Indlæg

Budget

Sådan lægger du et budget

Det lyder for de fleste både tørt og kedeligt, når man nævner “budget”. Dog giver et budget dig overblik over dine penge. Dermed kan du undgå negative økonomiske overraskelser og se, om du har mere luft i økonomien, end du regnede med.

Hvis du vil gøre det lidt hyggeligere og få en bedre oplevelse ud af det, så sæt dig et sted som du holder af. Lav en kop kaffe, og tænk generelt positivt tanker om det du nu skal til. Få det bedste ud af det, så bliver det meget sjovere, og du vil have en god følelse i maven bagefter.

Hvorfor skal jeg lægge det?

Jeg siger ikke, at du skal, men jeg mener bestemt at det er en fordel, at have styr på sine indtægter og udgifter. Og når jeg har sagt det, så kommer jeg ikke uden om også at sige budget. For det gør det altså bare noget nemmere og mere overskuelig.

Penge kan nemlig være svære at holde styr på og hvis du ikke har styr på dine udgifter eller glemmer at spare op, kan uforudsete regninger eller pludselige store udgifter risikere at slå din økonomi på helt skæv kurs. Dette ønsker du helt sikker ikkke – dermed kan et budget give dig ro i maven og et økonomisk overblik.

Hvordan lægger jeg det så?

Først må vi hellere lige få styr på hvad et budget egentlig er. Et budget er en oversigt over dine indtægter og udgifter.

Start budgettet i den måned du er i, og tænk mindst 1 år frem. Grunden til, at du bør tænke så langt frem er, så du medtager de udgifter, som du kun skal betale kvartalsvis eller 1 gang om året.

Det kommer forhåbentligt ikke bag på dig, at dine udgifter og indtægter varierer i løbet af året. For eksempel kan der være udsving når du får (hvis du får) feriepenge, eller når du skal købe julegaver. Det er rigtig vigtigt, at du regner dette med i dit budget, så du ikke bliver overrasket når situationen opstår.

Hvad får du ind på din konto?

Indtægter er helt basalt de penge, der går ind på din konto hver måned. Det kan være løn, boligsikring, SU og børnepenge. Det kan også være beløb som kun opstår en gang om året, så som feriepenge eller restskat. Derfor bør du starte med, at danne dig et overblik over hvor meget, der går ind på din konto – og hvornår.

Når du ser nærmere på det beløb der går ind på din konto, eller som du ved du tjener, så er det væsentligt, at du trækker skatten fra. Du skal altså kun rene med det beløb du rent faktisk får ind på kontoen. Hvis du har en indtægt der varierer fra måned til måned, så kan du regne ud, hvor meget du i gennemsnit tjener om måneden og benytte det tal.

Hvor meget betaler du?

Når du kigger på hvad du betaler, kan du med fordel kigge på dien faste udgifter. De fasteudgifter er de vigtigste poster i dit budget. Dette kan for ekspemel være husleje, forsikring, transport, mobil, osv.

De faste udgifter kan variere fra måned til måned. Årsagen til dette er, at du betaler dine udgifter på forskellig vis. Nogle udgifter betaler du på månedsbasis, nogle pt. kvartal og nogle betaler du måske kun én gang om året.

Når du kigger på udgifter er det også vigtigt, at du medregner de variable udgifter. Dette kan for eksempel være tøj, sko, mad eller medicin. Beløbet på disse kan varierer meget, derfor kan du eventuelt kigge tilbage på din netbank og se hvad du har brugt de seneste måneder. Dermed kan du binde et gennemsnit, som du kan budgettere med – du kan jo altid rette til, hvis du finder ud af, at det er helt ved siden af.

Jeg håber, at dette kan hjælpe dig til at få et bedre overblik over din økonomi – og måske kommer du til at kunne lide det 🙂

privatøkonomi

Hvornår er man god til privatøkonomi?

For noget tid siden snakkede jeg med en om det med privatøkonomi. Og så sagde hun til mig: “Ja, Signe du er jo bare sådan en der har total styr på økonomien”. Og så blev jeg lidt overrasket, for sådan ser jeg det egentlig ikke selv.

Nu skal det ikke blive sådan noget med falsk beskedenhed, hvor jeg siger, at jeg er dårlig og så kan I andre komme og sige “Neeeej, du er altså virkelig dygtig, Signe”. For det er ikke det, som jeg vil frem til. Det handler mere om noget indeni mig. For det billede som hun havde af mig, stemte tydeligvis ikke overens med mit eget økonomiske selvbillede.

Bevares, jeg synes da det går ganske udemærket. Jeg har et budget, billige forsikringer, betaler til tiden, har hverken forbrugslån, billån eller kviklån. Jeg træffer nogle gode valg i hverdagen, spiser ofte rester og prøver generelt ikke at leve over evne. Jeg retter min forskudsopgørelse, betaler mine regninger til tiden, investerer i aktier og prøver generelt at følge med i det med penge. Og nu tænker du garanteret: Jamen, er det ikke en der er god til privatøkonomi?

Jo, det kunne man jo godt argumentere for. Men så er der også de gange, hvor jeg køber pizza i stedet for at spise havregryn. Køber en bluse “bare fordi den er pæn” eller lukker øjnene for netbank i et par dage, hvor det så lige stikker af.

Så hvornår er man egentlig god til privatøkonomi?

Det er man, når man tager ansvar for den. Så kan det godt være, at man falder i en gang imellem eller bruger sine penge på noget mindre fornuftigt. Men jeg synes personligt ikke, at en sund og god privatøkonomi handler om, hvordan man kan spare allermest eller bruge færrest penge. Det handler om at være god til at bruge pengene smart. Og man kan stadig være god til privatøkonomi, selvom man falder i engang imellem. For det gør vi alle, og der skal være plads til noget andet end havregryn, og nogle gange skla der bare en ny bluse til.

Jeg er ikke altid toptjekket, men det er jo lige meget. Det der gør en god til privatøkonomi er jo, at man tør prøve. At kaste sig ud i det. Og nogle dage vælge den fornuftige vej. Måske bliver det ikke alle dage, men vi skal altså være bedre til at klappe os selv på skulderen når vi træffer de rigtige valg.

Jeg er i hvert fald selv lidt for god til hele tiden at fokusere på, hvor jeg falder i eller hvor jeg kunne gøre det bedre. Og så ender det jo med sådan et dårligt økonomisk selvbillede, hvor jeg synes jeg er ret dårlig til økonomi. Det er jo dumt, for hvis vi kun dunker os selv i hovedet, så bliver der jo ikke plads til at fejre sejrene – når det går godt. Ja, du købte en pizza, men kan du huske de tre dage, hvor du faktisk spiste rester? Så fedt (og så bekæmper du madspild når du har muligheden)!

Jeg vil i hvert fald øve mig lidt mere på at få sagt til mig selv, at jeg er god til økonomi. Har I gjort noget for nylig med jeres økonomi som I synes var sejt?

Kom i gang med investering

Hvordan kommer man i gang med at investere?

Her er mine råd til dig som gerne vil begynde at investere, men ikke ved hvordan. De første skridt handler om at man skal tage kontrol over hele sin privatøkonomi, før man begynder at investere. Da dette er alt afgørende. Jeg mener ikke, at man skal investere for lånte penge. Man skal have et budget, man kan holde, og en ‘buffer’, man er tilfreds med  – og ikke mindst tryg ved.

Alle har været der, hvor de ikke vidste noget om hvad de skulle gøre, eller hvordan – så hold ud, det skal nok gå!

  1. Se på dit budget. Hvad kommer der ind på kontoen hver måned, og hvad er dine omkostninger til husleje, mad, forsikringer, osv. Når du har styr på dette, ved du også hvor meget du kan spare op og hvor meget du kan investere hver måned.
  2. Definere din buffer. Dette er meget vigtigt. En buffer  penge, som er på en bankkonto. Disse penge er til, hvis det skulle ske noget uforudset, som hvis bilen går i stykker, eller du får en dyr tandlægeregning. Du må aldrig sætte dig selv i en situation, hvor du bliver nødt til at sælge aktier, for at kunne klare den økonomisk. .
  3. Hvilken tidshorisont har du? Invester ikke penge som du snart skal bruge. Har du kortsigtede opsparingsmål, som f.eks. indskud eller udbetaling til bolig eller rejse. Så mener jeg ikke disse penge skal på markedet. Igen; du bør ikke være nødt til at sælge aktier. Der er ingen der ved om børsen ser rød, lige når du står og skal bruge pengene.
  4. Hvilken risikoprofil har du? Dette er ligeså meget vigtigt og er meget individuelt. Hvor meget kan du tåle at se dine investeringer gå ned? Risiko er også koblet til afkast. Når du sparer op på din bankkonto, har du en meget lav risiko – men også et meget lavt afkast. Som det hele ser ud i dag er det faktisk en virkelig dårlig ide med en bankkonto, for uden renter spiser inflationen faktisk lidt af dine penge hvert år. På Nordnet kan du nemt teste din risikoprofil, hvilket jeg vil opfordre dig at gøre.
  5. Spar op regelmæssigt. Gør du dette, så køber du både når det går godt, og når det ikke går så godt. Du får en jævn indkøbspris, og du lægger også hele tiden flere penge ind samtidig med at dine investeringer vokser. At regelmæssigt spare op/investere kaldes også med en fint ord for “Dollar Cost Averaging“. Det er et koncept, som heldigvis er meget nemmere end det lyder til.

Hvad skal man købe – Aktier eller investeringsforeninger?

Når du er tryg ved dit budget, din buffer og din risikoprofil, er det tid at begynde at investere.

Her er mit største tip at bare kaste dig ud i det! Om det er en aktie eller en investeringsforening betyder ikke så meget, selvom jeg synes investeringsforeninger er en god start for en begynder. Årsagen til dette er, at disse automatisk giver en god fordeling i forskellige aktier, og du behøver ikke passe dem så meget, når du har købt og fordelt din risiko (mere om fordeling i det næste afsnit). Når du køber og sælger aktier eller investeringsforeninger betaler du en afgift, som kaldes kurtage. Husk at kurtagen er på måske 29 kr. (denne kan fås lavere, hvis man for eksempel er medlem af Dansk Aktionærforening) eller mere, kan blive en stor del af dit købspris, hvis du prøver at købe en aktie for 1 krone.

Men hvad er en aktie? En aktie er en andel i et selskab. Køber du en aktie i f.eks. Bavarian, så ejer du en del af selskabet.

Men hvad er en investeringsforening? En investeringsforening investerer f.eks. i aktier (høj risiko) eller obligationer (lav risiko). Jeg plejer at forklare på det som en æske med chokolade – hvor hvert stykke chokolade er en aktie. Når du køber en del i en investeringsforening, køber du en lille del af alle aktier som investeringsforeningen har i sin portefølje

opsparing

Sådan får du penge at investere for – sparetips

Når man skal have penge at investere for, handler det om, at sætter nogle til side. Det er lettest for en selv, hvis man hver måned sætter penge til side (i starten af måneden overfører nogle til en anden konto).

  • Spare op til dig selv først.
    Det betyder at når lønnen kommer, så overføre jeg det hele til min opsparing. Dette kan jeg udelukkende da jeg bor så billigt, at jeg kan leve af min SU. Ellers kan man blot overføre en procentdel (f.eks. 70 %). Derudover overfører jeg 10 % af min løn, eller mere til min konto på Nordnet. Dermed har jeg altid pengene der og kan så investere når jeg har det beløb, som jeg ønsker at investere for.
  • Sid ikke fast i automatiske overførsler! 
    Man glemmer let disse udgifter. Det er udgifter til Netflix, Spotify, fitness, o.l. Disse forretninger kører rigtig godt, da de tilbyder abonnementer, så man ikke aktivt behøver at betale regningen. Dermed opdager man faktisk ikke pengene forsvinder – hvis man ikke er inde og kigge på sit kontoudtog. Mit råd er, at tænke over dette. Er det nødvendigt, at have så mange streamingtjeneste? Måske man kan få studierabat, eller dele med venner eller familie. Dermed beholder du dit abonnement, men skærer ned på omkostningerne.
  • Struktureret budget
    Budget er så vigtigt. Har du styr på dit budget ved du også hvor meget du kan spare op hver måned. Hvad end det er til mål-opsparing eller investeringer. Mange tror det er ret tørt, at sidde med sit budget, men det er det faktisk ikke. Man får styr på sine ting og et fantastisk overblik.
  • Få styr på udgifterne
    Her tænker jeg på alt fra de små til de store udgifter. Alt fra take-away kaffe til forsikring, el, renter, tv- og internetpakke, osv. Hvad betaler du, og hvad får du? Kan du samle forsikringer et sted? Får du måske tilbud via dit job eller studie?  Har du gæld, især dem høj rente – kan du samle dem på nogen måde? Har du en strategi for at afdrage på disse så hurtigt som muligt for at få lavere månedsomkostninger?
  • Tydelige opsparingsmål
    Dette er ret vigtigt. Hjernen har nemmere ved at sætte penge i forskellige pre-definerede kasser. Penge er ikke kun økonomi, det er også følelser. Dette betyder, at man ikke altid håndterer penge rationelt. Derfor er det godt at kende sin hjerne lidt, og hjælpe den. Lønningen er f.eks. en kasse, som bruges for at betale regninger, imens de penge man får i fødselsgave eller tilbage fra skat er følelsesmæssigt noget helt andet. Så find opsparings-mål som gør dig motiveret og som betyder noget for dig. Hvad motiverer dig og din hjerne?

MAD

  • Cykel til arbejde/skole om muligt
  • Tag kaffe i termokande med (student eller hvis det ikke er gratis på arbejde)
  • Handle ind ugevis, lav store ‘batcher’ med mad, lav madbudget (handle stort ind og gør det i billigere butikker. Kvaliteten er ikke værre fordi det er et andet mærke, men der er mange penge at hente)
  • Planlæg madplan hver uge og undgå madspild (Spis rester, og frys det evt. ned. På den måde bruger du al maden og slipper for at skulle smide det ud – hvilket svarer til at smide penge i skraldespanden.)
  • Handle aldrig ind når du er sulten (Da dette øger risiko for impuls-køb)

BUDGET & INVESTERING

  • Betale ikke for meget i ÅOP for dine investeringsforeninger. Se over kurtage, eventuelt     depotgebyr og skift bank om du ikke er tilfreds! 
  • Afdrag på lån for at få lavere rente-omkostninger.
  • Se over dine lån. Skal du skifte bank og få bedre rente? Husk at forhandle! (Det lyder måske farligt, men det er det ikke. Det er banken der vinder, hvis du ikke forhandler).
  • Betale regninger i tide så du ikke får unødvendige rykkergebyrer.
  • Har du en buffer du er tryg ved, – starte dit regelmæssige månedsopspar. 

ØVRIGT

  • Sammenlign mobil abonnement (Er det virkelig nødvendigt at have alle de ekstra ting i pakken, og er der evt. en anden udbyder som er billigere.)
  • Husk at slukke lyset i de værelser hvor du ikke befinder dig
  • Er du student?  – prøv at finde eventuelle rabatter
  • Planlæg din garderobe. Gå ikke på spontan shopping ture, men tænk igennem hvad du har brug for.
  • Køb/sælg second hand
  • Låne bøger/læs aviser på bibliotek (Køb brugte studiebøger)
  • Kig altid efter et bedre pris (tjek prisen på det du ønsker hjemme fra. Ofte kan du få varen forhandlet ned på det du har set den til et andet sted. Derudover har det aldrig skadet at prutte om prisen. Det er måske grænseoverskridende i starten, men det er så rart nå det lykkes.

REJSE

  • Skal du ud og rejse – book på mærkelige tider, så får du det bedste pris
  • Rejseforsikring – kig igennem hvad som indgår i den forsikring du allerede har til dit hjem/VISA kort f.eks., så du er sikker på at du ikke betaler dobbelt.

Hvor mange penge bliver to take away kaffe om ugen?

Vi siger, at en take away kaffe koster 30 kroner. Hvis du afstår fra at købe to af disse hver uge, så sparer du 60 kroner om ugen, og 240 kroner i måneden. Det er 2.880 kroner om året. Hvis disse 240 kroner i stedet investeres i en almindelig investeringsforening, f.eks. en billig og bred indeksforening har du om 20 år 120.000 kroner.

Tænk så hvad det kan blive til hvis du laver madpakker, cykler mere og tager en “café date” hjemme.

Dette smukke regnestykke er lavet af MoneyPenny og beskriver det hele så godt <3