Indlæg

“Banken sagde mindst 50.000 kr., så jeg gav op.”

/0 Kommentarer/i /af

Jeg er den seneste tid flere gange blevet mødt af investerings interesserede mennesker. Dette er folk, som nu har taget sig mod til at de vil investere, og har kontaktet banken. Dog har velkomsten ikke været som forventet, hvilket er årsagen til at jeg nu kommer med mine kommentarer til den.

Banken siger minimum 50.000 kr., kan det passe?

Flere der har kontaktet mig er blevet mødt af, at de i banken har fået af vide, at de skal investere for minimum 50.000 kr. før end at det kan betale sig at investere. Dette med en overbevisning i stemmen, som skræmmer folk helt væk, og gør at de ikke undersøger andre muligheder. For på trods af, at danskerne ikke har megen tiltro til bankrådgiverne, så tror de på dette.

Dette passer dog ikke, da der findes så mange andre muligheder. Bankerne kunne her, ret ofte, henvise til deres egen robo-advisor, o.l.. Dette er såsom Danske Banks June, Jyske Banks Jyske Munnypot, osv. Derudover kan du også vælge at skære ned på gebyrerne og selv stå for dine investeringer. Dette kan du gøre ved De Giro, Saxo, eller Nordnet.

Der er altså masser af andre muligheder, for du slipper uden om banken og et krav på 50.000 kr.

Pres banken

Hvis du nu ikke ønsker at stå for dine investering selv, så pres banken. Nævn, at hvis de mener du skal have 50.000 eller 10.000 kr,, men dette ikke passer dig, så vil du blot selv stå for dine investering. Banken er en virksomhed, og de tjener penge på at de produkter du har ved dem. Derfor kan det nogen gange betale sig at vise overskud og udfordre dem.

Hvis ikke dette lykkes, så vend dem ryggen i forhold til investering. Når du først er kommet i gang, og har styr på det, så vil de fortryde.

Min første investering – beløbet

Jeg har tidligere skrevet om mulighederne og dette startbeløb – det kan du læse her.

Min første investering var på 1.500 kr. et beløb som for mange uden for branchen virker overkommeligt, men som folk i branchen mener er et alt for småt beløb og at det slet ikke kan betale sig at foretage en sådanne investering.

Jeg er super glad og tilfreds over min første investering, for hvis jeg ikke havde valgt et lavt beløb, så var jeg nok aldrig kommet i gang – og det ser jeg som værende meget værre end at investere 1.500 kr.

opsparing

Sådan får du penge at investere for – sparetips

/0 Kommentarer/i /af

Når man skal have penge at investere for, handler det om, at sætter nogle til side. Det er lettest for en selv, hvis man hver måned sætter penge til side (i starten af måneden overfører nogle til en anden konto).

  • Spare op til dig selv først.
    Det betyder at når lønnen kommer, så overføre jeg det hele til min opsparing. Dette kan jeg udelukkende da jeg bor så billigt, at jeg kan leve af min SU. Ellers kan man blot overføre en procentdel (f.eks. 70 %). Derudover overfører jeg 10 % af min løn, eller mere til min konto på Nordnet. Dermed har jeg altid pengene der og kan så investere når jeg har det beløb, som jeg ønsker at investere for.
  • Sid ikke fast i automatiske overførsler! 
    Man glemmer let disse udgifter. Det er udgifter til Netflix, Spotify, fitness, o.l. Disse forretninger kører rigtig godt, da de tilbyder abonnementer, så man ikke aktivt behøver at betale regningen. Dermed opdager man faktisk ikke pengene forsvinder – hvis man ikke er inde og kigge på sit kontoudtog. Mit råd er, at tænke over dette. Er det nødvendigt, at have så mange streamingtjeneste? Måske man kan få studierabat, eller dele med venner eller familie. Dermed beholder du dit abonnement, men skærer ned på omkostningerne.
  • Struktureret budget
    Budget er så vigtigt. Har du styr på dit budget ved du også hvor meget du kan spare op hver måned. Hvad end det er til mål-opsparing eller investeringer. Mange tror det er ret tørt, at sidde med sit budget, men det er det faktisk ikke. Man får styr på sine ting og et fantastisk overblik.
  • Få styr på udgifterne
    Her tænker jeg på alt fra de små til de store udgifter. Alt fra take-away kaffe til forsikring, el, renter, tv- og internetpakke, osv. Hvad betaler du, og hvad får du? Kan du samle forsikringer et sted? Får du måske tilbud via dit job eller studie?  Har du gæld, især dem høj rente – kan du samle dem på nogen måde? Har du en strategi for at afdrage på disse så hurtigt som muligt for at få lavere månedsomkostninger?
  • Tydelige opsparingsmål
    Dette er ret vigtigt. Hjernen har nemmere ved at sætte penge i forskellige pre-definerede kasser. Penge er ikke kun økonomi, det er også følelser. Dette betyder, at man ikke altid håndterer penge rationelt. Derfor er det godt at kende sin hjerne lidt, og hjælpe den. Lønningen er f.eks. en kasse, som bruges for at betale regninger, imens de penge man får i fødselsgave eller tilbage fra skat er følelsesmæssigt noget helt andet. Så find opsparings-mål som gør dig motiveret og som betyder noget for dig. Hvad motiverer dig og din hjerne?

MAD

  • Cykel til arbejde/skole om muligt
  • Tag kaffe i termokande med (student eller hvis det ikke er gratis på arbejde)
  • Handle ind ugevis, lav store ‘batcher’ med mad, lav madbudget (handle stort ind og gør det i billigere butikker. Kvaliteten er ikke værre fordi det er et andet mærke, men der er mange penge at hente)
  • Planlæg madplan hver uge og undgå madspild (Spis rester, og frys det evt. ned. På den måde bruger du al maden og slipper for at skulle smide det ud – hvilket svarer til at smide penge i skraldespanden.)
  • Handle aldrig ind når du er sulten (Da dette øger risiko for impuls-køb)

BUDGET & INVESTERING

  • Betale ikke for meget i ÅOP for dine investeringsforeninger. Se over kurtage, eventuelt     depotgebyr og skift bank om du ikke er tilfreds! 
  • Afdrag på lån for at få lavere rente-omkostninger.
  • Se over dine lån. Skal du skifte bank og få bedre rente? Husk at forhandle! (Det lyder måske farligt, men det er det ikke. Det er banken der vinder, hvis du ikke forhandler).
  • Betale regninger i tide så du ikke får unødvendige rykkergebyrer.
  • Har du en buffer du er tryg ved, – starte dit regelmæssige månedsopspar. 

ØVRIGT

  • Sammenlign mobil abonnement (Er det virkelig nødvendigt at have alle de ekstra ting i pakken, og er der evt. en anden udbyder som er billigere.)
  • Husk at slukke lyset i de værelser hvor du ikke befinder dig
  • Er du student?  – prøv at finde eventuelle rabatter
  • Planlæg din garderobe. Gå ikke på spontan shopping ture, men tænk igennem hvad du har brug for.
  • Køb/sælg second hand
  • Låne bøger/læs aviser på bibliotek (Køb brugte studiebøger)
  • Kig altid efter et bedre pris (tjek prisen på det du ønsker hjemme fra. Ofte kan du få varen forhandlet ned på det du har set den til et andet sted. Derudover har det aldrig skadet at prutte om prisen. Det er måske grænseoverskridende i starten, men det er så rart nå det lykkes.

REJSE

  • Skal du ud og rejse – book på mærkelige tider, så får du det bedste pris
  • Rejseforsikring – kig igennem hvad som indgår i den forsikring du allerede har til dit hjem/VISA kort f.eks., så du er sikker på at du ikke betaler dobbelt.

Hvor mange penge bliver to take away kaffe om ugen?

Vi siger, at en take away kaffe koster 30 kroner. Hvis du afstår fra at købe to af disse hver uge, så sparer du 60 kroner om ugen, og 240 kroner i måneden. Det er 2.880 kroner om året. Hvis disse 240 kroner i stedet investeres i en almindelig investeringsforening, f.eks. en billig og bred indeksforening har du om 20 år 120.000 kroner.

Tænk så hvad det kan blive til hvis du laver madpakker, cykler mere og tager en “café date” hjemme.

Dette smukke regnestykke er lavet af MoneyPenny og beskriver det hele så godt <3

Hvorfor skal jeg investere?

Hvorfor skal jeg investere?

/0 Kommentarer/i /af

Når man investerer, gør man det i en forventning om, at man ved at investerer pengene frem for at bruge dem, kan opnå en større beholdning på længere sigt. Når man vælger at sætte pengene i banken, låner man penge ud mod betaling i form af rente. Renten er ganske lav og næsten ikke-eksisterende. Fordelen ved dette er dog, at man til hver en tid kan gå ned i banken og hæve pengene igen uden at have lidt et tab. Hvis man er utilfreds med renten, kan man købe obligationer. Disse giver typisk noget mere i rente. Derudover kan man købe aktier. Historisk set har aktier i gennemsnit givet 10 procent mere i afkast om året, altså har de givet en rente på 10 procent om året.

Nu kan man så spørge sig selv, om det er værd, at investere, når forskellen blot ligger på 5-10 procent? Man har altså et valg mellem stensikkert at have 100.000 kroner eller måske, hvis det går godt, at have 110.000 kroner. Når det alligevel bør overvejes, at investere i aktier skyldes det renters-rente effekten. Over en lang periode – for eksempel fra man begynder at investere og indtil man går på pension – vil en forskel på 5-10 procent gøre en markant forskel. Har man 100.000 kroner og sætter dem i banken til en rente på 1,5 procent (hvilket er en urealistisk rente på nuværende tidspunkt) vil de over en periode på 30 år være blevet til 156.000 kroner. Hvis man i stedet vælger at investere de 100.000 kroner i aktier og får 10 procent afkast om året; så vil de samme 100.000 kroner over en 30 årig periode være blevet til 1.745.000 kroner. Det er en forskel der er til at få øje på. Dog skal man være opmærksom på, at dette blot er en simpel beregning, hvor der ikke er taget højde for omkostninger, skat og ikke mindst inflationen.

Forestiller vi os nu, at vi skal betale 30 procent i skat og renter og at inflationen er 2 procent om året, ligesom der er handelsomkostninger på en halv procent om året. Så vil de 100.000 kroner i banken være blevet til 76.000 kroner, alt imens investeringerne vil lande på 365.000 kroner. Du kan altså vælge mellem et tab på 24 procent eller at tjene 265 procent.

Årsagen til, at folk så stadig vælger at sætte penge i banken frem for at investere skyldes risiko.

Så kast dig ud i det, prøv dig frem – hvad er det værste der kan ske?

Investering i diamander

Investering i diamanter

/0 Kommentarer/i /af

Investering i diamanter blusser meget op, når man ser, at aktiemarkedet er usikkert, da folk ofte har lettere ved at tro på det bliver godt, når de har noget mellem hænderne. Derudover skyldes det, at diamanterne bliver færre og færre og dermed beholder deres værdi.

At investere i diamanter er nyt for mange, men der kan være gode penge at hente ved investering og engrosindkøb af diamanter. Opsøg forskellige grossister i Antwerpen (centreret om Pelikaanstrasse). Snak med dem og dan dig i første omgang et indtryk.

Grossisterne er ligeglade med hvem du er, men du får lov at betale for indskrænkethed i emnet, hvis du er ude af stand til at kvalitetsvurdere stenene.

Om priser på diamanter: Hos juveler 3- 4x engrosprisen. Ved gensalg til juveler er prisen mindst 20 % mindre end engrosprisen og her snakker vi om ideelle markedsbetingelser for den, der ved, hvad han gør.

For at investere i diamanter skal du virkelig vide noget om det – og have talent for det.

Tips til en diamantinvestor:

• Lær så meget som muligt om diamanter. Kend de 4 C’er og hvordan man læser et certifikat

• Planlæg hvor meget der skal investeres for, hvor længe, dvs. exit

• Beslut om de skal være en (eller flere) løse diamant eller om den skal sidde i et smykke

• Kontakt en diamanthandler med et godt renommé og få muligheder forelagt og søg mellem mere end 50.000 diamanter via CPHDEX diamant prisberegner

• Eller køb aktier i diamantmine selskaber. Nogle af dem er på London Stock Exchange’s Alternative Investment Market’s liste

Gør som Klodshans og få succes på aktiemarkedet

Gør som Klodshans og få succes på aktiemarkedet

/0 Kommentarer/i /af

H.C. Anderensen skrev engang et eventyr om Klodshans, som samlede en død krage, en gammel træsko og andre tilfældige ting op, men som alligevel fik succes med at få prinsessen. Kan denne strategi med succes benyttes på aktiemarkedet?

Kan man gøre som Klodshans når man investere i aktier? Altså samle tilfældige ting på efterhånden som man passere dem. I stedet for at tro, at man er klogere end alle andre og kan finde de aktier, som vil stige mest i kurs. Og kan man dernæst lade være med at handle aktier frem og tilbage, for man ved jo alligevel ikke hvornår kurserne vil gå henholdsvis op og ned. Dette mener Karsten Engmann Jensen, forfatter af ”Boost din opsparing med aktier” i hvert fald, og jeg vil våge at påstå han har fat i noget.

»Aktier vil set over en periode med 20 år med 95 procents sandsynlighed stige i kurs, og typisk bliver de fordoblet i pris hvert tiende år. Det er derfor en god idé at spare op i aktier. Køber man aktier for 1.000 kroner om måneden, vil man over 20 år have investeret for 240.000 kroner, men formuen vil med meget stor sandsynlighed være vokset til 800.000 kroner,« skriver Karsten Engmann Jensen med henvisning til flere videnskabelige undersøgelser.

Dermed handler det altså om, at være langsigtet, men også om, at sprede sine investeringer. Man skal altså placere alle sine investeringer i forskellige sektorer og brancher. Dette angående spredning er altid en god ide, når man investere, da man ellers risikere, at få et stort tab, hvis der kommer generelle usikkerheder i branchen.

Aktier er også for kvinder!

Aktier er også for kvinder!

/0 Kommentarer/i /af

Alt for mange kvinder tror, at aktier ikke er noget for dem – og dette kommer bag på mig, for hvordan man vide at aktier ikke er noget for en, hvis man ikke har prøvet det? Jeg tror, at mange kvinder holder sig tilbage for at investere, da man oplevere, at ”det er noget mænd gør”. Det er det på nuværende tidspunkt også – to tredjedele af alle aktier er nemlig ejet af mænd.

Det kommer bag på mig, at kvinder holder sig tilbage, da undersøgelser viser, at kvinder har indflydelse på 80 % af alle husstandens køb. Dette skyldes, at kvinden, der er fokuseret på hudholdningsøkonomien, tøjindkøb og andre nære investeringer. Mændene står for de større investeringer, som pensionsordning, køb af bil og bolig. Kvinderne er dygtige til at foretage hverdagskøb, og er ofte ”bossen”, som har stor selvtillid og viden. Denne viden mener jeg skal benyttes på uvante områder!

Når en kvinde kommer ind i f.eks. en skobutik, handles der ofte med følelserne. Men når man ser på investeringer, er kvinder langt mere systematiske, i deres måde at gribe tingene an på, end mænd. Derfor kan det godt undre mig, at der ikke er flere kvinder, som kaster sig ud i det.

Den helt store faktor er nok, at kvinder er mere forsigtige end mænd. Ens køn er med til at sætte mentale grænser og dette gælder i den grad også for investeringer. Og at kvinder generelt tror mindre på sig selv, når det gælder investering, hører endnu ikke fortiden til. Viden er nøglen til større selvtillid – og dermed til en opsparing som vokser mest muligt på lang sigt. Det der skal til for kvinder er arrangementer hvor de kan lærer noget om at komme godt i gang, så de får en opstart, som de kan forhold sig til. Dog er deres prioriteringer endnu ikke på at undersøge, hvor sådanne arrangementer er. Opstarts arrangementer findes blandt andet ved Dansk Aktionærforening. Derudover kan der læses om det i et utal af bøger, på nettet og derudover er der flere podcasts, som kan gøre en klogere – hvad end man er kvinde eller mand.

Det helt store spørgsmål er hvornår det går op for kvinden, at der er dette paradoks mellem hvad de kan og det de gør. Samt hvornår de indser, at der ikke er meget ved at have sin opsparing stående på en konto i banken  – med nul i rente.