Indlæg

Risiko

Risiko, risiko, risiko…

Jeg får simpelthen så mange spørgsmål: “Er det ikke er farligt at investere?”, “Hvor meget risiko er der i det?”, “Mister jeg alle mine penge?”, osv… Og mit gennemgående svar er: rolig nu!

Nej, det er ikke farligt, hvis du tager dit hoved med i processen – men handler du hovedløst, så kan det da gå galt. Der er da en risiko, men det er der også ved at have penge på din konto. Når pengene står på din konto, har du nemlig et mere nært forhold til dem, og har lettere ved at hæve dem. Derudover får du næsten ingen rente (derudover spiller inflationen ind) – dog er det jo helt op til et hvert individ, at finde ud af, om de vil investere.

Sidste men ikke mindst: NEJ! Du mister ikke ALLE dine penge. Du kan kun miste de penge du investerer, medmindre du gearer dem. Altså; investere du dine penge, er der altid en risiko for at tabe pengene. Invester derfor kun, hvis din økonomi er til det. 

Nu har vi det på plads, så lad os kigge lidt nærmere på det med risiko – som jeg for øvrigt har skrevet om før.

Flere muligheder

Der er flere muligheder end blot at investere, eller ikke at investere. Du kan nemlig sammensætte din portefølje lige som du gerne vil (så den passer til dit temperament). Du kan investere i flere ting, bl.a. aktier og obligationer.  Aktier er mere risikable end obligationer, men til gengæld er afkastet på  aktier på lang sigt større. Hvorimod, obligationer giver mindre afkast, men til gengæld er din penge sikrere. Derfor kan du vælge at sammensætte din portefølje med begge dele, så du dermed står mere sikkert. Alt efter hvor meget risiko du ønsker at tage kan du fordele det – 25/75, 50/50 eller 75/25 😀 (Bankkunder i Danmark har typisk omkring 40 % af deres penge sat i obligationer og dermed 60 % i aktier.) 

Personligt har jeg endnu ikke investeret i obligationer, men har derimod en sikkerhed i, at have nogle penge på en opsparingskonto – min buffer. Årsagen til dette er, at det er det der gør, at jeg føler mig tryg.

Spredning

Udover du kan have et depot der indeholder både aktier og obligationer, kan du også mindske din risiko ved at sprede dine aktier. Man hører ofte folk sige, at spredning er det vigtigste – og det siger jeg også selv!

Med spredning menes der, at du sammensætter din portefølje så bredt som overhovedet muligt. Altså køber du aktier fordelt på  forskellige sektorer og brancher. Dermed står du mere sikkert, hvis en sektor bliver hårdt ramt, eller hvis en af dine investeringer går konkurs.

investeringsforening

En anden mulighed er at investere i fonde. Forestil dig en kurv med æg – hvert æg repræsentere en virksomhed (aktie). Disse æg kommer fra forskellige sektorer og lande såvel som kontinenter. Her køber du så en lille del af kurven og dermed en lille del af hver af de virksomheder som ligger i kurven. Det er super smart, og bliver ikke meget lettere – det er investering på et niveau hvor alle kan være med.

Hvis en virksomhed har en nedadgående tendens skal du ikke tænker over det, da der er nogen der står for, at kurven hele tiden har det så godt som overhovedet muligt. Dog skal du her være opmærksom på, at der er højere omkostninger, end hvis du selv står for dine handler. Dette er og penge mange gerne vil betale, for at få en bred portefølje med mindre risiko – og hvor de ikke selv nødvendigvis skal være over det konstant.

Hvad så nu?

Nu har du læst lidt mere, og er forhåbentligt blevet lidt klogere på den risikofaktor der eksistere. Så nu skal du finde ud af, hvad du kan holde til – mærk efter helt ned i maven, og husk, at man altid kan ændre det. Så kan du investere lidt penge (1.000-5.000 kr.) i en aktie og beholde resten på din bankkonto – hvis det er det der gør dig tryg.

Herved får du nemlig noget læring, og finder ud af, hvad du rent faktisk kan holde til. For der er dårlige dage på aktiemarkedet (og sådan vil det altid være), og det skal man nok vænne sig til.

Kom i gang med investering

Hvordan kommer man i gang med at investere?

Her er mine råd til dig som gerne vil begynde at investere, men ikke ved hvordan. De første skridt handler om at man skal tage kontrol over hele sin privatøkonomi, før man begynder at investere. Da dette er alt afgørende. Jeg mener ikke, at man skal investere for lånte penge. Man skal have et budget, man kan holde, og en ‘buffer’, man er tilfreds med  – og ikke mindst tryg ved.

Alle har været der, hvor de ikke vidste noget om hvad de skulle gøre, eller hvordan – så hold ud, det skal nok gå!

  1. Se på dit budget. Hvad kommer der ind på kontoen hver måned, og hvad er dine omkostninger til husleje, mad, forsikringer, osv. Når du har styr på dette, ved du også hvor meget du kan spare op og hvor meget du kan investere hver måned.
  2. Definere din buffer. Dette er meget vigtigt. En buffer  penge, som er på en bankkonto. Disse penge er til, hvis det skulle ske noget uforudset, som hvis bilen går i stykker, eller du får en dyr tandlægeregning. Du må aldrig sætte dig selv i en situation, hvor du bliver nødt til at sælge aktier, for at kunne klare den økonomisk. .
  3. Hvilken tidshorisont har du? Invester ikke penge som du snart skal bruge. Har du kortsigtede opsparingsmål, som f.eks. indskud eller udbetaling til bolig eller rejse. Så mener jeg ikke disse penge skal på markedet. Igen; du bør ikke være nødt til at sælge aktier. Der er ingen der ved om børsen ser rød, lige når du står og skal bruge pengene.
  4. Hvilken risikoprofil har du? Dette er ligeså meget vigtigt og er meget individuelt. Hvor meget kan du tåle at se dine investeringer gå ned? Risiko er også koblet til afkast. Når du sparer op på din bankkonto, har du en meget lav risiko – men også et meget lavt afkast. Som det hele ser ud i dag er det faktisk en virkelig dårlig ide med en bankkonto, for uden renter spiser inflationen faktisk lidt af dine penge hvert år. På Nordnet kan du nemt teste din risikoprofil, hvilket jeg vil opfordre dig at gøre.
  5. Spar op regelmæssigt. Gør du dette, så køber du både når det går godt, og når det ikke går så godt. Du får en jævn indkøbspris, og du lægger også hele tiden flere penge ind samtidig med at dine investeringer vokser. At regelmæssigt spare op/investere kaldes også med en fint ord for “Dollar Cost Averaging“. Det er et koncept, som heldigvis er meget nemmere end det lyder til.

Hvad skal man købe – Aktier eller investeringsforeninger?

Når du er tryg ved dit budget, din buffer og din risikoprofil, er det tid at begynde at investere.

Her er mit største tip at bare kaste dig ud i det! Om det er en aktie eller en investeringsforening betyder ikke så meget, selvom jeg synes investeringsforeninger er en god start for en begynder. Årsagen til dette er, at disse automatisk giver en god fordeling i forskellige aktier, og du behøver ikke passe dem så meget, når du har købt og fordelt din risiko (mere om fordeling i det næste afsnit). Når du køber og sælger aktier eller investeringsforeninger betaler du en afgift, som kaldes kurtage. Husk at kurtagen er på måske 29 kr. (denne kan fås lavere, hvis man for eksempel er medlem af Dansk Aktionærforening) eller mere, kan blive en stor del af dit købspris, hvis du prøver at købe en aktie for 1 krone.

Men hvad er en aktie? En aktie er en andel i et selskab. Køber du en aktie i f.eks. Bavarian, så ejer du en del af selskabet.

Men hvad er en investeringsforening? En investeringsforening investerer f.eks. i aktier (høj risiko) eller obligationer (lav risiko). Jeg plejer at forklare på det som en æske med chokolade – hvor hvert stykke chokolade er en aktie. Når du køber en del i en investeringsforening, køber du en lille del af alle aktier som investeringsforeningen har i sin portefølje