Indlæg

Aktiebeskatning

Beskatning – undgå at snyde dig selv

Undgå at snyde dig selv i skat! Det lyder helt vildt logisk, men når man først begynder, at kigge nærmere på det, så er det ikke helt så lige til længere. 

Når det gælder aktier og skatteregler, skal du nemlig holde tungen lige i munden. Hvis du vil undgå at snyde dig selv i skat, gælder det om at kende skattereglerne – og de er bestemt ikke lette. Der er rigtig meget, at holde styr på i forhold til fradrag og de forskellige former for aktiebeskatning.

Jeg vil i dette indlæg skitsere de helt generelle regler. Derudover vil jeg anbefale dig, at dykke mere ned i emnet, når du for alvor kommer i gang med at handle, eller hvis du på et tidspunkt står og skal investere et større beløb.

To former for aktieskat

Investering af midler på et pensionsdepot er skattemæssigt det mest simple, da al afkast, uanset oprindelse, beskattes med 15 %. Der er tale om lagerbeskatning, hvor der foretages en ”optælling” hvert år. Beskatningsgrundlaget = værdi ultimo – værdi primo – periodens indbetalinger.

To vigtige begreber i forhold til aktieskat er lagerbeskatning og realisationsbeskatning. Helt grundlæggende handler det om, hvornår du skal betale skat. Ved lagerbeskatning skal du betale skat hvert år af dit afkast, uanset om du har realiseret gevinsten ved salg eller stadig ejer aktien med urealiseret afkast. Ved realisationsbeskatning skal du først betale skat når du sælger dine aktier. Fradraget for tab på aktier er ikke lige så stort som skatten ved gevinst, og store udsving kan derfor give dig en ekstra regning til skat, hvis du bliver lagerbeskattet. Hvilket man jo gerne vil undgå!

Kend dine grænser

Et af de vigtigste begreber at få styr på, når det handler om beskatning af aktier, er bundgrænsen. Det er et beløb, der trækkes fra et andet beløb, hvorefter resultatet brugs som udgangspunkt for at beregne skatten. Når det gælder aktieindkomst, er det din realiserede gevinst der trækkes fra dit realiserede tab. Det vil sige, den eventuelle gevinst eller eventuelle tab, du får, når du sælger dine aktier.

Lav en årlig status

Ja, nu tabte jeg nok lidt flere.. En årlig status, amen hvor tørt kan det lige blive? Det er ligesom budgetter, det skal bare gøres, og du er så glad for det efterfølgende. Du må ikke blot købe og sælge aktier samme dag for at udnytte din bundgrænse.

Tricket er derfor ikke at forsøge at snyde SKAT (selvom det nok lyder fristende for nogen), men at bruge grænsen til din fordel, når du kommer til et år, hvor du gerne vil have udbetalt en del af din aktiegevinst.

Det gør jeg

Jeg sætter altid et kryds i kalenderen i november måned, hvor jeg skaber mig et overblik over årets gevinster og tab i forhold til beskatning. Og er der kommet nogle nye regler omkring aktiebeskatning, der træder i kraft året efter? Det giver mig mulighed for i ro, at planlægge og skabe balance i min beholdning, uden at jeg får en ubehagelig overraskelse i form af en ekstra regning fra SKAT. Det er en strategi, jeg kan anbefale, så du får mest muligt ud af både gevinst og tab på aktiehandel!