Indlæg

opsparing

Sådan får du penge at investere for – sparetips

/0 Kommentarer/i /af

Når man skal have penge at investere for, handler det om, at sætter nogle til side. Det er lettest for en selv, hvis man hver måned sætter penge til side (i starten af måneden overfører nogle til en anden konto).

  • Spare op til dig selv først.
    Det betyder at når lønnen kommer, så overføre jeg det hele til min opsparing. Dette kan jeg udelukkende da jeg bor så billigt, at jeg kan leve af min SU. Ellers kan man blot overføre en procentdel (f.eks. 70 %). Derudover overfører jeg 10 % af min løn, eller mere til min konto på Nordnet. Dermed har jeg altid pengene der og kan så investere når jeg har det beløb, som jeg ønsker at investere for.
  • Sid ikke fast i automatiske overførsler! 
    Man glemmer let disse udgifter. Det er udgifter til Netflix, Spotify, fitness, o.l. Disse forretninger kører rigtig godt, da de tilbyder abonnementer, så man ikke aktivt behøver at betale regningen. Dermed opdager man faktisk ikke pengene forsvinder – hvis man ikke er inde og kigge på sit kontoudtog. Mit råd er, at tænke over dette. Er det nødvendigt, at have så mange streamingtjeneste? Måske man kan få studierabat, eller dele med venner eller familie. Dermed beholder du dit abonnement, men skærer ned på omkostningerne.
  • Struktureret budget
    Budget er så vigtigt. Har du styr på dit budget ved du også hvor meget du kan spare op hver måned. Hvad end det er til mål-opsparing eller investeringer. Mange tror det er ret tørt, at sidde med sit budget, men det er det faktisk ikke. Man får styr på sine ting og et fantastisk overblik.
  • Få styr på udgifterne
    Her tænker jeg på alt fra de små til de store udgifter. Alt fra take-away kaffe til forsikring, el, renter, tv- og internetpakke, osv. Hvad betaler du, og hvad får du? Kan du samle forsikringer et sted? Får du måske tilbud via dit job eller studie?  Har du gæld, især dem høj rente – kan du samle dem på nogen måde? Har du en strategi for at afdrage på disse så hurtigt som muligt for at få lavere månedsomkostninger?
  • Tydelige opsparingsmål
    Dette er ret vigtigt. Hjernen har nemmere ved at sætte penge i forskellige pre-definerede kasser. Penge er ikke kun økonomi, det er også følelser. Dette betyder, at man ikke altid håndterer penge rationelt. Derfor er det godt at kende sin hjerne lidt, og hjælpe den. Lønningen er f.eks. en kasse, som bruges for at betale regninger, imens de penge man får i fødselsgave eller tilbage fra skat er følelsesmæssigt noget helt andet. Så find opsparings-mål som gør dig motiveret og som betyder noget for dig. Hvad motiverer dig og din hjerne?

MAD

  • Cykel til arbejde/skole om muligt
  • Tag kaffe i termokande med (student eller hvis det ikke er gratis på arbejde)
  • Handle ind ugevis, lav store ‘batcher’ med mad, lav madbudget (handle stort ind og gør det i billigere butikker. Kvaliteten er ikke værre fordi det er et andet mærke, men der er mange penge at hente)
  • Planlæg madplan hver uge og undgå madspild (Spis rester, og frys det evt. ned. På den måde bruger du al maden og slipper for at skulle smide det ud – hvilket svarer til at smide penge i skraldespanden.)
  • Handle aldrig ind når du er sulten (Da dette øger risiko for impuls-køb)

BUDGET & INVESTERING

  • Betale ikke for meget i ÅOP for dine investeringsforeninger. Se over kurtage, eventuelt     depotgebyr og skift bank om du ikke er tilfreds! 
  • Afdrag på lån for at få lavere rente-omkostninger.
  • Se over dine lån. Skal du skifte bank og få bedre rente? Husk at forhandle! (Det lyder måske farligt, men det er det ikke. Det er banken der vinder, hvis du ikke forhandler).
  • Betale regninger i tide så du ikke får unødvendige rykkergebyrer.
  • Har du en buffer du er tryg ved, – starte dit regelmæssige månedsopspar. 

ØVRIGT

  • Sammenlign mobil abonnement (Er det virkelig nødvendigt at have alle de ekstra ting i pakken, og er der evt. en anden udbyder som er billigere.)
  • Husk at slukke lyset i de værelser hvor du ikke befinder dig
  • Er du student?  – prøv at finde eventuelle rabatter
  • Planlæg din garderobe. Gå ikke på spontan shopping ture, men tænk igennem hvad du har brug for.
  • Køb/sælg second hand
  • Låne bøger/læs aviser på bibliotek (Køb brugte studiebøger)
  • Kig altid efter et bedre pris (tjek prisen på det du ønsker hjemme fra. Ofte kan du få varen forhandlet ned på det du har set den til et andet sted. Derudover har det aldrig skadet at prutte om prisen. Det er måske grænseoverskridende i starten, men det er så rart nå det lykkes.

REJSE

  • Skal du ud og rejse – book på mærkelige tider, så får du det bedste pris
  • Rejseforsikring – kig igennem hvad som indgår i den forsikring du allerede har til dit hjem/VISA kort f.eks., så du er sikker på at du ikke betaler dobbelt.

Hvor mange penge bliver to take away kaffe om ugen?

Vi siger, at en take away kaffe koster 30 kroner. Hvis du afstår fra at købe to af disse hver uge, så sparer du 60 kroner om ugen, og 240 kroner i måneden. Det er 2.880 kroner om året. Hvis disse 240 kroner i stedet investeres i en almindelig investeringsforening, f.eks. en billig og bred indeksforening har du om 20 år 120.000 kroner.

Tænk så hvad det kan blive til hvis du laver madpakker, cykler mere og tager en “café date” hjemme.

Dette smukke regnestykke er lavet af MoneyPenny og beskriver det hele så godt <3

Udgifter

Hvad kan man investere i?

/0 Kommentarer/i /af

Bankkonto

Dette er den nemmeste form for “investering”. Grunden til jeg skriver det “investering” er, at mange nok ikke vil kategorisere det således. Vi alle kender bankkontoen, og vi ved efterhånden også, at der ikke er de højerenter herpå – renter som ville være vores afkast, hvis vi definerer det som en investering. Dog er det værd at nævne, at mange banker efterhånden har en ‘opsparingskonto’, hvor du får lidt mere i rente – her skal man bare huske, at være opmærksom på hvor mange penge man egentlig får renter af.

Aktier

Aktier er nok den mest kendte investeringsform. En aktie er helt basalt en ejerandel i en virksomhed. Førhen var aktier noget man have i papirform, sådan er det dog ikke længere – nu er det hele digitalt. Man kan købe aktier i banken eller på diverse handelsplatforme.

Obligationer

En obligation er et lån – eller gældsbrev. Der findes overordnet set tre typer af obligationer, som man kan investere i. Dette er: statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer. Statsobligationer er lån til staten, realkreditobligationer er lån til huskøb og virksomhedsobligationer er lån til virksomheder.

Ved investeringer i obligationer tjener man penge i form af renterne. Sammenlignet med aktier er det dog værd at nævne, at obligationer har en mindre risiko. Med den mindre risiko følger dog også, at de historisk set har givet et noget mindre afkast end aktier.

Ejendom

“Sæt pengene i mursten”, det har jeg hørt ofte – “det er sikkert”… Ejendomsinvestering er helt grundlæggende køb af en bolig for så at sætte i stand og sælge, eller at leje ud. De senere år, er der dog også kommet andre muligheder. Heriblandt Brickshare, hvor man for 10.000 kr. kan komme i gang med at investere i ejendomme.

Ædelsten

Ædelsten er endnu et investeringsaktiv. Her er der eksempelvis tale om diamanter, smaragder og rubiner. Dette kan du læse mere om i mit tidligere indlæg om investering i diamanter, ellers kan jeg opfordre til at kigge på diamantbørsen.

Ædelmetaller

Når vi taler om ædelmetaller er de mest omtalte guld og sølv – guld mest omtalt når det kommer til investering. Guld kan købes på to måder, enten fysisk (som en guldbar), eller som kontraktguld, et bevis hvis værdi er afhængig af prisen på guld.

Crowdlending

Crowdlending er de seneste år steget meget i popularitet. Crowdlending går helt grundlæggende ud på, at man samler en række investorer og sammen investerer i noget. Dette ser man f.eks. ofte når virksomheder søger kapital til opstart. Alt efter hvor etableret virksomheden er svinger risikoen også – det vil selvfølgelig være mere risikofyldt, at investere i en helt ny virksomhed.