Her er mine råd til dig som gerne vil begynde at investere, men ikke ved hvordan. De første skridt handler om at man skal tage kontrol over hele sin privatøkonomi, før man begynder at investere. Da dette er alt afgørende. Jeg mener ikke, at man skal investere for lånte penge. Man skal have et budget, man kan holde, og en ‘buffer’, man er tilfreds med  – og ikke mindst tryg ved.

Alle har været der, hvor de ikke vidste noget om hvad de skulle gøre, eller hvordan – så hold ud, det skal nok gå!

1. Se på dit budget. Hvad kommer der ind på kontoen hver måned, og hvad er dine omkostninger til husleje, mad, forsikringer, osv. Når du har styr på dette, ved du også hvor meget du kan spare op og hvor meget du kan investere hver måned.
2. Definere din buffer. Dette er meget vigtigt. En buffer  penge, som er på en bankkonto. Disse penge er til, hvis det skulle ske noget uforudset, som hvis bilen går i stykker, eller du får en dyr tandlægeregning. Du må aldrig sætte dig selv i en situation, hvor du bliver nødt til at sælge aktier, for at kunne klare den økonomisk. .
3. Hvilken tidshorisont har du? Invester ikke penge som du snart skal bruge. Har du kortsigtede opsparingsmål, som f.eks. indskud eller udbetaling til bolig eller rejse. Så mener jeg ikke disse penge skal på markedet. Igen; du bør ikke være nødt til at sælge aktier. Der er ingen der ved om børsen ser rød, lige når du står og skal bruge pengene.
4. Hvilken risikoprofil har du? Dette er ligeså meget vigtigt og er meget individuelt. Hvor meget kan du tåle at se dine investeringer gå ned? Risiko er også koblet til afkast. Når du sparer op på din bankkonto, har du en meget lav risiko – men også et meget lavt afkast. Som det hele ser ud i dag er det faktisk en virkelig dårlig ide med en bankkonto, for uden renter spiser inflationen faktisk lidt af dine penge hvert år. På Nordnet kan du nemt teste din risikoprofil, hvilket jeg vil opfordre dig at gøre.
5. Spar op regelmæssigt. Gør du dette, så køber du både når det går godt, og når det ikke går så godt. Du får en jævn indkøbspris, og du lægger også hele tiden flere penge ind samtidig med at dine investeringer vokser. At regelmæssigt spare op/investere kaldes også med en fint ord for “Dollar Cost Averaging“. Det er et koncept, som heldigvis er meget nemmere end det lyder til.

Hvad skal man købe – Aktier eller investeringsforeninger?

Når du er tryg ved dit budget, din buffer og din risikoprofil, er det tid at begynde at investere.

Her er mit største tip at bare kaste dig ud i det! Om det er en aktie eller en investeringsforening betyder ikke så meget, selvom jeg synes investeringsforeninger er en god start for en begynder. Årsagen til dette er, at disse automatisk giver en god fordeling i forskellige aktier, og du behøver ikke passe dem så meget, når du har købt og fordelt din risiko (mere om fordeling i det næste afsnit). Når du køber og sælger aktier eller investeringsforeninger betaler du en afgift, som kaldes kurtage. Husk at kurtagen er på måske 29 kr. (denne kan fås lavere, hvis man for eksempel er medlem af Dansk Aktionærforening) eller mere, kan blive en stor del af dit købspris, hvis du prøver at købe en aktie for 1 krone.

Men hvad er en aktie? En aktie er en andel i et selskab. Køber du en aktie i f.eks. Bavarian, så ejer du en del af selskabet.

Men hvad er en investeringsforening? En investeringsforening investerer f.eks. i aktier (høj risiko) eller obligationer (lav risiko). Jeg plejer at forklare på det som en æske med chokolade – hvor hvert stykke chokolade er en aktie. Når du køber en del i en investeringsforening, køber du en lille del af alle aktier som investeringsforeningen har i sin portefølje