Indlæg

Valg af handelsplatform

Valg af handelsplatform

Hvad er vigtigt, når man skal vælge handelsplatform?

At vælge handelsplatform er for mange nye investorer, et af de første store og udfordrende valg man støder på – når man først har besluttet sig for at ville investere selvfølgelig (for dette er den største overvindelse). En af dine venner bruger Nordnet, din bank anbefaler du bruger din netbank, du støder på reklamer med Saxo Bank… og så har du hørt om en mindre udenlandsk handelsplatform med meget lave omkostninger, som er kommet til Danmark. Hvad skal man dog vælge?

Det kan være et rigtig svært valg (og jeg forstår din frustration), men overordnet set er der nogle ting du kan se efter, for at valget bliver nemmere.

Kurtage og omkostninger

Kurtage er den pris du betaler når du henholdsvis køber og sælger aktier.
Det første er selvfølgelig kurtage på handel med aktier og handelsomkostninger ved handel med alle de andre mulige produkter, du gerne vil handle. Find en handelsplatform, som har lave og konkurrencedygtige priser, så du som investor ikke kommer til at tabe for mange penge på at handle. Prisen på at handle er altid vigtig, da det er penge der går fra dit overskud i sidste ende. Jo mindre du betaler i kurtage, jo mere er der til dig selv i sidste ende.

Dette betaler du kun pr. handel og altså ikke pr. aktie du køber i henhold til hver handel.

Hvad er vigtigst for dig?

De forskellige handelsplatforme kan tilføre dig forskellige ting. Nordnet er en nem handelsplatform, i et meget simpelt design. Det er en bank og handelsplatform, som har været i Danmark i mange år og har et godt ry. Saxo Bank kan på den anden side tilbyde dig handel uden minimumskurtage og en masse værktøjer til analyse af aktier. Degiro er ekstremt billig på rigtig mange parametre og deres priser er svære at konkurrere med.

Spørg dig selv, ”Hvad er vigtigst for mig”? Er det prisen? Er det brugervenlighed? Er det kundeservicen? Eller er det alle værktøjerne? Det bliver meget nemmere, at tage et valg, hvis man fra start har sat nogle kriterier op (man kan jo altid ændre på dem). På den måde gør du processen nemmere, og ved hvad du skal lede efter.

Sikkerhed og support

Et andet punkt der er vigtigt er sikkerheden på handelsplatformen. Her kan du bl.a. se på hvor handelsplatformen er reguleret. Er man reguleret i Danmark er der nogle skarpe regler man skal følge. Er man i stedet reguleret på f.eks. Cypern er reglerne knap så hårde. Derfor er det en vigtig ting at holde øje med.

Gør som Klodshans og få succes på aktiemarkedet

Gør som Klodshans og få succes på aktiemarkedet

H.C. Anderensen skrev engang et eventyr om Klodshans, som samlede en død krage, en gammel træsko og andre tilfældige ting op, men som alligevel fik succes med at få prinsessen. Kan denne strategi med succes benyttes på aktiemarkedet?

Kan man gøre som Klodshans når man investere i aktier? Altså samle tilfældige ting på efterhånden som man passere dem. I stedet for at tro, at man er klogere end alle andre og kan finde de aktier, som vil stige mest i kurs. Og kan man dernæst lade være med at handle aktier frem og tilbage, for man ved jo alligevel ikke hvornår kurserne vil gå henholdsvis op og ned. Dette mener Karsten Engmann Jensen, forfatter af ”Boost din opsparing med aktier” i hvert fald, og jeg vil våge at påstå han har fat i noget.

»Aktier vil set over en periode med 20 år med 95 procents sandsynlighed stige i kurs, og typisk bliver de fordoblet i pris hvert tiende år. Det er derfor en god idé at spare op i aktier. Køber man aktier for 1.000 kroner om måneden, vil man over 20 år have investeret for 240.000 kroner, men formuen vil med meget stor sandsynlighed være vokset til 800.000 kroner,« skriver Karsten Engmann Jensen med henvisning til flere videnskabelige undersøgelser.

Dermed handler det altså om, at være langsigtet, men også om, at sprede sine investeringer. Man skal altså placere alle sine investeringer i forskellige sektorer og brancher. Dette angående spredning er altid en god ide, når man investere, da man ellers risikere, at få et stort tab, hvis der kommer generelle usikkerheder i branchen.