Indlæg

hvor mange penge for at investere

Hvor mange penge skal jeg investere?

Puha jeg får dette spørgsmål ofte: “Hvor mange penge skal jeg investere?”, og lad os lige få det på plads. Det er helt op til dig selv, hvor meget ud ønsker at investere! Et godt råd er, at starte med et mindre beløb. Dermed kan du finde ud af, hvordan du reagere, når din aktie falder, og du kan lærer hvordan man helt generelt investerer. Personligt var min første investering på 1.500 kr. (på SU), da jeg syntes det lød farligt, og ikke vidste ALT (jeg kan godt lide, at vide alt, før jeg gør noget). Dog måtte jeg ret hurtigt sande, at det er umuligt at vide alt.

Jamen hvor mange penge skal jeg så investere?

Jeg har ærligtalt ikke svaret, men sætte mig gerne ned og hjælper dig! Det er altid en god ide, at sætte sig ned og kigge på sin samlede formue, da du skal have penge på kontoen, til hvis der sker noget. Dermed er det altså essentielt at have en buffer (en opsparing, som du kan bruge, når du står i en nødsituation og har brug for det). Derudover skal du se på, hvornår du skal bruge dine penge. Hvis du skal bruge dem om ét eller to år, så er det ikke optimalt, at investere (men du skal selvfølgelig være velkommen til at gøre det).

Helt grundlæggende skal du gøre, hvad der føles godt for dig. Det er helt individuelt, hvordan man har det bedst med sine investeringer. Dog skal du hele tiden have i baghovedet, at der er handelsomkostninger.

100 kr. om måneden

De fleste mennesker kan uden større anstrengelser finde 100 kr. i deres månedlige budget. Forestil dig, at du hver måned investerer 100 kr., og at du gør det måned efter måned, år efter år. Så vil pengene efter 20 år været vokset til 33.495 kr. og efter 50 år til 145.224 kr., hvis vi tager udgangspunkt i et gennemsnitligt årligt afkast på 3,2 pct. efter omkostninger og skat, og det er bestemt ikke urealistisk.

Denne form for månedsopsparing findes der flere muligheder for. Bland andet har Nordnet en månedsopsparing, hvor du har flere muligheder, når du skal vælge indholdet til din månedsopsparing. Du kan vælge en løsning med en færdig portefølje, eller du kan selv udvælge de fonde, som du vil investere i. Der er forskel på, hvad du kan investere i – alt efter om det er fra et aktie- eller et pensionsdepot.