Indlæg

IPO overtegning

IPO overtegning – en ny tendens?

IPOer er efterhånden blevet en fast del af ordforrådet selv for helt nye investorer. Jeg selv skrev om dette tidligere, i indlægget omkring min første investering i en IPO, som kan læses her.

En af de største overtegninger i år har været på hele 686 %. Dette var virksomheden BactiQuant, som må sige at have haft en indgang på børsen med stor opbakning. Ved denne børsnotering havde 7.578 investorer tegnet aktier. Dog var det langt fra alle der fik hvad de ønskede, og særligt de små investorer falder fra, når tegningsretterne skal tildeles. Ud af de 7.578 investorer, var det 4.521 der fik tildelt aktier.

Men hvad havde disse investorer tilfælles?

Jo, disse investorer havde alle tegnet for minimum 9.300 kr. Dermed blev flere investorer skuffet. Først og fremmest blev de skuffede over, ikke at have fået de aktier de ønskede, men dernæst blev de skuffede over at misse den stigning som aktien havde på den først dag.

Kan der ses en ny tendens på markedet?

Disse skuffelser over ikke at få det man ønskede har ledt til en ny tendens – som måske er lidt ærgerlig. Flere tegner nemlig aktier for flere penge end de reelt set ønsker. Denne tilbøjelighed til at investere for mere end man oprindeligt ville, har jeg hørt fra flere jeg kender. Alt dette for at få en bid af kagen. Dette kan være med til at presse overtegningen op, og skabe et ikke retvisende billede for interessen.

Hvad er årsagen?

Årsagen til denne stigende opmærksomhed på børsnoteringer, IPO’er, er umulig at fastlægge uden en dybere analyse. Det kan skyldes mere opmærksomhed omkring dem, lettere tilgængelighed, eller flere nye investorer på markedet som er risikovillige nok til at investere i IPO’er.

OBS: gør man dette som investor skal man være yderst opmærksom på sin risikoprofil. Du kan jo være heldig at få tildelt for det fulde beløb, og du ved ikke hvordan aktiemarkedet reagere, når virksomheden går på børsen.

Min første investering i en IPO

Udklip fra tidligere indlæg: Denne første investering gav mig blod på tanden, og siden har jeg sparet min SU op og investeret når det har passet ind. Derudover lærte investeringen mig en masse om hvordan jeg reagere ret psykologisk på aktiemarkedets udsving. En masse ny viden, som jeg er lykkelig for at have den dag i dag, og som gør at jeg ved hvordan jeg reagere. Dette rigtig godt til når det en dag er meget større beløb jeg forhåbentligt handler for.

Når penge vokser og man ser til

At se pengene blive til flere uden reelt set at gøre noget var ekstremt spændende og jeg vidste derfor efter den første investering, at dette kun var begyndelsen. Efter nogen tid, hvor jeg havde investeret lidt, besluttede jeg mig derfor for at undersøge lokale investeringsmuligheder.

Jeg kommer fra Odense og det var derfor oplagt at kigge på robotvirksomhederne. Jeg snakkede med folk i branchen, studerende inden for området og læste en masse om IPOer[1]. Årsagen til at det blev læsning om IPOer var at jeg ikke følte at Teradyne, som ejer Universal Robots og Mobile Industrial Robots, var det jeg ledte efter. Jeg ville have det meget mere lokalt end det amerikanske selskab kunne tilbyde mig.

Da jeg derfor hørte, at ODICO ønskede at gå på børsen så jeg det som en oplagt mulighed. Jeg deltog i investorpræsentationen de havde i Odense for at kunne høre mere om virksomheden samt få besvaret mine spørgsmål. Jeg havde spørgsmål til deres produkt, virksomhed og ikke mindst prisfastsættelsen. De søgte penge til at kunne ansætte flere. Der var altså mulighed for at lokale kræfter kunne komme i arbejde, hvilket var i min store interesse.

Det at være bevidst

Jeg havde flere gange læst at man skulle passe på/være bevidst om sine investeringer i IPOer. Årsagen hertil er, at man ofte har set at aktiekursen stiger i løbet af de første minutter og timer, men at den herefter falder (til tider massivt). Jeg sad med denne viden klar til at tage beslutningen om der skulle være gambling (at sælge på første børsdag) eller en invester (beholder den længere). Da introduktionsdagen kom, sad jeg derfor klar. Kursen steg en hel del og på trods af min beslutning om at beholde aktierne valgte jeg at sælge 2/3. Grunden til at jeg ikke solgte det hele var meget simpel; jeg troede på virksomheden på lang sigt også. Dog var den aktiekurs vi ramte meget højere end jeg havde forestillet mig og det var derfor jeg handlede irrationelt.

På trods af den irrationelle handling var jeg glad for at det var netop det jeg valgte at gøre. At jeg ville have et afkast jeg kunne geninvestere i en anden virksomhed, men fortsat have del i ODICO.

Et godt råd, hvis du vil prøve at investere i en IPO

Hvis du har interesse i at investere i IPOer, så vil jeg opfordre dig til at sætte dig godt ind i virksomheden og ikke mindst denne måde at investere på. Det er mere spekulation til tider end en investering, dog kan det også være en fantastisk investering på sigt. Alle virksomheder er startet som en IPO, da de alle har skulle børsnoteres på et tidspunkt. Dog er det at en virksomhed bliver børsnoteret ikke lig at den klarer sig godt. Der er altid risiko ved at investere, og dette gælder også nyere virksomheder.


[1] En IPO (Initial Public Offering) finder sted, når en virksomhed vælger at blive børsnoteret.