I dag deltog jeg i en debat (som tilskuer). En debat om paradigmeskift vs. integration, dog fik jeg en hel masse økonomiskindsigt ud af det.

”Du er sej, det er du virkelig. Du kan godt være stolt af dig selv!”

Dette var hvad en politikker mere eller mindre ironisk fik sagt til mig, da jeg sagde, at det faktisk er muligt at leve af sin SU og stillede spørgsmålet til hvorledes de vil prioriterer, når det kommer til at vores land skal finansieres. Dette skal dog ikke være en politisk snak, men endnu en snak om økonomi.

For ja, jeg har sagt det før, men det er åbenbart nødvendigt igen. Alle kan prioriterer deres penge, og lære at lægge et budget (derfor har jeg besluttet, at jeg laver et Excel dokument, som mine læsere kan downloade til at få styr på deres budget). Alt dette handler dog om at ændre sine tanker og beslutninger. Dette er ikke let, men det kan lade sig gøre.

”Studerende kan tage et job”

Puha, den ramte mig hårdt. En kommentar fra en politikker, som åbenbart ikke helt har lagt mærke til, at et stigende antal unge går ned med stress og depression. Nej, det er ikke så let at tage et studiejob. Dette er der flere grunde til:

1. Der er ikke nok studiejob (læs mit indlæg om dette her)
2. Der er et ekstremt forventningspres på de studerende. De skal studere på fuldtid, klare det til et 12-tal, og så skal de hurtigt igennem systemet. Dette er i hvert fald de forventninger som mange studerende fornemmer fra landets øverste magter.

”Hey, hvordan gør du”

En ung knægt kom efter debatten hen til mig. Flink, høflig og nysgerrig. Han ville gerne høre mere om, hvordan jeg formår at leve af min SU. Her måtte jeg forklare, at jeg prioriterer. Jeg cykler gerne længere, når jeg skal handle, for at kunne spare penge (jeg har et madbudget på 400-500 kr./mdr.). Dernæst sparer jeg også op. Jeg tænker konstant over hvorledes jeg bruger mine penge – men jeg bruger også dumme penge. Jeg bruger tid på at det fungerer bedst muligt for mig.

Denne unge knægt fik jeg motiveret til at gå hjem og kigge nærmere på sit forbrug og hvordan han måske kan ændre nogle ting. Det her er hvor vi skal hen.

Studerende, gør dine ting

For hvordan skal vi egentlig kunne forvente, at de studerende kan leve for deres SU, hvis de ikke har lært at lægge et budget. Og dermed ikke har lært noget om privatøkonomi, budget og skat. Det er altså ikke så let, men er derimod endnu et bevis på (i mine øjne), at vi har brug for, at privatøkonomi bliver en del af undervisningen. Det behøves ikke være hverken forældre ansvar eller et fag, men det skal indlægges i pensum – dermed kan vi lære de kommende generationer at blive selvstændige individer. Individer som ved hvordan de skal håndterer dette, og som ikke skal presses til yderligheder grundet studie + studiejob og et forventningspres.

Hvor kommer pengene fra? Hvordan holder man lejlighed med dem? Kan man bruge flere, end man har? Og i så fald til hvilken pris? 

Alt for mange unge har ikke tilstrækkelig viden om basale økonomiske forhold. Og dette er en yderst skræmmende tendens. Op imod halvdelen af en ungdomsårgang har ingen eller meget lidt forståelse for deres egen økonomi. De kan eksempelvis ikke udpege forskellen på et dyrt og et billigt lån – 4 ud af 10 ved ikke hvad rente er.

Hvordan skal de nogensinde komme ud og kunne klare sig selv økonomisk? Når de helt basale ting ikke er på plads. Dette er en yderst uholdbar situation, som vi allerede ser tegn på i dag.

Generation lukusfælden

Vi uddanner generation luksusfælden, og fodrer tv-tilrettelæggerne med deltagere til et skræmmende tv-program. Et program der sætter fokus på, at der er alt for mange mennesker, som bruger flere penge end de har.

Der er intet overblik over udgifter kontra indtægter, som ellers burde være et helt simpelt regnestykke.

Hvordan kan vi ændre denne tendens?

I mine øjne er den bedste måde hvor på vi kan ændre denne tendens ved at sætte økonomi, penge og skat på skoleskemaet. Allerede i de mindre klasser skal de unge lærer, at rentes rente er essentielt. Samt at hvordan man håndterer sin penge – lad os gøre det simpelt og lærer dem det ud fra deres lommepenge.

Når de komme op i de ældre klasser kan der tages mere fat. De kan lave deres egne budgetter og efterfølgende fremlægge det for deres klassekammerater (omkring 8.-9. klasse). Derudover er det fra 6.-7. klasse, at der skal dykkes ned i begreber og laves opgaver om hvordan de håndterer og prioriterer brugen af deres penge.

Herunder kan du se min kommentar til en debat ved ØresundsDagen 2019. Resten af debatten, “Investorklimaet i Danmark”, kan ses her.

Vi taler om alt sammen og blander os hellere end gerne i hinandens måde at gøre ting på. Men når det kommer til økonomi, så taler vi ikke med hinanden om det. Dette på trods af, at vi netop her kunne lære en masse af hinanden. Hvad end det kommer til budgetlægning, besparelsesmuligheder, investering eller pension.

Hvordan går det med økonomien?

Hvis man spurgte en; “hvordan går det med økonomien?”, så ville de kigge underligt – og du ville højest sandsynligt ikke få et svar. Mange mener, at økonomi er helt privat, og bestemt ikke noget som angår andre. Når det kommer til sociale medier deler vi til gengæld glædeligt alt med hinanden – ja, selv med folk vi ikke kender.

Hvorfor er det lige, at vi blander os i andres ting. Ting hvor vi ikke kan drage den store nytte af hinanden. Men når det kommer til økonomi, som er en af grundstenen til at leve livet, så er vi tavse.

Hvad taler vi så egentlig om?

Her ville det være oplagt blot at notere vejret – for det snakker vi da virkelig om… Men lad os i stedet for se på børn. Selv har jeg ikke børn, men dette er et emne der fylder rigtig meget i medierne og er derfor oplagt.

Ja, for selv børneopdragelse blander folk sig hellere end gerne i, og de har altid noget negativt at sige – imponerende nok! Dette er et punkt, hvor de fleste ikke reagere, men dog lytter. Det er blevet så normalt, at man skal lægge øre til alt, at man slet ikke tænker over det mere. Men hvordan kan det være, at man hellere taler om børneopdragelse? Børn – folks kæreste eje. Fremfor økonomi, hvor der for alle, uanset hvordan ens økonomi ser ud, er plads til forbedringer.

Hvorfor er det, at man vender siden til, når man høre gode råd til ens økonomi – økonomiskfrihed, er noget de fleste et eller andet sted drømmer om (på den ene eller anden måde). Skal vi ikke lægge dette irritations emne til side, og tale om økonomi?

Så lad os spille hinanden bedre

Der er ingen der siger, at du skal fortælle alt; hvor meget du tjener, hvad din partner tjener, og hvad i investerer i. Men måske kunne vi ved at tale lidt mere om noget så basalt spiller hinanden bedre. Spille hinanden bedre, fremfor altid at prøve på at trække andre ned for selv at komme længere op. For det er der vel egentlig ikke nogen grund til? Vi kan vel lige så godt hjælpe andre, og dermed gøre både dem og os selv bedre?