Indlæg

Udgifter

Hvad kan man investere i?

Bankkonto

Dette er den nemmeste form for “investering”. Grunden til jeg skriver det “investering” er, at mange nok ikke vil kategorisere det således. Vi alle kender bankkontoen, og vi ved efterhånden også, at der ikke er de højerenter herpå – renter som ville være vores afkast, hvis vi definerer det som en investering. Dog er det værd at nævne, at mange banker efterhånden har en ‘opsparingskonto’, hvor du får lidt mere i rente – her skal man bare huske, at være opmærksom på hvor mange penge man egentlig får renter af.

Aktier

Aktier er nok den mest kendte investeringsform. En aktie er helt basalt en ejerandel i en virksomhed. Førhen var aktier noget man have i papirform, sådan er det dog ikke længere – nu er det hele digitalt. Man kan købe aktier i banken eller på diverse handelsplatforme.

Obligationer

En obligation er et lån – eller gældsbrev. Der findes overordnet set tre typer af obligationer, som man kan investere i. Dette er: statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer. Statsobligationer er lån til staten, realkreditobligationer er lån til huskøb og virksomhedsobligationer er lån til virksomheder.

Ved investeringer i obligationer tjener man penge i form af renterne. Sammenlignet med aktier er det dog værd at nævne, at obligationer har en mindre risiko. Med den mindre risiko følger dog også, at de historisk set har givet et noget mindre afkast end aktier.

Ejendom

“Sæt pengene i mursten”, det har jeg hørt ofte – “det er sikkert”… Ejendomsinvestering er helt grundlæggende køb af en bolig for så at sætte i stand og sælge, eller at leje ud. De senere år, er der dog også kommet andre muligheder. Heriblandt Brickshare, hvor man for 10.000 kr. kan komme i gang med at investere i ejendomme.

Ædelsten

Ædelsten er endnu et investeringsaktiv. Her er der eksempelvis tale om diamanter, smaragder og rubiner. Dette kan du læse mere om i mit tidligere indlæg om investering i diamanter, ellers kan jeg opfordre til at kigge på diamantbørsen.

Ædelmetaller

Når vi taler om ædelmetaller er de mest omtalte guld og sølv – guld mest omtalt når det kommer til investering. Guld kan købes på to måder, enten fysisk (som en guldbar), eller som kontraktguld, et bevis hvis værdi er afhængig af prisen på guld.

Crowdlending

Crowdlending er de seneste år steget meget i popularitet. Crowdlending går helt grundlæggende ud på, at man samler en række investorer og sammen investerer i noget. Dette ser man f.eks. ofte når virksomheder søger kapital til opstart. Alt efter hvor etableret virksomheden er svinger risikoen også – det vil selvfølgelig være mere risikofyldt, at investere i en helt ny virksomhed.

Aktier er også for kvinder!

Aktier er også for kvinder!

Alt for mange kvinder tror, at aktier ikke er noget for dem – og dette kommer bag på mig, for hvordan man vide at aktier ikke er noget for en, hvis man ikke har prøvet det? Jeg tror, at mange kvinder holder sig tilbage for at investere, da man oplevere, at ”det er noget mænd gør”. Det er det på nuværende tidspunkt også – to tredjedele af alle aktier er nemlig ejet af mænd.

Det kommer bag på mig, at kvinder holder sig tilbage, da undersøgelser viser, at kvinder har indflydelse på 80 % af alle husstandens køb. Dette skyldes, at kvinden, der er fokuseret på hudholdningsøkonomien, tøjindkøb og andre nære investeringer. Mændene står for de større investeringer, som pensionsordning, køb af bil og bolig. Kvinderne er dygtige til at foretage hverdagskøb, og er ofte ”bossen”, som har stor selvtillid og viden. Denne viden mener jeg skal benyttes på uvante områder!

Når en kvinde kommer ind i f.eks. en skobutik, handles der ofte med følelserne. Men når man ser på investeringer, er kvinder langt mere systematiske, i deres måde at gribe tingene an på, end mænd. Derfor kan det godt undre mig, at der ikke er flere kvinder, som kaster sig ud i det.

Den helt store faktor er nok, at kvinder er mere forsigtige end mænd. Ens køn er med til at sætte mentale grænser og dette gælder i den grad også for investeringer. Og at kvinder generelt tror mindre på sig selv, når det gælder investering, hører endnu ikke fortiden til. Viden er nøglen til større selvtillid – og dermed til en opsparing som vokser mest muligt på lang sigt. Det der skal til for kvinder er arrangementer hvor de kan lærer noget om at komme godt i gang, så de får en opstart, som de kan forhold sig til. Dog er deres prioriteringer endnu ikke på at undersøge, hvor sådanne arrangementer er. Opstarts arrangementer findes blandt andet ved Dansk Aktionærforening. Derudover kan der læses om det i et utal af bøger, på nettet og derudover er der flere podcasts, som kan gøre en klogere – hvad end man er kvinde eller mand.

Det helt store spørgsmål er hvornår det går op for kvinden, at der er dette paradoks mellem hvad de kan og det de gør. Samt hvornår de indser, at der ikke er meget ved at have sin opsparing stående på en konto i banken  – med nul i rente.