Indlæg

Risiko

Risiko, risiko, risiko…

Jeg får simpelthen så mange spørgsmål: “Er det ikke er farligt at investere?”, “Hvor meget risiko er der i det?”, “Mister jeg alle mine penge?”, osv… Og mit gennemgående svar er: rolig nu!

Nej, det er ikke farligt, hvis du tager dit hoved med i processen – men handler du hovedløst, så kan det da gå galt. Der er da en risiko, men det er der også ved at have penge på din konto. Når pengene står på din konto, har du nemlig et mere nært forhold til dem, og har lettere ved at hæve dem. Derudover får du næsten ingen rente (derudover spiller inflationen ind) – dog er det jo helt op til et hvert individ, at finde ud af, om de vil investere.

Sidste men ikke mindst: NEJ! Du mister ikke ALLE dine penge. Du kan kun miste de penge du investerer, medmindre du gearer dem. Altså; investere du dine penge, er der altid en risiko for at tabe pengene. Invester derfor kun, hvis din økonomi er til det. 

Nu har vi det på plads, så lad os kigge lidt nærmere på det med risiko – som jeg for øvrigt har skrevet om før.

Flere muligheder

Der er flere muligheder end blot at investere, eller ikke at investere. Du kan nemlig sammensætte din portefølje lige som du gerne vil (så den passer til dit temperament). Du kan investere i flere ting, bl.a. aktier og obligationer.  Aktier er mere risikable end obligationer, men til gengæld er afkastet på  aktier på lang sigt større. Hvorimod, obligationer giver mindre afkast, men til gengæld er din penge sikrere. Derfor kan du vælge at sammensætte din portefølje med begge dele, så du dermed står mere sikkert. Alt efter hvor meget risiko du ønsker at tage kan du fordele det – 25/75, 50/50 eller 75/25 😀 (Bankkunder i Danmark har typisk omkring 40 % af deres penge sat i obligationer og dermed 60 % i aktier.) 

Personligt har jeg endnu ikke investeret i obligationer, men har derimod en sikkerhed i, at have nogle penge på en opsparingskonto – min buffer. Årsagen til dette er, at det er det der gør, at jeg føler mig tryg.

Spredning

Udover du kan have et depot der indeholder både aktier og obligationer, kan du også mindske din risiko ved at sprede dine aktier. Man hører ofte folk sige, at spredning er det vigtigste – og det siger jeg også selv!

Med spredning menes der, at du sammensætter din portefølje så bredt som overhovedet muligt. Altså køber du aktier fordelt på  forskellige sektorer og brancher. Dermed står du mere sikkert, hvis en sektor bliver hårdt ramt, eller hvis en af dine investeringer går konkurs.

investeringsforening

En anden mulighed er at investere i fonde. Forestil dig en kurv med æg – hvert æg repræsentere en virksomhed (aktie). Disse æg kommer fra forskellige sektorer og lande såvel som kontinenter. Her køber du så en lille del af kurven og dermed en lille del af hver af de virksomheder som ligger i kurven. Det er super smart, og bliver ikke meget lettere – det er investering på et niveau hvor alle kan være med.

Hvis en virksomhed har en nedadgående tendens skal du ikke tænker over det, da der er nogen der står for, at kurven hele tiden har det så godt som overhovedet muligt. Dog skal du her være opmærksom på, at der er højere omkostninger, end hvis du selv står for dine handler. Dette er og penge mange gerne vil betale, for at få en bred portefølje med mindre risiko – og hvor de ikke selv nødvendigvis skal være over det konstant.

Hvad så nu?

Nu har du læst lidt mere, og er forhåbentligt blevet lidt klogere på den risikofaktor der eksistere. Så nu skal du finde ud af, hvad du kan holde til – mærk efter helt ned i maven, og husk, at man altid kan ændre det. Så kan du investere lidt penge (1.000-5.000 kr.) i en aktie og beholde resten på din bankkonto – hvis det er det der gør dig tryg.

Herved får du nemlig noget læring, og finder ud af, hvad du rent faktisk kan holde til. For der er dårlige dage på aktiemarkedet (og sådan vil det altid være), og det skal man nok vænne sig til.

Spredning

Hvor meget skal du sprede dine investeringer?

Hvis du har læst bare lidt med tidligere, så har du hørt mig nævne, at man skal sprede sine investeringer. Grunden til du skal det, er for , at du dermed er mindre udsat. Mindre udsat, når der er udsving i de forskellige aktier. Med den rette spredning opnår du det bedste udgangspunkt for en langsigtet investering, som giver et jævnt afkast. Men hvor mange aktier er det optimalt, at sprede sin portefølje over? 

Der findes ingen garantier mod tab, når du investerer. Men den bedste måde at sikre sig mod tab, er at sprede dine investeringer over flere aktier i flere forskellige sektorer.

Hvad betyder spredning?

Diversifikation af risikoen betyder, at du spreder din investering over flere forskellige aktier. (Dette selvfølgelig først, når du er blevet etableret i denne investeringsverden, da man jo skal starte et sted). Aktierne bør være forskellige virksomheder, forskellige sektorer, og gerne fra forskellige lande også – alt sammen for at du står bedst muligt. 

Årsagen til, at spredning er så vigtigt er i tilfælde af, at en virksomhed eller branche oplever et kursfald. Hvis dette sker bliver du hårdt ramt, hvis du kun har investeret i denne ene virksomhed eller branche. Hvis du i stedet deler din investering ud på f.eks. 10 forskellige aktier i forskellige brancher, så rammer et kursfald kun 10 % af din samlede investering (og det er klart bedre, end at den rammer 100 %)

Hvor stor skal min spredning være? 

Når man skal bestemme den optimale porteføljestørrelse, skal man kigge på standardafvigelsen. Standardafvigelsen viser nemlig hvor stor usikkerhed der er omkring potentialet for et afkast i fremtiden. Jo lavere procentsatsen over standardafvigelsen er, jo lavere er risikoen for et tab af penge. 

I starten vil hver eneste spredning – altså hver gang du investerer i en ny virksomhed i en ny branche – have en rigtig stor påvirkning på risikoen.

Fra en til to aktier, falder den eksempelvis til 40 %. Ved fire aktier er den på 28 %, mens den ved 20 aktier kommer ned omkring 22 % (men 20 forskellige virksomheder er også mange – for hvor meget tror du lige på den 20. bedste aktie – så brug din sunde fornuft, det når du virkelig langt med).

Jo større spredning du laver, jo mindre falder risikoen for hver ekstra spredning. Der findes mange anbefalinger på, hvor mange aktier man bør have i sin portefølje (beholdning af forskellige aktier). Dog vil svaret ofte være, at du skal sprede din investering over  8 til 20 forskellige aktier. Hvis du gør dette vil din risiko ligge på 22-25 %. Hvilket er meget tæt på den mindste teoretiske risiko, som kan opnås ved investering i aktier.

Gør som Klodshans og få succes på aktiemarkedet

Gør som Klodshans og få succes på aktiemarkedet

H.C. Anderensen skrev engang et eventyr om Klodshans, som samlede en død krage, en gammel træsko og andre tilfældige ting op, men som alligevel fik succes med at få prinsessen. Kan denne strategi med succes benyttes på aktiemarkedet?

Kan man gøre som Klodshans når man investere i aktier? Altså samle tilfældige ting på efterhånden som man passere dem. I stedet for at tro, at man er klogere end alle andre og kan finde de aktier, som vil stige mest i kurs. Og kan man dernæst lade være med at handle aktier frem og tilbage, for man ved jo alligevel ikke hvornår kurserne vil gå henholdsvis op og ned. Dette mener Karsten Engmann Jensen, forfatter af ”Boost din opsparing med aktier” i hvert fald, og jeg vil våge at påstå han har fat i noget.

»Aktier vil set over en periode med 20 år med 95 procents sandsynlighed stige i kurs, og typisk bliver de fordoblet i pris hvert tiende år. Det er derfor en god idé at spare op i aktier. Køber man aktier for 1.000 kroner om måneden, vil man over 20 år have investeret for 240.000 kroner, men formuen vil med meget stor sandsynlighed være vokset til 800.000 kroner,« skriver Karsten Engmann Jensen med henvisning til flere videnskabelige undersøgelser.

Dermed handler det altså om, at være langsigtet, men også om, at sprede sine investeringer. Man skal altså placere alle sine investeringer i forskellige sektorer og brancher. Dette angående spredning er altid en god ide, når man investere, da man ellers risikere, at få et stort tab, hvis der kommer generelle usikkerheder i branchen.