Indlæg

Ligestilling inden for pension?

Hvis du har fulgt med i medierne de senere år, så ved du, at pensionsalderen stiger. Kvinder forlader arbejdsmarkedet* før mænd, selv om de har færre penge på pensionskontoen og en højere levealder, viser analyser.

Hvorfor er der denne forskel?

Denne forskel i pensionerne skyldes flere ting. Det er blandt andet de store forskelle i mænds og kvinders livsforløb, hvor kvinderne fortsat tjener betydeligt mindre end mændene. En af faktorerne er, at det er kvinderne, der tager fri fra jobbet og går på barsel, når der kommer børn i hjemmet.

Sikker DIN fremtid

Er du i tvivl hvorledes du på bedst muligvis får sikret din fremtid og pension? Så har jeg faktisk skrevet om dette tidligere. Her får du blandt andet et forslag til hvordan du selv kan stille dig bedst muligt.

Pension er super relevant uagtet af, om du er 20 år eller 55 år. Derfor kan du lige så godt nu sætte dig ned og kigge på det – det kan ikke være negativt at tjekke sin fremtidige økonomi ud.

Kvinde, tag dig sammen!

Ligestillingssnakken er simpelthen ikke nok, det er nødvendigt, at kvinderne selv tager ansvar og prøver at skabe forandringer. Vi skal væk fra myten om, at kvinder ikke har forstand på økonomi, pension, eller for den sag aktieinvestering.

Dette kommer dog ikke at sig selv. Man er nødt til at ville det, og selv skabe forandringerne frem for at himle op om, at der ikke er ligestilling. Man skal simpelthen selv tage ansvar for kampen, handlingen, og sin økonomi.

*Kvinderne tjekker i gennemsnit ud af arbejdslivet mere end 1 år før mændene

Budget

Sådan lægger du et budget

Det lyder for de fleste både tørt og kedeligt, når man nævner “budget”. Dog giver et budget dig overblik over dine penge. Dermed kan du undgå negative økonomiske overraskelser og se, om du har mere luft i økonomien, end du regnede med.

Hvis du vil gøre det lidt hyggeligere og få en bedre oplevelse ud af det, så sæt dig et sted som du holder af. Lav en kop kaffe, og tænk generelt positivt tanker om det du nu skal til. Få det bedste ud af det, så bliver det meget sjovere, og du vil have en god følelse i maven bagefter.

Hvorfor skal jeg lægge det?

Jeg siger ikke, at du skal, men jeg mener bestemt at det er en fordel, at have styr på sine indtægter og udgifter. Og når jeg har sagt det, så kommer jeg ikke uden om også at sige budget. For det gør det altså bare noget nemmere og mere overskuelig.

Penge kan nemlig være svære at holde styr på og hvis du ikke har styr på dine udgifter eller glemmer at spare op, kan uforudsete regninger eller pludselige store udgifter risikere at slå din økonomi på helt skæv kurs. Dette ønsker du helt sikker ikkke – dermed kan et budget give dig ro i maven og et økonomisk overblik.

Hvordan lægger jeg det så?

Først må vi hellere lige få styr på hvad et budget egentlig er. Et budget er en oversigt over dine indtægter og udgifter.

Start budgettet i den måned du er i, og tænk mindst 1 år frem. Grunden til, at du bør tænke så langt frem er, så du medtager de udgifter, som du kun skal betale kvartalsvis eller 1 gang om året.

Det kommer forhåbentligt ikke bag på dig, at dine udgifter og indtægter varierer i løbet af året. For eksempel kan der være udsving når du får (hvis du får) feriepenge, eller når du skal købe julegaver. Det er rigtig vigtigt, at du regner dette med i dit budget, så du ikke bliver overrasket når situationen opstår.

Hvad får du ind på din konto?

Indtægter er helt basalt de penge, der går ind på din konto hver måned. Det kan være løn, boligsikring, SU og børnepenge. Det kan også være beløb som kun opstår en gang om året, så som feriepenge eller restskat. Derfor bør du starte med, at danne dig et overblik over hvor meget, der går ind på din konto – og hvornår.

Når du ser nærmere på det beløb der går ind på din konto, eller som du ved du tjener, så er det væsentligt, at du trækker skatten fra. Du skal altså kun rene med det beløb du rent faktisk får ind på kontoen. Hvis du har en indtægt der varierer fra måned til måned, så kan du regne ud, hvor meget du i gennemsnit tjener om måneden og benytte det tal.

Hvor meget betaler du?

Når du kigger på hvad du betaler, kan du med fordel kigge på dien faste udgifter. De fasteudgifter er de vigtigste poster i dit budget. Dette kan for ekspemel være husleje, forsikring, transport, mobil, osv.

De faste udgifter kan variere fra måned til måned. Årsagen til dette er, at du betaler dine udgifter på forskellig vis. Nogle udgifter betaler du på månedsbasis, nogle pt. kvartal og nogle betaler du måske kun én gang om året.

Når du kigger på udgifter er det også vigtigt, at du medregner de variable udgifter. Dette kan for eksempel være tøj, sko, mad eller medicin. Beløbet på disse kan varierer meget, derfor kan du eventuelt kigge tilbage på din netbank og se hvad du har brugt de seneste måneder. Dermed kan du binde et gennemsnit, som du kan budgettere med – du kan jo altid rette til, hvis du finder ud af, at det er helt ved siden af.

Jeg håber, at dette kan hjælpe dig til at få et bedre overblik over din økonomi – og måske kommer du til at kunne lide det 🙂

Lær at lægge budget

Debat – en øjenåbner

I dag deltog jeg i en debat (som tilskuer). En debat om paradigmeskift vs. integration, dog fik jeg en hel masse økonomiskindsigt ud af det.

Udklip fra TV2FYNs indslag om denne debat.

”Du er sej, det er du virkelig. Du kan godt være stolt af dig selv!”

Dette var hvad en politikker mere eller mindre ironisk fik sagt til mig, da jeg sagde, at det faktisk er muligt at leve af sin SU og stillede spørgsmålet til hvorledes de vil prioriterer, når det kommer til at vores land skal finansieres. Dette skal dog ikke være en politisk snak, men endnu en snak om økonomi.

For ja, jeg har sagt det før, men det er åbenbart nødvendigt igen. Alle kan prioriterer deres penge, og lære at lægge et budget (derfor har jeg besluttet, at jeg laver et Excel dokument, som mine læsere kan downloade til at få styr på deres budget). Alt dette handler dog om at ændre sine tanker og beslutninger. Dette er ikke let, men det kan lade sig gøre.

”Studerende kan tage et job”

Puha, den ramte mig hårdt. En kommentar fra en politikker, som åbenbart ikke helt har lagt mærke til, at et stigende antal unge går ned med stress og depression. Nej, det er ikke så let at tage et studiejob. Dette er der flere grunde til:

  1. Der er ikke nok studiejob (læs mit indlæg om dette her)
  2. Der er et ekstremt forventningspres på de studerende. De skal studere på fuldtid, klare det til et 12-tal, og så skal de hurtigt igennem systemet. Dette er i hvert fald de forventninger som mange studerende fornemmer fra landets øverste magter.

”Hey, hvordan gør du”

En ung knægt kom efter debatten hen til mig. Flink, høflig og nysgerrig. Han ville gerne høre mere om, hvordan jeg formår at leve af min SU. Her måtte jeg forklare, at jeg prioriterer. Jeg cykler gerne længere, når jeg skal handle, for at kunne spare penge (jeg har et madbudget på 400-500 kr./mdr.). Dernæst sparer jeg også op. Jeg tænker konstant over hvorledes jeg bruger mine penge – men jeg bruger også dumme penge. Jeg bruger tid på at det fungerer bedst muligt for mig.

Denne unge knægt fik jeg motiveret til at gå hjem og kigge nærmere på sit forbrug og hvordan han måske kan ændre nogle ting. Det her er hvor vi skal hen.

Studerende, gør dine ting

For hvordan skal vi egentlig kunne forvente, at de studerende kan leve for deres SU, hvis de ikke har lært at lægge et budget. Og dermed ikke har lært noget om privatøkonomi, budget og skat. Det er altså ikke så let, men er derimod endnu et bevis på (i mine øjne), at vi har brug for, at privatøkonomi bliver en del af undervisningen. Det behøves ikke være hverken forældre ansvar eller et fag, men det skal indlægges i pensum – dermed kan vi lære de kommende generationer at blive selvstændige individer. Individer som ved hvordan de skal håndterer dette, og som ikke skal presses til yderligheder grundet studie + studiejob og et forventningspres.

privatøkonomi på skoleskemaet

Er pengelære et forældre ansvar?

Privatøkonomi på skoleskemaet? Eller over på forældrenes skuldrer? Hvor meget kan vi lægge over på forældrenes skuldre? Kan vi lægge alt derover? Jeg har mødt en, som mener det er forældrenes ansvar at lærer deres børn om penge, økonomi, investering og SKAT. Dette fik mig til at tænke disse tanker:

Vi kan hurtigt blive enige om, at forældre skal guide og lærer deres børn om de ting og udfordringer de kan møde i løbet af livet.

Hjælp i skolen

Nogle forældre er bedre til at hjælpe med skoleopgaver end andre, og dette skyldes ikke, at de ikke vil. Dette skyldes i høj grad også hvilke kompetencer de besidder. For nogen har en lang uddannelse i f.eks. matematik, og har dermed letterer ved at hjælpe deres børn i dette fag end mange andre forældre.

Luksusfælden

Jeg har nævnt det før, men nævner det da gerne igen. Vi uddanner generation luksusfælden, i vores stræben på at lægge mere og mere læring over på forældrenes skuldre.

Jeg forstår godt, hvis der er forældre, eller nogen som endnu ikke er det, som blive skræmt ved tanken om det stigende ansvar der lægges på deres skuldre.

Videreformidling af en viden man ikke besidder

Mennesker har mange forskellige kompetencer, det kan vi hurtigt blive enige om. Nogle er ordblinde, nogle er talblinde, nogle har svært ved at føle empati, osv.

Dette bringer mig hen til et hurtigt spørgsmål: hvordan skal man kunne videreformidle en viden, som man ikke besidder? Jeg tænker umiddelbart, at det er en kæmpe udfordring, at give en viden om økonomi til sine børn, hvis man ikke selv forstår det.

Ansvar på et tabubelagt område

Jeg har tidligere skrevet om, det tabu der er i forbindelse med at snakke om penge, økonomi og investering. Og jeg tænker ikke umiddelbart, at dette gør det lettere for forældre, at lærer deres børn om økonomi.

Jo, de fleste lærer dem da helt basale ting, som:

  • Hvor mange penge skal vi af med, når vi når til kassen?
  • Mange skal have flere indtægter end udgifter.
  • Man skal arbejde for at få penge at leve for.
  • Lommepenge: optjening og brugen af disse.

Men ovenstående er ikke nok. Økonomi er ofte noget der skiller vandene, og derfor er det også ofte noget der først bliver snakket om, når børnene er lagt i seng. Dette i et forsøg på at beskytte børnene for den negativitet der er forbundet med paneldiskussionen.

Hvad så nu?

Min konklussion på ovenstående er, at min kamp for at få privatøkonomi (budget, penge, investering og SKAT) på skoleskemaet fortsætter. For jeg er bange for hvor meget vi kan blive ved med at lægger over på forældrenes skuldrer. Måske vi skal revurderer pensum – det behøves ikke være et fag – og tilføje netop økonomi i matematik og samfundsfag. Dermed sikre vi fremtiden lidt mere, og vi presser ikke forældrene derud hvor der ikke længere er tid til at give omsorg og kærlighed til deres børn.

Økonomi på skoleskemaet

Målet er at sætte økonomi på dagsordenen i folkeskolen

Hvor kommer pengene fra? Hvordan holder man lejlighed med dem? Kan man bruge flere, end man har? Og i så fald til hvilken pris? 

Alt for mange unge har ikke tilstrækkelig viden om basale økonomiske forhold. Og dette er en yderst skræmmende tendens. Op imod halvdelen af en ungdomsårgang har ingen eller meget lidt forståelse for deres egen økonomi. De kan eksempelvis ikke udpege forskellen på et dyrt og et billigt lån – 4 ud af 10 ved ikke hvad rente er.

Hvordan skal de nogensinde komme ud og kunne klare sig selv økonomisk? Når de helt basale ting ikke er på plads. Dette er en yderst uholdbar situation, som vi allerede ser tegn på i dag.

Generation lukusfælden

Vi uddanner generation luksusfælden, og fodrer tv-tilrettelæggerne med deltagere til et skræmmende tv-program. Et program der sætter fokus på, at der er alt for mange mennesker, som bruger flere penge end de har.

Der er intet overblik over udgifter kontra indtægter, som ellers burde være et helt simpelt regnestykke.

Hvordan kan vi ændre denne tendens?

I mine øjne er den bedste måde hvor på vi kan ændre denne tendens ved at sætte økonomi, penge og skat på skoleskemaet. Allerede i de mindre klasser skal de unge lærer, at rentes rente er essentielt. Samt at hvordan man håndterer sin penge – lad os gøre det simpelt og lærer dem det ud fra deres lommepenge.

Når de komme op i de ældre klasser kan der tages mere fat. De kan lave deres egne budgetter og efterfølgende fremlægge det for deres klassekammerater (omkring 8.-9. klasse). Derudover er det fra 6.-7. klasse, at der skal dykkes ned i begreber og laves opgaver om hvordan de håndterer og prioriterer brugen af deres penge.

Herunder kan du se min kommentar til en debat ved ØresundsDagen 2019. Resten af debatten, “Investorklimaet i Danmark”, kan ses her.

Økonomisk ligestilling

Økonomisk ligestilling

Økonomisk ligestilling er noget som vi ikke kommer uden om, når der snakkes om penge, økonomi og investering. For hvorfor eksisterer der et løngab? Og eksistere det kun i nogle brancher, eller er det en hel generel ting i Danmark?


Mænd får mere i løn end kvinder

Sådan har det altid været, og sådan er det stadig i dag, hvor en kvinde i gennemsnit tjener 87 kroner for hver 100 kroner, en mand tjener. Det vil altså sige, at der er et løngab på 13 %.

I de jobs, hvor kvinder tjener mere end mænd, er lønforskellen i forhold til mændenes løn væsentligt mindre end i de – typisk højtlønnede – stillinger. Her er der en stor lønforskel til mændenes favør.

Kilde: Danmarks Statistik

Kun i nogle brancher?

Dette løngab er desværre en generel ting. Ser man på sygeplejerskerne tjener en mandlig ca. 259 kroner i timen. Alt imens hans kvindelige kollegafår 18,50 kroner mindre. Kvinderne går nemlig til en gennemsnitlig timeløn på 240,50 kroner i timen.

Inden for ‘Kurérarbejde og transport af bagage’, tjener mændene i snit 61 procent mere end kvinderne. Hvis man ser på ‘Tilberedning af fastfood’ finder man dog et sted, hvor kinderne tjener mest. Her tjener kvinderne nemlig mest i forhold til mændene. Dog er vi ikke i nærheden af, at de tjener 61 % mere, men derimod 18 % mere.

Arbejde inden for finans og økonomi

Kigger man på arbejde inden for finans og økonomi er der et løngab på
14,6 %. Det er altså lidt højere end det gennemsnitlige løngab, dog ikke i nærheden af de 61 % vi fandt ud af, der er i andre brancher.

Ser man på alders grupper er det dog også tydeligt at se, at det svinger meget hvor stort løngabbet er. Herunder kan man se løngabbet inden for forskellige finansielle stillinger. Der er det også tydeligt, at der kommet et større og større gab i løbet af alderen – eller; at vi ser en tendens til et mindre løngab for de generationer der nu kommer på arbejdes markedet. Dette kan jeg ikke sige noget om før om flere år, når den næste generation også er kommet på arbejdsmarkedet og vi kan se hvordan udviklingen i lønnen er.

Kilde: Danmarks Statistik

9 millioner til forskel – djøferne

I 2018 viste en analyse fra AE-Rådet, at djøferne har Danmarks største kønsforskelle når man ser på den disponibel livstidsindkomst. En mandlig jurist eller statskundskaber (politolog) hen over livet tjener 9,3 mio. kr. mere end en kvindelig. Dog er der en mindre forskel når man ser på økonomerne. Her tjener en mandlig økonom “kun” 9,2 mio. kr. mere end en kvindelig.

Ser man derimod på humanister, så er forskellen på blot 0,6 mio. kr.

Alt i alt er der altså rigtig mange brikker, som tilsammen bidrager til lønforskellen mellem kvinder og mænd. Det vil sige, at det ikke er noget, man bare lige kan ændre fra den ene dag til den anden. Det er med små skridt og i et langt sejt træk, at tingene kan blive ændret.

Er økonomi et tabu?

Økonomi, et tabu?

Vi taler om alt sammen og blander os hellere end gerne i hinandens måde at gøre ting på. Men når det kommer til økonomi, så taler vi ikke med hinanden om det. Dette på trods af, at vi netop her kunne lære en masse af hinanden. Hvad end det kommer til budgetlægning, besparelsesmuligheder, investering eller pension.

Hvordan går det med økonomien?

Hvis man spurgte en; “hvordan går det med økonomien?”, så ville de kigge underligt – og du ville højest sandsynligt ikke få et svar. Mange mener, at økonomi er helt privat, og bestemt ikke noget som angår andre. Når det kommer til sociale medier deler vi til gengæld glædeligt alt med hinanden – ja, selv med folk vi ikke kender.

Hvorfor er det lige, at vi blander os i andres ting. Ting hvor vi ikke kan drage den store nytte af hinanden. Men når det kommer til økonomi, som er en af grundstenen til at leve livet, så er vi tavse.

Hvad taler vi så egentlig om?

Her ville det være oplagt blot at notere vejret – for det snakker vi da virkelig om… Men lad os i stedet for se på børn. Selv har jeg ikke børn, men dette er et emne der fylder rigtig meget i medierne og er derfor oplagt.

Ja, for selv børneopdragelse blander folk sig hellere end gerne i, og de har altid noget negativt at sige – imponerende nok! Dette er et punkt, hvor de fleste ikke reagere, men dog lytter. Det er blevet så normalt, at man skal lægge øre til alt, at man slet ikke tænker over det mere. Men hvordan kan det være, at man hellere taler om børneopdragelse? Børn – folks kæreste eje. Fremfor økonomi, hvor der for alle, uanset hvordan ens økonomi ser ud, er plads til forbedringer.

Hvorfor er det, at man vender siden til, når man høre gode råd til ens økonomi – økonomiskfrihed, er noget de fleste et eller andet sted drømmer om (på den ene eller anden måde). Skal vi ikke lægge dette irritations emne til side, og tale om økonomi?

Så lad os spille hinanden bedre

Der er ingen der siger, at du skal fortælle alt; hvor meget du tjener, hvad din partner tjener, og hvad i investerer i. Men måske kunne vi ved at tale lidt mere om noget så basalt spiller hinanden bedre. Spille hinanden bedre, fremfor altid at prøve på at trække andre ned for selv at komme længere op. For det er der vel egentlig ikke nogen grund til? Vi kan vel lige så godt hjælpe andre, og dermed gøre både dem og os selv bedre? 


Økonomi mål

Giv din økonomi et nytårsforsæt! #3

Jeg har også selv sat mig nogle mål for 2019 – jeg er ikke fan af ordet ”nytårsforsæt”, da det ofte forbindes med noget der ikke sker.

Budget

Det kan godt være jeg lever på SU, og ikke har de store indtægter. Dette skal dog ikke afholde mig fra at gøre endnu mere ud af mit budget i 2019. Det skal kunne sættes endnu flere penge til side hver måned – alt imens der selvfølgelig stadig skal være plads til at hygge sig. De fastudgifter ændre sig ikke (husleje, forsikringer og de andre fasteudgifter), derudover skal der også fortsat mad på bordet. Ja, det giver vel egentlig god mening, men det er for mig en leg at leve så billigt som muligt, alt imens jeg selvfølgelig ikke går på kompromis med at have mad med næring.

Måske 2019 er året, hvor jeg skal lave et Excel dokument til Jer læsere? Så I også kan få styr på Jeres privatøkonomi, og om ikke andet så et bedre overblik.

Investering

Investering, jeg snakker jo ikke om andet – og ja, der skal investeres endnu mere i år 2019. Dog er mine egne investering ikke det største mål, det største mål er, at få flere til at investere – eller i hvert fald sætte sig lidt ind i det og derefter tage stilling til det (det skal være et aktivt valg).

Selvfølgelig betyder mine egne investeringer da også noget, for jeg vil blive en endnu bedre investor! Jeg vil have meget bedre styr på markedet, og have mere is i maven. Det lyder meget basalt, men det er et punkt hvor jeg tror, at jeg kan få flere penge ud af det – hvis jeg mestre dette.

Bestyrelser

Mine bestyrelsesposter giver mig min motivation, de giver mig muligheden for at gøre noget jeg virkelig holder af, og hvor jeg kan se jeg udvikler mig og gør andre glade. Derfor skal dette selvfølgelig ikke lægges på hylden. Jeg kan ikke forestille mig en tilværelse uden disse, da det er menneskerne, arbejdet og udviklingen der driver mig.

Dermed bliver dette med et ønske om, at optimere det endnu mere. Få endnu flere til at have interesse for investering og komme ud af de trygge rammer og snakke med nogle, som har samme interesse.

Drømme for bloggen   

Jeg har et brændende ønske om, at komme ud og holdere flere oplæg om økonomi og aktier. Så dette skal der uden tvivl også stå på listen over mål for den nye år. Det kommer ikke af sige selv, så kender du nogle der mangler en oplægsholder, så send mig endelig en mail!

Udover oplæg, skal der selvfølgelig være mindst én ugentlig udgivelse til Jer læsere (puha, nu ved I det og kan holde mig op på det…), og jeg kan allerede nu afslører, at de først 17 ligger klar. Jeg holder meget af struktur, og det skal fastholdes i det nye år, hvis man vil så meget på en gang, som jeg gerne vil.

Jeg har mange flere ønsker og drømme, men ved også, at man ikke kan det hele på en gang. Jeg har en første prioritet, som er mit studie – og det skal fortsat være første prioriteten. Jeg tager tingene som de kommer, og ved der kommer nogle spændende nye udfordringer, som jeg ser frem til. Har du nogle nytårsforsætter? Hvis du mangler inspiration kan du se mien to forrige indlæg i denne forbindelse (#1 og #2)

Kom i gang med at investere

Giv din økonomi et nytårsforsæt! #2

Dagen er kommet, det er for mange tid til champagne og god mad med dem de holder aller mest af.

Det er i disse dage, at mange tager livet op til overvejelse og finder ud af hvad de er stolte af i det forgangene år, hvad der skal ændres og sætter sig nogle mål for det kommende år. Det er i bund og grund en rigtig fin ting at gøre, så længe man også gør noget ud af at holde det.

Vil du arbejde mod at blive økonomisk uafhængig, eller blot få bedre styr på din økonomi, så har jeg nogle gode ideer til nytårsfortsætter til dig.

opsparing
Opsparing

Brug mindre end du tjener

”Hvor svært kan det lige være?”, ”Det er da logisk!”, ja, der er mange holdninger til dette, men det er alligevel noget der er svært for rigtig mange mennesker. En ide kan være at fastsætte en procentsats, som du hver måned sætter til side, af din indkomst. Dette skal gøres i starten af måneden, da det ellers er meget sværere og ikke fungere på sammen måde rent psykisk. Det skal dog ikke afholder dig fra også, at sætte det du har tilbage hver måned over på en opsparing, eller investere dem. Det du på langsigt bliver mest glad for er, at lægge så meget til side hver måned – ja, det er ikke sjovt nu og her.. Men tro mig, du vil takke dig selv om nogle år, når du ser tilbage på det.

Du kan måske få lidt inspiration af denne udsendelse: Stå af hamsterhjulet – med penge nok til resten af livet

Udgifter
Udgifter

Gennemgang af dine udgifter

”Jeg bruger kun penge på nødvendige ting”. Man har hørt det før, og ja, det passer for nogle. Som ung må jeg sige, at jeg hører mange af mine jævnaldrende har konto på diverse platforme. Har et fitnessabonnement, Netflixkonto, Spotify, Viaplay, osv., som de aldrig bruger. Dette betyder ikke, at du skal sige nej til det hele – overhovedet ikke! Du skal blot tænke over det, har du et dyrt mobilabonnement, hvor du alligevel ikke bruger alt det der følger med? Jamen, så kunne det da være ret smart, at se på hvilke alternativer der findes på markedet. Når dette er gjort kan du for motivationens skyld lægge de beløb sammen, som du fremover spare. Gang det så med 12 (månederne der er på et år 😉 ), nu tror jeg for alvor det går op for dig, hvor god en handel du lige har foretaget dig.

Udover dine abonnementer, som hver måned automatisk bliver trukket fra din konto, så kan det også være en god ide, at kigge på alle dine udgifter. Du føler garanteret du har styr på det, men hvilke af dine udgifter er reelt set mad og hvilke er øl? Kunne du måske skære ned op dit forbrug af fastfood? Kunne du handle i en billigere butik? (”amen det er jo bare småpenge!”.. ”Ja, men det er de beløb der i det lange løb løber op til et noget større beløb”)

Kom i gang med at investere
Hvis du synes det med investering er svært, så hold dig ikke tilbage fra at kontakte mig. Jeg er her fordi jeg ønsker at hjælpe netop dig!

Lær at investere

Ja, den havde du nok set komme. Men vi kommer altså ikke uden om det, der skal virkelig tages stilling til dette. Holdningen ”det kan jeg ikke”, kan du godt gemme langt væk, for ALLE kan investere. Et godt sted at begynde er med dette blog indlæg.

Økonomisk nytårsforsæt

Giv din økonomi et nytårsforsæt!

Så er 2018 ved at rende ud, og et nyt år står for døren. Det betyder som sædvanligt en masse nytårsforsætter. Disse omhandler ofte motion, kost, ol., men hvorfor ikke gøre noget godt for sin økonomi også?

Med en fokuseret indsats kan alle få mere ud af deres penge. Alle typer privatøkonomi kan forbedres – du skal bare vide, hvor du skal lede efter forbedringerne, og så skal du være villig til at bruge tiden på det. Er du det?

Hvordan ser din økonomi ud?

Uanset om du har en god eller mindre god økonomi, så er det muligt at forbedre dele af din økonomi, som tiden går. En privatøkonomi kræver løbende vedligeholdelse og en vis mængde tidsforbrug fra din side. Det nytter ikke noget, at kigge væk – det rammer dig selv hårdest. Hvis du har en god økonomi så vil fokus i vedligeholdelsen ligge et andet sted, end hvis du har en knapt så god økonomi. Typisk vil en person med en god økonomi skulle koncentrere indsatsen omkring formuen, mens de andre skal se meget mere på forbruget. Dette for at skabe et råderum og en fremtidig formue.

Det kan være en fordel, at fordele opgaverne i løbet af året og kontrollen af din økonomi til de enkelte opgaver. Dermed forbedrer du også din mulighed for at gennemføre et eftersyn optimalt. Derudover bevirker det også, at du ikke løber hurtigt sur i det, som der ellers er en tendens til med nytårsforsætter.

Starten på et nyt år

I januar vil det eksempelvis være fornuftigt at se på dine vilkår i banken, fordi du modtager årsopgørelser, der vil vise omkostningerne på alle dine dele i banken. Har du formuedepoter, så vil det sikkert være denne del, som skal dyrkes. I andre tilfælde vil være gebyrer og låneomkostninger, som skal tjekkes. Det skal gøres hvert år, da priserne i markedet ændrer sig ret meget løbende. Men det er selvfølgelig ikke hvert år du kan forvente, at forbedre din økonomi på alle punkter. Men måske du kan gøre noget andet? Hvis du ikke allerede investere, kan dette jo også være en økonomisk målsætning – du kan læse mere om hvordan man kommer i gang med at investere.

Omkostninger…

Eksempelvis vil du lige nu få en del ud af at se på omkostningerne i en ”private banking”-aftale. Du kan se om du både betaler banken for denne aftale og for omkostninger i de investeringsforeninger banken har foreslået, at du skal investere i. Typisk vil disse investeringsforeninger også betale banken for at anvise kunder til dem, og banken vil måske endda have ”ejerinteresser” i disse. Du betaler altså banken dobbelt for, at arbejde med din formue.

Et andet sted, du med fordel kan se på dine omkostninger, er din transport. Har du bil så bør du eksempelvis se på omkostningen per kørt kilometer. Der er mange som glemmer at kørselsbehovet kan ændre sig væsentligt over tid, og at omkostningen på bil/kollektiv trafik derfor også ændrer sig. Det er ofte mange tusinde kroner hver måned, der går til denne post i en families økonomi.

Opgaverne sætter du selv, da du kender din økonomi bedre end nogen anden. Dermed kan du forbedre din privatøkonomi – det kunne jo være dit nytårsforsæt.

Ha en god jul og et godt nytår!

Med venlig hilsen
Signe Fejerskov