Indlæg

Handelsomkostninger

Handelsomkostninger

En af de ting folk ofte finder uoverskueligt er, hvad det koster at handle med aktier. Dette skyldes at folk ofte træffer beslutninger på dette grundlag.

 

Når man handler med aktier, skal man betale kurtage, som er bankers gebyr for at gennemføre en aktiehandel. Kurtagen er højest, når man får banken til at lægge sine ordrer ind. F.eks. kræver nogle banker 0,75 procent af det beløb, man handler danske aktier for, i kurtage – og minimum 175 kroner. Hvis man handler via deres netbank er kurtagen helt nede på 0,15 procent med et minimum på 29 kroner.

Ud over den rene kurtage har mange traditionelle banker ekstra omkostninger til depotændringer, udskrift af handelsnotaer og gebyrer for at have depoter til udenlandske aktier. Hvis du vælger at få banken til at investere for dig skal du særligt kigge efter ÅOP, som er de Årlige Omkostninger i Procent, og dermed hvad du betaler for at have dem til at gøre det for dig.

Er der tale om handel med udenlandske aktier, er det ikke nok at se på kurtagen. Kun ved at medregne valutamarginaler – bankens gebyr for at veksle valuta, hvis man køber udenlandske aktier – får man et retvisende billede.

Desuden bør man holde øje med, hvilken rente man får på ens handelskonto, og hvad udbyderne af aktiehandel ellers kan tilbyde i form af realtids aktiekurser, analyser, rådgivning, nyheder med videre. Vigtigt er også at vælge et sted, hvor man kan lave direkte børshandel og lægge ordre direkte ind i markedet.

Egen handel

Hvis man vælger selv at stå for sine aktiehandler (valg af handelsplatform har betydning), så ligger prisen ca. på 29 kr. pr handel (dansk aktier). Det vil altså sige, at hvis du vælger at købe for 10.000 kr. i en virksomhed, så skal du af med 10.029 kr. det samme gælder når du sælger. Der skal du også af med 29 kr., dog har dette en mindre betydning, da du selvfølgelig vil bestræbe dig på, at opnå et højt afkast, så du ikke lægger mærke til, at du er kommet af med 29+29=58 kr. udover beskatningen.

 

 

Kom i gang med at investere

10 basale investeringsbegreber

Her får du 10 basale investeringsbegreber og forklaring dertil, så du kan opnå en større forståelse af hvad investering er.

Aktie – Hvad er en aktie?

 

Når du køber en aktie, køber du en andel af en virksomhed. Aktier kan handles frit, og prisen kan variere meget. Dette afhænger bl.a. af hvordan virksomheden klarer sig, og hvordan dens fremtidsudsigter er. Hvis man kan sælge aktien til en højere kurs end den man købte den til, kan man tjene penge på det. Hvis det omvendte sker, taber man penge på at handle med aktier. Det er kun virksomheder, der er børsnoterede, som man uden videre kan købe aktier i.

Obligation – Hvad er en obligation?

 

Når du køber en obligation, låner du penge til dem, som udsteder obligationen – det er oftest et realkreditinstitut, staten eller en virksomhed. Til forskel fra en aktie, har en obligation en løbetid, som beskriver hvor længe den gælder. I den tid obligationen løber, får du typisk udbetalt en fast rente hvert år. Du får også obligationens pålydende værdi retur. Det kan enten være i rater eller på én gang, når obligationen løber ud. Obligationer betragtes generelt som en mindre risikabel måde at investere på, end køb af aktier. Men det er meget almindeligt, at man investerer i begge dele for at sprede risikoen.

Værdipapir – Hvad er et værdipapir?

 

Værdipapir er en bred betegnelse for papirer, som dokumenterer, at man ejer en andel af noget eller har noget til gode. Når man investerer, køber man således værdipapirer. De mest kendte typer af værdipapirer er aktier og obligationer, men et værdipapir kan også være et investeringsbevis fra en investeringsfond eller investeringsforening.

Portefølje – Hvad er en portefølje?

 

En portefølje er en gruppe af aktier, obligationer og andre værdipapirer. Når nogen taler om deres ‘portefølje’, mener de således blot ‘alle deres investeringer’. Portefølje er en fordanskning af det italienske ord portafoglio, som betyder “at bære et blad”.

Indeks – Hvad er et indeks?

 

Et indeks betegner en grupper af udvalgte aktier eller obligationer, som typisk kommer fra samme geografiske område og har en vis størrelse. Der findes mange forskellige indeks i verden. Nogle af de mest kendte er S&P500 og Dow Jones Index i USA, FTSE i England og Nikkei indekset i Japan. I Danmark hedder det mest kendte index C25 og dækker de 25 mest handlede aktier i landet.

ÅOP – Hvad står ÅOP for?

 

ÅOP er en forkortelse af udtrykket “Årlig Omkostning i Procent”. ÅOP er den mest almindelige måde at beskrive prisen på at investere via en investeringsfond i Danmark. Når alle udbydere oplyser prisen i ÅOP, bliver det nemmere for investorerne at sammenligne priserne på forskellige investeringer. Derfor er det altid en god ide, at kigge på hvad ÅOP er – og vurdere om det så er en god ide.

Risikovillighed – Hvad betyder risikovillighed?

 

Man kan ikke investere uden risiko. Der er nemlig oftest en sammenhæng mellem hvor stor risiko man tager, og hvor stort potentielt afkast man kan få. Derfor er alle, der investerer, nødt til at overveje hvor stor deres risikovillighed er. De skal simpelthen tage stilling til, hvor høj eller lav risiko de er trygge ved at have ved deres investeringer.

Tidshorisont – Hvad er en tidshorisont?

 

Din tidshorisont beskriver, hvor lang tid du har planer om at holde fast i din investering, før du vil sælge den igen. Hvis du eksempelvis investerer for at spare op til en ombygning om fem år, vil din tidshorisont være fem år. Tidshorisonten er meget vigtig i forhold til, hvilken type af investering du bør vælge. Som tommelfingerregel siger man, at man ikke skal investere, hvis man ønsker at bruge pengene inden for et år.

ETF – Hvad er en ETF?

 

 

ETF står for Exchange-Traded Fund. En ETF kan handles på børsen ligesom en aktie. Men til forskel fra en aktie, bliver man, når man køber en ETF, ejer af en andel af en fond. Fonden ejer så et udvalg af aktier eller obligationer, som den typisk justerer til altid at matche et givent indeks. Derfor er ejeren af en andel i en ETF sikker på altid at få et afkast der svarer til indeksets gennemsnit.

Diversificering – Hvad er diversificering?

 

Diversificering, eller bare spredning, betyder, at man fordeler sine penge på flere forskellige værdipapirer inden for, og imellem, forskellige typer af investeringer. Det kan f.eks. være, at man investerer i flere forskellige aktier og obligationer, måske endda i flere forskellige verdensdele. Som tommelfingerregel anbefaler de fleste eksperter et vist niveau af diversificering, da det reducerer risikoen ved den samlede portefølje.