. handel og altså ikke pr. aktie du køber i henhold til hver handel.

Hvad er vigtigst for dig?

De forskellige handelsplatforme kan tilføre dig forskellige ting. Nordnet er en nem handelsplatform, i et meget simpelt design. Det er en bank og handelsplatform, som har været i Danmark i mange år og har et godt ry. Saxo Bank kan på den anden side tilbyde dig handel uden minimumskurtage og en masse værktøjer til analyse af aktier. Degiro er ekstremt billig på rigtig mange parametre og deres priser er svære at konkurrere med.

Spørg dig selv, ”Hvad er vigtigst for mig”? Er det prisen? Er det brugervenlighed? Er det kundeservicen? Eller er det alle værktøjerne? Det bliver meget nemmere, at tage et valg, hvis man fra start har sat nogle kriterier op (man kan jo altid ændre på dem). På den måde gør du processen nemmere, og ved hvad du skal lede efter.

Sikkerhed og support

Et andet punkt der er vigtigt er sikkerheden på handelsplatformen. Her kan du bl.a. se på hvor handelsplatformen er reguleret. Er man reguleret i Danmark er der nogle skarpe regler man skal følge. Er man i stedet reguleret på f.eks. Cypern er reglerne knap så hårde. Derfor er det en vigtig ting at holde øje med.

Man kunne ønske sig mere af medierne!

Man kunne ønske sig mere af medierne!

/0 Kommentarer/i /af

For nogen tid siden bekendtgjorde kioskens smørrebrødsseddel, at ”Du er til grin i banken”! Sådan uden videre og helt generelt. Personligt tog jeg mig det ikke så nært, for jeg bliver behandlet yderst korrekt. Det var en af boulevardaviserne, og vi kender jo deres stil, når det kommer til at sælge aviser.

Men i JyllandsPosten lød overskriften på forsiden, af sektionen Erhverv: ”Gaveregn over de danske aktieejere”! Og i en to-siders artikel anfører manchetten: ”Pengene vælter tilbage til ejerne fra de børsnoterede selskaber”. Dette budskab var i øvrigt citeret i Børsen med kilden Ritzau Finans, som skriver: ”…forgylder de børsnoterede danske selskaber sine (sic!) aktionærer som aldrig før …”

Her er det altså seriøse medier, der tegner et forvrænget billede af danske aktionærer. Aktionærer, som næppe ville tænke sådan, hvis de har aktier i f. eks. Novo eller Pandora.

Jeg skriver, da det bekymre mig, at store mediehuse tegner et billede og skaber en tydelig medie-tendens, som modarbejder aktionærforeningernes (her tænker jeg særligt på Dansk Aktionærforening) hårde arbejde. Et arbejde som udføres for at gavne aktiekulturen i Danmark. Men er det sådanne, at tingene forholder sig? Er dette ikke blot et bevis på, hvor langt disse medier går for at sælge aviser?

Det skræmmer mig ærligtalt. Særligt skræmmer det mig, at unge mennesker skal mødes med overskrifter som ”Du er til grin i banken”, for det gør da ikke, at de vil gå den vej, men måske hælder mere til alternative løsninger – som måske ikke er lige så optimale. Selvfølgelig skal de unge vide, at en bank er en forretning, som er ude på at tjene penge, men hvis man bruger sin sunde fornuft, så er det vidst intet problem. Men disse overskrifter er et problem for befolkningen, hvad end de er aktionærer eller ej – da alle har et eller andet forhold til sin bank, som medierne umiddelbart ikke bør gøre værre end højest nødvendigt.

Jeg håber, at vi i fremtiden ser, at medierne kommer med nogle overskrifter, som er mere virkelighedstro.  Overskrifter, som man kan forholde sig til og som ikke sætter frygt i øjnene på folk.

Strategi – hvordan sammensætter man en portefølje?

Strategi – hvordan sammensætter man en portefølje?

/1 Kommentar/i /af

At investere behøver ikke at tage lang tid- det er helt op til dig selv. Du behøver ikke være en aktiv investor, hvis du ikke vil og det behøver ikke at være svært at investere. Det findes lige så mange strategier, som det findes investorer. Du behøver kun bruge nogle få timer på at åbne en konto på f.eks. Nordnet og sætte et automatisk månedsopsparing i billige og brede investeringsforeninger op (du kan selvfølgelig også købe manuelt hver måned). Bruger du den automatiske funktion fra Nordnet, betaler du heller ikke kurtage, så det er en virkelig god deal.

Mit bedste råd er altid at have max. 20 forskellige aktier i sin portefølje – for hvor meget tror man lige på den tyvende aktie? Derudover er det en fordel at fordele dem over så mange forskellige sektorer som muligt. Dermed spreder man sin risiko og stiller sig selv bedre.

Fordeling – hvordan sammensætter man en portefølje?

Afhængigt af din risikoniveau, vælger du f eks en fordeling mellem investeringsforeninger, som investerer i aktier (aktiefonde) og investeringsforeninger, som investerer i obligationer (obligationsfonde). En god tommelfingerregel kan være at se på din alder. Er du 30 år, er det en fin fordeling, for en langsigtet opsparing (>15 år), at f eks have 30% obligationsfonde (lav risiko) og 70% aktiefonde (høj risiko). Alt afhænger af din risikoprofil, altså hvor meget du kan tåle at se dine investeringer gå ned. Lav en strategi, og hold dig til din strategi. Har du en fast strategi med en regelmæssig opsparing hver måned, bør du måske se på dine investeringer 1-2 om året. Det er lidt tid for et fint afkast i fremtiden.

Du kan finde investeringsforeninger via f.eks. Morningstar. Du skal gerne kigge på ÅOP (jeg synes, at en dansk investeringsforening på ca. 0,6 % er ok), og på hvor mange stjerner de har fra Morningstar.

Der findes et utal af udtalelser om hvordan man bør gøre, men gør det der passer dig bedst. Skriv det ned på et stykke papir – på den måde ved du hvad du har lovet overfor dig selv, og kan ikke bare lige ændre det.

Hvorfor skal jeg investere?

Hvorfor skal jeg investere?

/0 Kommentarer/i /af

Når man investerer, gør man det i en forventning om, at man ved at investerer pengene frem for at bruge dem, kan opnå en større beholdning på længere sigt. Når man vælger at sætte pengene i banken, låner man penge ud mod betaling i form af rente. Renten er ganske lav og næsten ikke-eksisterende. Fordelen ved dette er dog, at man til hver en tid kan gå ned i banken og hæve pengene igen uden at have lidt et tab. Hvis man er utilfreds med renten, kan man købe obligationer. Disse giver typisk noget mere i rente. Derudover kan man købe aktier. Historisk set har aktier i gennemsnit givet 10 procent mere i afkast om året, altså har de givet en rente på 10 procent om året.

Nu kan man så spørge sig selv, om det er værd, at investere, når forskellen blot ligger på 5-10 procent? Man har altså et valg mellem stensikkert at have 100.000 kroner eller måske, hvis det går godt, at have 110.000 kroner. Når det alligevel bør overvejes, at investere i aktier skyldes det renters-rente effekten. Over en lang periode – for eksempel fra man begynder at investere og indtil man går på pension – vil en forskel på 5-10 procent gøre en markant forskel. Har man 100.000 kroner og sætter dem i banken til en rente på 1,5 procent (hvilket er en urealistisk rente på nuværende tidspunkt) vil de over en periode på 30 år være blevet til 156.000 kroner. Hvis man i stedet vælger at investere de 100.000 kroner i aktier og får 10 procent afkast om året; så vil de samme 100.000 kroner over en 30 årig periode være blevet til 1.745.000 kroner. Det er en forskel der er til at få øje på. Dog skal man være opmærksom på, at dette blot er en simpel beregning, hvor der ikke er taget højde for omkostninger, skat og ikke mindst inflationen.

Forestiller vi os nu, at vi skal betale 30 procent i skat og renter og at inflationen er 2 procent om året, ligesom der er handelsomkostninger på en halv procent om året. Så vil de 100.000 kroner i banken være blevet til 76.000 kroner, alt imens investeringerne vil lande på 365.000 kroner. Du kan altså vælge mellem et tab på 24 procent eller at tjene 265 procent.

Årsagen til, at folk så stadig vælger at sætte penge i banken frem for at investere skyldes risiko.

Så kast dig ud i det, prøv dig frem – hvad er det værste der kan ske?

Investering i diamander

Investering i diamanter

/0 Kommentarer/i /af

Investering i diamanter blusser meget op, når man ser, at aktiemarkedet er usikkert, da folk ofte har lettere ved at tro på det bliver godt, når de har noget mellem hænderne. Derudover skyldes det, at diamanterne bliver færre og færre og dermed beholder deres værdi.

At investere i diamanter er nyt for mange, men der kan være gode penge at hente ved investering og engrosindkøb af diamanter. Opsøg forskellige grossister i Antwerpen (centreret om Pelikaanstrasse). Snak med dem og dan dig i første omgang et indtryk.

Grossisterne er ligeglade med hvem du er, men du får lov at betale for indskrænkethed i emnet, hvis du er ude af stand til at kvalitetsvurdere stenene.

Om priser på diamanter: Hos juveler 3- 4x engrosprisen. Ved gensalg til juveler er prisen mindst 20 % mindre end engrosprisen og her snakker vi om ideelle markedsbetingelser for den, der ved, hvad han gør.

For at investere i diamanter skal du virkelig vide noget om det – og have talent for det.

Tips til en diamantinvestor:

• Lær så meget som muligt om diamanter. Kend de 4 C’er og hvordan man læser et certifikat

• Planlæg hvor meget der skal investeres for, hvor længe, dvs. exit

• Beslut om de skal være en (eller flere) løse diamant eller om den skal sidde i et smykke

• Kontakt en diamanthandler med et godt renommé og få muligheder forelagt og søg mellem mere end 50.000 diamanter via CPHDEX diamant prisberegner

• Eller køb aktier i diamantmine selskaber. Nogle af dem er på London Stock Exchange’s Alternative Investment Market’s liste

Gør som Klodshans og få succes på aktiemarkedet

Gør som Klodshans og få succes på aktiemarkedet

/0 Kommentarer/i /af

H.C. Anderensen skrev engang et eventyr om Klodshans, som samlede en død krage, en gammel træsko og andre tilfældige ting op, men som alligevel fik succes med at få prinsessen. Kan denne strategi med succes benyttes på aktiemarkedet?

Kan man gøre som Klodshans når man investere i aktier? Altså samle tilfældige ting på efterhånden som man passere dem. I stedet for at tro, at man er klogere end alle andre og kan finde de aktier, som vil stige mest i kurs. Og kan man dernæst lade være med at handle aktier frem og tilbage, for man ved jo alligevel ikke hvornår kurserne vil gå henholdsvis op og ned. Dette mener Karsten Engmann Jensen, forfatter af ”Boost din opsparing med aktier” i hvert fald, og jeg vil våge at påstå han har fat i noget.

»Aktier vil set over en periode med 20 år med 95 procents sandsynlighed stige i kurs, og typisk bliver de fordoblet i pris hvert tiende år. Det er derfor en god idé at spare op i aktier. Køber man aktier for 1.000 kroner om måneden, vil man over 20 år have investeret for 240.000 kroner, men formuen vil med meget stor sandsynlighed være vokset til 800.000 kroner,« skriver Karsten Engmann Jensen med henvisning til flere videnskabelige undersøgelser.

Dermed handler det altså om, at være langsigtet, men også om, at sprede sine investeringer. Man skal altså placere alle sine investeringer i forskellige sektorer og brancher. Dette angående spredning er altid en god ide, når man investere, da man ellers risikere, at få et stort tab, hvis der kommer generelle usikkerheder i branchen.

kvinder i finans

Kvinder rykker sig

/1 Kommentar/i /af

Kvinderne rykker sig på mange punker. Gennem de seneste årtier har kvinder rykket sig på mange områder; uddannelse, karriere, lønniveau, levetid og ikke mindst er de begyndte at vise en større interesse for at investere i aktier. Dette glæder mig, da den gennemsnitlige investor i Danmark er en mand lidt oppe i årene. Derfor er det meget positivt, at vi oplevere nye grupper, der begynder at udvise en interesse for aktiemarkedet.

Det tager lang tid at sætte sig ind i de mange faktorer der er ved aktiemarkedet, og ikke mindst hvordan en handel foregår, samt hvilken handel der er den bedste. Dog er kvinder typisk gode til at se bort fra den støj, der eksistere på aktiemarkederne, hvorimod mænd er mere tilbøjelige til at sælge ud af deres aktier, lige så snart markedet går en smule i den forkerte retning.

Kvinderne som bevæger sig ind på aktiemarkedet i disse år skal ud at lærer.

Investering er en helt individuel sag, og det er meget forskelligt hvor mange penge man har, at investere for, samt hvad man ønsker at investere i. Derudover er der flere forskellige analyse muligheder og dermed også et utal af udtalelser om de forskellige aktier og hvorvidt man skal investere i dem. Derfor er der heller ikke noget der er rigtigt og forkert. Det handler om at finde det der passer godt til en selv. Dog er et godt tip, at bruge 90 % af sine kræfter på, at finde det rigtige selskab, at investere sine penge i, og 10 % på at finde den rette pris. Så længe man har en langsigtet plan, er selskabet langt vigtigere end prisen. Det er det, der på længere sigt vil sikre et givtigt afkast. Erfaring kommer med handling, og desværre også ofte med tab. Man skal derfor ud og erfare selv, det er der man lærer og bliver klogere, det er når man brænder fingrene mest, at man virkelig bliver klogere.

Så ud og prøve kræfter med det, det skader ikke – man kan kun blive klogere.

 

Du kan læse mere om kvinder og aktier her.