Indlæg

SU i krisetid

SU i en krisetid

Jeg har i løbet af den sidste uge hørt mange studerende udtale sig at det er svært at få økonomien til at løbe rundt i denne corona-krise. Derfor vil jeg her komme med nogle gode råd til dig som netop sidder med denne følelse.

Besparelser

Der er ingen tvivl om, at denne krise er god for nogle ting. Mange unge lærer f.eks. at man sagtens kan “feste” gennem Facetime, o.l. Det er også her du på SU kan se dit forbrug ændrer sig. Der er færre penge der går til cafebesøg, byture samt impulsive køb af tøj, o.l.

Denne nye besparelse er måske også en øjenåbner til at tage et kig på hvad man normalt bruger sine penge på. Kunne du måske skærer ned på nogle af disse ting? Det ville jo være fedt hvis du efter denne periode kunne ændre i dit købemønster, ved kun at bruge penge på det mest nødvendige (og selvfølgelig en lille smule hyggeligt). Ønsker du at kigge dit budget igennem, så kan dette indlæg måske hjælpe dig lidt på vej.

Hvis du synes om denne besparelse, så lad endelig være med at spise mere end du plejer. Det er en ting man godt kan komme til, nu man går hjemme og er restløs.

Mistet studie- eller fritidsjob

Der er ingen tvivl om at der er mange der er sendt hjem eller opsagt. Dette kan være en nødvendighed for at virksomhederne også lever på den anden side af Corona pandemien. Har du mistet dit studiejob og dermed en ekstra indtægt, så er det nu du virkelig skal sætte dig ned og kigge dit forbrug igennem og ændre dig budget.

Det kan nemlig ikke fungere hvis du i dit budget regner med samme indtægt, selvom dette ikke er realiteten. Nu du går hjemme og har fået ekstra tid kan du jo passende kigge dette igennem og få dine udgifter og indtægter til at harmonere.

Husk på, at du ikke ved om jobbet kommer tilbage, og i så fald det sker, hvornår det så er.

SU-lån?

Har du mistet dit studiejob, så kan du nu tage et ekstra SU-lån. D. 1. april nærmer sig med hastige skridt, og det samme gør husleje, forsikringer og andre regning – hvilket desværre ikke er en aprilsnar. For nogen kan dette være en knude i maven og holde en vågen. Måske er du blevet fyret fra dit studiejob, sendt hjem med mindre løn eller får bare ikke nogen vagter, før din arbejdsplads er åben igen, fordi din arbejdsplads følger statsministerens påbud. Hvis dette er tilfældet så kan du optage ekstra SU-lån op til 6.388 kroner per måned udover hvad der allerede er muligt. Det vil altså sige, at du nu kan låne op til 9.582 kroner som studerende på en videregående uddannelse til at dække dine udgifter.

Dog kan dette også være din mulighed til at se på, om det er det værd at være afhængig af et studiejob. Er der billiger muligheder for bolig, indkøb, o.l. Ved optagelse af SU-lån er renten på 4 % om året mens du læser. Du skal altså være meget opmærksom på hvilke hvilkår det er du går med på. Er det nødvendigt at optage lånet? Eller kan det måske lade sig gøre at få det til at løbe rundt nu du er hjemme og muligvis bruger færre penge end normalt?

Jeg håber det lykkes for dig at komme økonomisk gennem denne tid!

Få overblik over din økonomi – 6 trin

Budget er for mange et ord de ikke har det super godt med. Dog er det vigtigt, da et budget hjælper dig med at skabe overblik over din økonomi. Budgetlægningen er ganske enkel, og overblikket hjælper dig med at prioritere dine penge bedst muligt. Dermed er det lettere at få det overstået end at udskyde det.

“Skal jeg altid lægge et budget?”

Nej, du behøves ikke altid lægge et budget, men det er aldrig en ulempe at gøre. Det at lægge et budget er dog særligt vigtigt, når din livssituation ændrer sig. Det kan f.eks. være:

  • Når du skal flytte hjemmefra.
  • Når du skal flytte sammen med din kæreste.
  • Når du venter barn.
  • Når du står overfor store omkostninger, f.eks. køb af hus eller bil.
  • Når du går på pension, eller der sker andre betydelige ændringer i dine indtægter.
  • Når du ønsker at få et bedre overblik over din økonomi.

De 6 trin

For at gøre det her med budget mere spiseligt har jeg valgt at inddele det i 6 trin.

Trin 1: kortlæg dine indtægter. For at du kan lægge dit budget skal du have styr på dine månedlige indtægter. Dette kan være løn, SU, dagpenge, børnepenge eller udbytte af investeringer.

Trin 2: kortlæg dine faste udgifter. Faste udgifter er dem du betaler hver måned. Dette kan for eksempel være husleje, el, forsikringer, abonnementer, vand, o.l.

Trin 3: beregn dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb er det beløb du hver måned har til råde når dine fasteudgifter er betalt. Dermed finder du det ved at tage dine indtægter og trække dine fasteudgifter fra.

Trin 4: kortlæg dine variable udgifter. Når vi snakker om variable udgifter, så er det de udgifter som ikke er de samme hver måned. Her kan der være tale om udgifter til dagligvarer, tøj eller gaver.

Her kan du med fordel inddele dem i kategorier, for at danne dig et bedre overblik. Det kan være kategorier som; ferie, mad og byture.

Trin 5: tag højde for de fremtidige variable udgifter. Dette punkt tager højde for fremtiden, det kan for eksempel være større ting som bil, ferie, o.l. – så du får budgetteret med, og sparet op til disse.

Det handler altså om, at planlægge fremtiden. Det lyder stort og voldsomt, men det er faktisk slet ikke så svært. Du starter med, at notere dine nødvendige udgifter, f.eks. mad. Dernæst notere du dine øvrige udgifter. Herefter kan du vurdere hvad der bør henholdsvis opprioriteres og nedprioritereres.

Trin 6: sørg for, at budgettet balancerer. Det er helt essentielt, at dit budget ikke går i minus, da du dermed ellers får en dårlig start. Derfor skal du ved budgetlægning være realistisk og tage et nøje kig på om det holder, eller om du på forhånd ved, at du vil overskride nogle poster.

Det er faktisk ret simpelt; hvis dit budget går i minus må du enten skære ned på dine udgifter eller øge dine indtægter.

Virkelighedstjek af din økonomi

Hvordan ser din økonomiske situation ud i dag? Du undgår ikke at skulle have et fuldt overblik og et budget, uanset hvor meget du gerne ville undgå dette.

Heldigvis er det ret simpelt – gå igennem alle dine kontoer. Hvad har du i indkomst og hvad er dine udgifter? Nu kan du nemlig finde ud af, hvor du kan spare penge. Har du nogle automatiske betalinger, som går til noget du slet ikke benytter? I så fald er der vidst ingen grund til, at de penge bliver trukket fra din konto hver måned.

Hvordan laver jeg et virkelighedstjek?

Når man skal lave ændringer, er det altid vigtigt, at man har et reelt billede af hvordan det egentlig står til. Det er ret simpelt – sæt dig ned, med en motivation og måske en kop kaffe (eller hvad der nu gør dig i godt humør). Dernæst kigger du tilbage på de seneste måneder og finder ud af, hvor stor en andel af din indkomst du har brugt på de forskellige poster. For at få det bedste overblik, kan du med fordel lave et cirkeldiagram (den famøse lagkage). Din hverdag er dermed en lagkage, og du vælger selv (så vidt muligt, da der selvfølgelig er fasteudgifter) hvem der skal have et stykke.

Når du nu har et overblik over hvordan det reelt ser ud, så kan du tilrette det efter hvordan du ønsker det skal være. På denne måde har du faktisk fået fastsat et budget, så du fremadrettet ved hvordan du skal bruge dine penge. Du har garanteret slet ikke tænkt over, at det var det vi var i gang med, for du har været fokuseret og tænkt det som lagkager. Det er da smart!

Dette er selvfølgelig en overdrivelse, men “overdrivelse fremmer forståelsen”.

Når man skal i gang med at investere handler det om, at forberede sig både mentalt og fysisk – man skal ud i terrænet og finde ud af hvordan det er. Dermed opnår man nemlig det bedste resultat, da man giver sig selv den bedste chance – da forberedelse og muligheder møder hinanden.

Nu er det din tur

Nu er det tid til, at du sætter dig ned og kigger på din økonomi, og finder ud af hvorledes du bruger dine penge, samt hvor der kan optimeres. For at hjælpe dig lidt på vej har jeg lavet et Excel ark, som du kan bruge hvis du vil. Her kan ud indsætte dine indtægter og udgifter – og danne dig et overblik.

Skabelonen er lavet ud fra, at du er studerende – dog kan alle benytte den. Du kan altid tilføje eller slette poster, hvis det er noget der er/ikke er relevant i din livssituation.

Hvis du har nogle udfordringer, så kontakt mig endelig – så skal jeg nok hjælpe dig så vidt muligt 🙂

Budget

Sådan lægger du et budget

Det lyder for de fleste både tørt og kedeligt, når man nævner “budget”. Dog giver et budget dig overblik over dine penge. Dermed kan du undgå negative økonomiske overraskelser og se, om du har mere luft i økonomien, end du regnede med.

Hvis du vil gøre det lidt hyggeligere og få en bedre oplevelse ud af det, så sæt dig et sted som du holder af. Lav en kop kaffe, og tænk generelt positivt tanker om det du nu skal til. Få det bedste ud af det, så bliver det meget sjovere, og du vil have en god følelse i maven bagefter.

Hvorfor skal jeg lægge det?

Jeg siger ikke, at du skal, men jeg mener bestemt at det er en fordel, at have styr på sine indtægter og udgifter. Og når jeg har sagt det, så kommer jeg ikke uden om også at sige budget. For det gør det altså bare noget nemmere og mere overskuelig.

Penge kan nemlig være svære at holde styr på og hvis du ikke har styr på dine udgifter eller glemmer at spare op, kan uforudsete regninger eller pludselige store udgifter risikere at slå din økonomi på helt skæv kurs. Dette ønsker du helt sikker ikkke – dermed kan et budget give dig ro i maven og et økonomisk overblik.

Hvordan lægger jeg det så?

Først må vi hellere lige få styr på hvad et budget egentlig er. Et budget er en oversigt over dine indtægter og udgifter.

Start budgettet i den måned du er i, og tænk mindst 1 år frem. Grunden til, at du bør tænke så langt frem er, så du medtager de udgifter, som du kun skal betale kvartalsvis eller 1 gang om året.

Det kommer forhåbentligt ikke bag på dig, at dine udgifter og indtægter varierer i løbet af året. For eksempel kan der være udsving når du får (hvis du får) feriepenge, eller når du skal købe julegaver. Det er rigtig vigtigt, at du regner dette med i dit budget, så du ikke bliver overrasket når situationen opstår.

Hvad får du ind på din konto?

Indtægter er helt basalt de penge, der går ind på din konto hver måned. Det kan være løn, boligsikring, SU og børnepenge. Det kan også være beløb som kun opstår en gang om året, så som feriepenge eller restskat. Derfor bør du starte med, at danne dig et overblik over hvor meget, der går ind på din konto – og hvornår.

Når du ser nærmere på det beløb der går ind på din konto, eller som du ved du tjener, så er det væsentligt, at du trækker skatten fra. Du skal altså kun rene med det beløb du rent faktisk får ind på kontoen. Hvis du har en indtægt der varierer fra måned til måned, så kan du regne ud, hvor meget du i gennemsnit tjener om måneden og benytte det tal.

Hvor meget betaler du?

Når du kigger på hvad du betaler, kan du med fordel kigge på dien faste udgifter. De fasteudgifter er de vigtigste poster i dit budget. Dette kan for ekspemel være husleje, forsikring, transport, mobil, osv.

De faste udgifter kan variere fra måned til måned. Årsagen til dette er, at du betaler dine udgifter på forskellig vis. Nogle udgifter betaler du på månedsbasis, nogle pt. kvartal og nogle betaler du måske kun én gang om året.

Når du kigger på udgifter er det også vigtigt, at du medregner de variable udgifter. Dette kan for eksempel være tøj, sko, mad eller medicin. Beløbet på disse kan varierer meget, derfor kan du eventuelt kigge tilbage på din netbank og se hvad du har brugt de seneste måneder. Dermed kan du binde et gennemsnit, som du kan budgettere med – du kan jo altid rette til, hvis du finder ud af, at det er helt ved siden af.

Jeg håber, at dette kan hjælpe dig til at få et bedre overblik over din økonomi – og måske kommer du til at kunne lide det 🙂

privatøkonomi

Hvornår er man god til privatøkonomi?

For noget tid siden snakkede jeg med en om det med privatøkonomi. Og så sagde hun til mig: “Ja, Signe du er jo bare sådan en der har total styr på økonomien”. Og så blev jeg lidt overrasket, for sådan ser jeg det egentlig ikke selv.

Nu skal det ikke blive sådan noget med falsk beskedenhed, hvor jeg siger, at jeg er dårlig og så kan I andre komme og sige “Neeeej, du er altså virkelig dygtig, Signe”. For det er ikke det, som jeg vil frem til. Det handler mere om noget indeni mig. For det billede som hun havde af mig, stemte tydeligvis ikke overens med mit eget økonomiske selvbillede.

Bevares, jeg synes da det går ganske udemærket. Jeg har et budget, billige forsikringer, betaler til tiden, har hverken forbrugslån, billån eller kviklån. Jeg træffer nogle gode valg i hverdagen, spiser ofte rester og prøver generelt ikke at leve over evne. Jeg retter min forskudsopgørelse, betaler mine regninger til tiden, investerer i aktier og prøver generelt at følge med i det med penge. Og nu tænker du garanteret: Jamen, er det ikke en der er god til privatøkonomi?

Jo, det kunne man jo godt argumentere for. Men så er der også de gange, hvor jeg køber pizza i stedet for at spise havregryn. Køber en bluse “bare fordi den er pæn” eller lukker øjnene for netbank i et par dage, hvor det så lige stikker af.

Så hvornår er man egentlig god til privatøkonomi?

Det er man, når man tager ansvar for den. Så kan det godt være, at man falder i en gang imellem eller bruger sine penge på noget mindre fornuftigt. Men jeg synes personligt ikke, at en sund og god privatøkonomi handler om, hvordan man kan spare allermest eller bruge færrest penge. Det handler om at være god til at bruge pengene smart. Og man kan stadig være god til privatøkonomi, selvom man falder i engang imellem. For det gør vi alle, og der skal være plads til noget andet end havregryn, og nogle gange skla der bare en ny bluse til.

Jeg er ikke altid toptjekket, men det er jo lige meget. Det der gør en god til privatøkonomi er jo, at man tør prøve. At kaste sig ud i det. Og nogle dage vælge den fornuftige vej. Måske bliver det ikke alle dage, men vi skal altså være bedre til at klappe os selv på skulderen når vi træffer de rigtige valg.

Jeg er i hvert fald selv lidt for god til hele tiden at fokusere på, hvor jeg falder i eller hvor jeg kunne gøre det bedre. Og så ender det jo med sådan et dårligt økonomisk selvbillede, hvor jeg synes jeg er ret dårlig til økonomi. Det er jo dumt, for hvis vi kun dunker os selv i hovedet, så bliver der jo ikke plads til at fejre sejrene – når det går godt. Ja, du købte en pizza, men kan du huske de tre dage, hvor du faktisk spiste rester? Så fedt (og så bekæmper du madspild når du har muligheden)!

Jeg vil i hvert fald øve mig lidt mere på at få sagt til mig selv, at jeg er god til økonomi. Har I gjort noget for nylig med jeres økonomi som I synes var sejt?

Kom i gang med investering

Hvordan kommer man i gang med at investere?

Her er mine råd til dig som gerne vil begynde at investere, men ikke ved hvordan. De første skridt handler om at man skal tage kontrol over hele sin privatøkonomi, før man begynder at investere. Da dette er alt afgørende. Jeg mener ikke, at man skal investere for lånte penge. Man skal have et budget, man kan holde, og en ‘buffer’, man er tilfreds med  – og ikke mindst tryg ved.

Alle har været der, hvor de ikke vidste noget om hvad de skulle gøre, eller hvordan – så hold ud, det skal nok gå!

  1. Se på dit budget. Hvad kommer der ind på kontoen hver måned, og hvad er dine omkostninger til husleje, mad, forsikringer, osv. Når du har styr på dette, ved du også hvor meget du kan spare op og hvor meget du kan investere hver måned.
  2. Definere din buffer. Dette er meget vigtigt. En buffer  penge, som er på en bankkonto. Disse penge er til, hvis det skulle ske noget uforudset, som hvis bilen går i stykker, eller du får en dyr tandlægeregning. Du må aldrig sætte dig selv i en situation, hvor du bliver nødt til at sælge aktier, for at kunne klare den økonomisk. .
  3. Hvilken tidshorisont har du? Invester ikke penge som du snart skal bruge. Har du kortsigtede opsparingsmål, som f.eks. indskud eller udbetaling til bolig eller rejse. Så mener jeg ikke disse penge skal på markedet. Igen; du bør ikke være nødt til at sælge aktier. Der er ingen der ved om børsen ser rød, lige når du står og skal bruge pengene.
  4. Hvilken risikoprofil har du? Dette er ligeså meget vigtigt og er meget individuelt. Hvor meget kan du tåle at se dine investeringer gå ned? Risiko er også koblet til afkast. Når du sparer op på din bankkonto, har du en meget lav risiko – men også et meget lavt afkast. Som det hele ser ud i dag er det faktisk en virkelig dårlig ide med en bankkonto, for uden renter spiser inflationen faktisk lidt af dine penge hvert år. På Nordnet kan du nemt teste din risikoprofil, hvilket jeg vil opfordre dig at gøre.
  5. Spar op regelmæssigt. Gør du dette, så køber du både når det går godt, og når det ikke går så godt. Du får en jævn indkøbspris, og du lægger også hele tiden flere penge ind samtidig med at dine investeringer vokser. At regelmæssigt spare op/investere kaldes også med en fint ord for “Dollar Cost Averaging“. Det er et koncept, som heldigvis er meget nemmere end det lyder til.

Hvad skal man købe – Aktier eller investeringsforeninger?

Når du er tryg ved dit budget, din buffer og din risikoprofil, er det tid at begynde at investere.

Her er mit største tip at bare kaste dig ud i det! Om det er en aktie eller en investeringsforening betyder ikke så meget, selvom jeg synes investeringsforeninger er en god start for en begynder. Årsagen til dette er, at disse automatisk giver en god fordeling i forskellige aktier, og du behøver ikke passe dem så meget, når du har købt og fordelt din risiko (mere om fordeling i det næste afsnit). Når du køber og sælger aktier eller investeringsforeninger betaler du en afgift, som kaldes kurtage. Husk at kurtagen er på måske 29 kr. (denne kan fås lavere, hvis man for eksempel er medlem af Dansk Aktionærforening) eller mere, kan blive en stor del af dit købspris, hvis du prøver at købe en aktie for 1 krone.

Men hvad er en aktie? En aktie er en andel i et selskab. Køber du en aktie i f.eks. Bavarian, så ejer du en del af selskabet.

Men hvad er en investeringsforening? En investeringsforening investerer f.eks. i aktier (høj risiko) eller obligationer (lav risiko). Jeg plejer at forklare på det som en æske med chokolade – hvor hvert stykke chokolade er en aktie. Når du køber en del i en investeringsforening, køber du en lille del af alle aktier som investeringsforeningen har i sin portefølje

opsparing

Sådan får du penge at investere for – sparetips

Når man skal have penge at investere for, handler det om, at sætter nogle til side. Det er lettest for en selv, hvis man hver måned sætter penge til side (i starten af måneden overfører nogle til en anden konto).

  • Spare op til dig selv først.
    Det betyder at når lønnen kommer, så overføre jeg det hele til min opsparing. Dette kan jeg udelukkende da jeg bor så billigt, at jeg kan leve af min SU. Ellers kan man blot overføre en procentdel (f.eks. 70 %). Derudover overfører jeg 10 % af min løn, eller mere til min konto på Nordnet. Dermed har jeg altid pengene der og kan så investere når jeg har det beløb, som jeg ønsker at investere for.
  • Sid ikke fast i automatiske overførsler! 
    Man glemmer let disse udgifter. Det er udgifter til Netflix, Spotify, fitness, o.l. Disse forretninger kører rigtig godt, da de tilbyder abonnementer, så man ikke aktivt behøver at betale regningen. Dermed opdager man faktisk ikke pengene forsvinder – hvis man ikke er inde og kigge på sit kontoudtog. Mit råd er, at tænke over dette. Er det nødvendigt, at have så mange streamingtjeneste? Måske man kan få studierabat, eller dele med venner eller familie. Dermed beholder du dit abonnement, men skærer ned på omkostningerne.
  • Struktureret budget
    Budget er så vigtigt. Har du styr på dit budget ved du også hvor meget du kan spare op hver måned. Hvad end det er til mål-opsparing eller investeringer. Mange tror det er ret tørt, at sidde med sit budget, men det er det faktisk ikke. Man får styr på sine ting og et fantastisk overblik.
  • Få styr på udgifterne
    Her tænker jeg på alt fra de små til de store udgifter. Alt fra take-away kaffe til forsikring, el, renter, tv- og internetpakke, osv. Hvad betaler du, og hvad får du? Kan du samle forsikringer et sted? Får du måske tilbud via dit job eller studie?  Har du gæld, især dem høj rente – kan du samle dem på nogen måde? Har du en strategi for at afdrage på disse så hurtigt som muligt for at få lavere månedsomkostninger?
  • Tydelige opsparingsmål
    Dette er ret vigtigt. Hjernen har nemmere ved at sætte penge i forskellige pre-definerede kasser. Penge er ikke kun økonomi, det er også følelser. Dette betyder, at man ikke altid håndterer penge rationelt. Derfor er det godt at kende sin hjerne lidt, og hjælpe den. Lønningen er f.eks. en kasse, som bruges for at betale regninger, imens de penge man får i fødselsgave eller tilbage fra skat er følelsesmæssigt noget helt andet. Så find opsparings-mål som gør dig motiveret og som betyder noget for dig. Hvad motiverer dig og din hjerne?

MAD

  • Cykel til arbejde/skole om muligt
  • Tag kaffe i termokande med (student eller hvis det ikke er gratis på arbejde)
  • Handle ind ugevis, lav store ‘batcher’ med mad, lav madbudget (handle stort ind og gør det i billigere butikker. Kvaliteten er ikke værre fordi det er et andet mærke, men der er mange penge at hente)
  • Planlæg madplan hver uge og undgå madspild (Spis rester, og frys det evt. ned. På den måde bruger du al maden og slipper for at skulle smide det ud – hvilket svarer til at smide penge i skraldespanden.)
  • Handle aldrig ind når du er sulten (Da dette øger risiko for impuls-køb)

BUDGET & INVESTERING

  • Betale ikke for meget i ÅOP for dine investeringsforeninger. Se over kurtage, eventuelt     depotgebyr og skift bank om du ikke er tilfreds! 
  • Afdrag på lån for at få lavere rente-omkostninger.
  • Se over dine lån. Skal du skifte bank og få bedre rente? Husk at forhandle! (Det lyder måske farligt, men det er det ikke. Det er banken der vinder, hvis du ikke forhandler).
  • Betale regninger i tide så du ikke får unødvendige rykkergebyrer.
  • Har du en buffer du er tryg ved, – starte dit regelmæssige månedsopspar. 

ØVRIGT

  • Sammenlign mobil abonnement (Er det virkelig nødvendigt at have alle de ekstra ting i pakken, og er der evt. en anden udbyder som er billigere.)
  • Husk at slukke lyset i de værelser hvor du ikke befinder dig
  • Er du student?  – prøv at finde eventuelle rabatter
  • Planlæg din garderobe. Gå ikke på spontan shopping ture, men tænk igennem hvad du har brug for.
  • Køb/sælg second hand
  • Låne bøger/læs aviser på bibliotek (Køb brugte studiebøger)
  • Kig altid efter et bedre pris (tjek prisen på det du ønsker hjemme fra. Ofte kan du få varen forhandlet ned på det du har set den til et andet sted. Derudover har det aldrig skadet at prutte om prisen. Det er måske grænseoverskridende i starten, men det er så rart nå det lykkes.

REJSE

  • Skal du ud og rejse – book på mærkelige tider, så får du det bedste pris
  • Rejseforsikring – kig igennem hvad som indgår i den forsikring du allerede har til dit hjem/VISA kort f.eks., så du er sikker på at du ikke betaler dobbelt.

Hvor mange penge bliver to take away kaffe om ugen?

Vi siger, at en take away kaffe koster 30 kroner. Hvis du afstår fra at købe to af disse hver uge, så sparer du 60 kroner om ugen, og 240 kroner i måneden. Det er 2.880 kroner om året. Hvis disse 240 kroner i stedet investeres i en almindelig investeringsforening, f.eks. en billig og bred indeksforening har du om 20 år 120.000 kroner.

Tænk så hvad det kan blive til hvis du laver madpakker, cykler mere og tager en “café date” hjemme.

Dette smukke regnestykke er lavet af MoneyPenny og beskriver det hele så godt <3